Seneste nyt - cas.au.dk

Ph.d.-pris for projekt om dansk arbejdsmarkedspolitik

anjak@hum.au.dk — Tue, 08 May 2012 14:44:00 +0200

I november 2008 blev et kontroversielt forsøg om sygefravær politisk vedtaget. Forsøget hed: ”Aktive – hurtigere tilbage”. Grundtanken i forsøget var, at man ville undersøge, om man kunne forkorte den gennemsnitlige sygefraværsperiode, ved at stille som betingelse for udbetalingen af sygedagpenge, at den sygemeldte vendte tilbage til eget arbejde eller deltog i et aktivt tilbud i udgangspunktet 10 timer om ugen. -Mit forskningsprojekt handler om, hvad det er for en tilpasningsproces, en lovgivning undergår, fra de første ideer formes, til det møder verden i form af at blive omsat til konkrete afgørelser eller handlinger i sagsbehandlers eller borgers liv, fortæller Nina Holm Vohnsen. Vigtigt antropologisk bidrag Hun har i forbindelse med sit projekt lavet feltarbejde i Arbejdsmarkedsstyrelsen, i en kommune og hos en leverandør til kommunen, og desuden har hun lavet interviews med borgerne. -Herudover har jeg interviewet en mængde personer udenom projektet, fortæller Nina Holm Vohnsen og understreger samtidig, at hendes undersøgelse med vilje har været styret af, hvad der har været på dagsordnen de steder, som hun har valgt ud. -Det interessante ved sådan en form for uplanlagt indsamling af viden er, at det giver en forståelse for, på hvilke betingelser dansk politik udformes og forvaltes, fortæller Nina Holm Vohnsen, hvis ph.d.-afhandling er blevet benævnt som en eminent antropologisk analyse af den politiske proces. Ph.d.-afhandlingen skiller sig også ud ved det, at den er struktureret som en klassisk monografi, der er kombineret med eksperimenter med skrivestil og læserinddragelse Ph.d.-projektet har været finansieret som erhvervs-ph.d., finansieret af Beskæftigelsesministeriet og tilknyttet den tværministerielle innovationsenhed MindLab.

Ph.d.-pris for projekt om Bahrains gravhøjsfelter

anjak@hum.au.dk — Tue, 08 May 2012 12:49:00 +0200

Bahrain, en lille østat i Den persiske Golf, er et område på størrelse med Bornholm, der rummer ikke færre end 75.000 gravhøje fordelt på ti enorme gravpladser. Gravpladserne fra perioden 2.250 – 1.750 f.Kr. giver et unikt billede i fremkomsten og udviklingen af bronzealderstaten Dilmun på Bahrain. -Fra slutningen af det 3. årtusinde f.Kr. blev Dilmunkulturen samlet i et lille kongedømme på øen Bahrain. Kongeriget, der lå centralt placeret mellem datidens stormagter Indus kulturen og Mesopotamien, blomstrede i kraft af en fordelagtig position i samtidens handelsnetværk. I denne blomstringstid opførte dilmunitterne de mange gravpladser, fortæller Steffen Terp Laursen, der sidste år blev tildelt ph.d.-graden i forhistorisk arkæologi for en afhandling om Bahrains gravhøjsfelter. Gravpladserne i Bahrain er nogle af verdens største, og naturligt nok har de derfor også været og er til stadighed genstand for arkæologiske undersøgelser. I fodsporene på legendarisk professor Steffen Terp Laursens ph.d.-projekt tager tråden op fra AU´s legendariske arkæologiprofessor P.V. Glob, der i 1950´erne opdagede det sagnomspundne oldtidsrige Dilmun, men har med sit ph.d.-projekt åbnet et helt nyt vindue til forståelsen af Dilmun-kulturen. Gennem flere langvarige ophold på Bahrain og samarbejde med Bahrain National Museum er det lykkes Steffen Terp Laursen at skabe et grundlag for at observere et mellemøstligt stammesamfunds overgang til en statslignende organisation. Ny historie om diplomatiske forbindelser - Jeg har gennem mit projekt kunnet afdække en række centrale aspekter ved Dilmun-kulturens samfundsorganisation ved at studere gravmonumenternes arkitektur og variationen i de medgivne gravgaver, fortæller Steffen Terp Laursen, der også gennem sit projekt er stødt på en hidtil ukendt historie om diplomatiske forbindelser mellem nogle af menneskehedens første kongedømmer. International interesse for projektet Den forståelse af Dilmun-kulturen, der er etableret i ph.d.-projektets analyse af gravhøjene, har skabt international interesse. Steffen Terp Laursen er blevet inviteret til at forelæse på Harvard University og inviteret til et internationalt artikelsamarbejde.

Institutleder Bjarke Paarup har 25 års jubilæum

gittegmunk@hum.au.dk — Tue, 08 May 2012 10:14:00 +0200

Bjarke Paarup er magister i Etnografi og Socialantropologi fra Aarhus Universitet 1984. Herefter fik han ansættelse ved henholdsvis Uppsala Universitet og i Udenrigsministeriet. I 1992 vendte han tilbage til Aarhus Universitet, hvor han blev ansat som adjunkt og lektor ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik. I 2006 blev Bjarke Paarup institutleder for Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik og siden 2011 har han været institutleder for Institut for Kultur og Samfund.

I anledningen af Bjarke Paarups 25 års jubilæum og 60 års fødselsdag afholdes der en reception i kantinen på Moesgaard tirsdag den 8. maj 2012 kl. 15.

Gik du glip af forelæsningen med Ishiguro?

anjak@adm.au.dk — Thu, 03 May 2012 11:13:00 +0200

I et stuvende fyldt auditorium holdt professor Ishiguro en gæsteforelæsning for et opmærksomt publikum. Titlen på hans forelæsning lød: Understanding humans by building humanoids and androids. Publikum blev vidne til en veloplagt Ishiguro, der overraskede ved at have sin Telenoid-robot med, som publikum kunne prøve. Humanistisk forskning i robotteknologi Ishiguro arbejder til dagligt på University of Osaka i Japan og står for Hiroshi Ishiguro Laboratory (ATR) i Kyoto, men var i Danmark for bl.a. at deltage i møder omkring opstarten af et nyt projekt om de mere humanistiske aspekter af robotteknologi. Initiativtager bag arrangementet og forskningssamarbejdet er Marco Nørskov og Johanna Seibt fra filosofi. Marco hjalp sidste år professor Ishiguro og hans team med en pilottest af robotten ”Telenoid R2”. Forskergruppen, der fremover ville skulle levere humanistisk forskning i robotteknologi til samfundet, består ud over professor Ishiguro og hans team fra Hiroshi Ishiguro Laboratory (ATR) af forskere fra University of Tokyo og humanistiske forskere fra Aarhus Universitet. Derudover har flere eksterne samarbejdspartnere allerede vist stor interesse for gruppens arbejde.

MINDEORD

uv@teo.au.dk — Fri, 13 Apr 2012 23:13:00 +0200

Niels Kayser Nielsen Langfredag døde vores gode kollega Niels Kayser Nielsen. Nyheden kom som et chok og berører os alle dybt. Niels Kayser Nielsen var cand. mag. i nordisk sprog og litteratur og historie fra Aarhus Universitet i 1978. Han blev derefter ansat på Odense Universitet, men blev 1999 lektor i historie på Aarhus Universitet. Niels Kayser Nielsen var en uhyre produktiv og bred historiker, som har skrevet en næsten svimlende række bøger og artikler. Den gennemgående linje var en interesse for kulturhistorie, men det blev til gengæld fortolket særdeles bredt. Tidligt kastede han sig over idrætshistorien, men i de senere år har det i højere grad været emner som madkultur, historiebrug og forholdet mellem tid og sted, som har optaget ham. Niels’ uddannelse i nordisk fornægtede sig ikke. Som meget få andre historikere havde han et virkeligt dybt og bredt kendskab til Nordens historie, og da ikke mindst Finland. Fra Finland var det som om interessen bredte sig videre mod sydøst – ned over Østeuropa. Han formåede dermed ikke bare at skrive komparativ kulturhistorie, men også i høj grad at se i andre retninger end den gængse orientering mod den angelsaksiske verden. Niels Kayser Nielsen var også en meget dygtig universitetslærer. Han underviste meget og i mange emner, og hans undervisning var meget søgt og værdsat af de studerende. Han har også været vejleder for et stort antal speciale- og ph.d.-studerende. Som underviser forbandt han en kærlighed til fagets klassiske dyder, herunder både politisk historie og den kildekritiske forankring, med sin kulturhistoriske tilgang, en udpræget tværfaglighed og en vilje til at gå nye veje. Her kan der være særlig grund til at fremhæve hans indsats for at udvikle disciplinen historiebrug. Endelig var Niels Kayser Nielsen højt skattet som kollega, ja som menneske, af dem, der kendte ham. Han var en samlende skikkelse på instituttet, en åben og imødekommende kollega og et naturligt midtpunkt ved utallige festlige lejligheder. Niels Kayser Nielsen efterlader sig et stort hul blandt os, og vi sørger dybt over tabet. Ære være hans minde! Kolleger ved historiefaget

Hemmelighederne bag Stonehenge afsløres på Aarhus Universitet

uv@teo.au.dk — Thu, 12 Apr 2012 21:42:00 +0200

Hvad var Stonehenge? Og hvorfor blev de tonstunge sten, der udgør Stonehenge, fragtet flere hundrede kilometer fra Wales til Salisbury sletten i Sydengland for 4-5 tusind år siden? Mike Parker-Pearson har for nylig givet sit bud på spørgsmålet for fulde huse i USA, og nu får folk i Aarhus samme mulighed. Mike Parker-Pearson er direktør for forskningsprojektet ” Stonehenge Riverside Project” der igennem en årrække har samlet anerkendte specialister i arkæologi og naturvidenskab for at forske i Stonehenge. I 2010 blev projektet kåret til årets arkæologiske forskningsprojekt af Current Archaeology’s læsere, efter at man i 2009 havde gjort det overraskende fund af resterne af endnu en stencirkel - det såkaldte ”Bluestonehenge” - der er forbundet til selve Stonehenge.

Helt ny viden

Stonehenge er et af verdens forhistoriske underværker. De senere års udgravninger og forskning, har givet arkæologer helt ny viden om monumentets tilblivelse, historie og formål. Et af de vigtigste fremskridt har været, at indplacere Stonehenge i forhold til omkringliggende monumenter i landskabet. Derigennem ved man meget mere om, hvordan Stonehenge har udviklet sig over tid i samspil med sine omgivelser.

Bluestonehenge

Et særligt højdepunkt ved de aktuelle udgravninger har været opdagelsen af ”Bluestonehenge”. Dette mini-Stonehenge blev bygget for 5000 år siden ved bredden af floden Avon og markerer indgangen til Stonehenge-området. Ved Bluestonehenge mener man, at de døde eller deres ånder begyndte deres sidste rejse. Bluestone-cirklen er muligvis stedet, hvor folk blev kremeret, før deres aske blev begravet ved selve Stonehenge. Mike Parker-Pearson er professor ved University of Sheffield og tiltræder i august en stilling som professor i arkæologi ved University College London. Han er en internationalt anerkendt professor i begravelsesarkæologi med særlig viden om neolitisk tid og bronzealder, men er også specialiseret i senere protohistoriske og forhistoriske perioder i Storbritannien og Nordeuropa. Mike Parker-Pearson har lavet arkæologisk feltarbejde i Storbritannien, Danmark, Påskeøerne, Tyskland, Grækenland, Syrien, USA og leder for tiden feltarbejde på de Ydre Hebrider, Madagaskar og ved Stonehenge.

Tid og sted

19. april, kl. 19:00-20:00
Aarhus Universitet, Byg. 1482, lok.105 (Nobelparken) Foredraget er på engelsk.
Det er gratis og åbent for alle (max 200)

Yderligere info

Helle Vandkilde
Institut for Kultur og Samfund - Forhistorisk Arkæologi
Tlf.: 87162096
Mobil: 21727240
Mail: farkhv@hum.au.dk

Teologien får sit eget døgn

anjak@hum.au.dk — Wed, 11 Apr 2012 14:07:00 +0200

Hvad har Star Wars med evangelielitteratur at gøre? Hvorfor er K.E. Løgstrup stadig genstand for teologisk forskning? Hvordan fortæller man om teologi i Aarhus gennem 70 år? Sådan lyder nogle af de foredrag, Teologiens Døgn byder på. Et døgn, der også byder på gudstjenester, pilgrimsvandringer, kunstudstillinger og debatter i området omkring Aarhus Domkirke og Aarhus Katedralskole. Initiativtagerne bag arrangementet er lektor Peter Lodberg og domprovst Poul Henning Bartholin, der med arrangementet gerne vil oplyse folk om, hvad teologi er, og hvilken betydning teologi har for samfundslivet og det enkelte menneske. Læs mere om Teologiens Døgn

Verdens mest kendte robotforsker holder gæsteforelæsning på Aarhus Universitet

anjak@hum.au.dk — Tue, 10 Apr 2012 08:53:00 +0200

Hiroshi Ishiguro er verdensberømt for sin forskning inden for menneskelignende robotter og har blandt andet skabt en tro kopi af sig selv, sin datter og en kendt japansk studievært. Ishiguro arbejder til dagligt på University of Osaka i Japan og står for Hiroshi Ishiguro Laboratory (ATR) i Kyoto, hvor hans berømte dobbeltgænger robot, der regnes for en af de mest avancerede robotter i verden, også hører til. ”Geminoid” er navnet på hans tvilling, som Ishiguro selv kalder kopien, men mandag den 16. april er det den ægte vare, der aflægger Aarhus Universitet et besøg. Titlen på hans forelæsning er: Understanding humans by building humanoids and androids Forelæsningen er åben for alle og finder sted:
mandag den 16. april kl. 17.00-19.00 i Bartholin 1, Aud, bygning 1241, lokale 135. Humanistisk forskning i robotteknologi En af hovedkræfterne bag arrangementet er Marco Nørskov fra Filosofi. Han hjalp sidste år professor Ishiguro og hans team med en pilottest af robotten ”Telenoid R2”. –Et essentielt spørgsmål for professor Ishiguro er: Hvad er mennesket? Det er også uden tvivl et af de helt fundamentale spørgsmål inden for filosofien. Vi har med andre ord en fælles interesse, som vi angriber fra forskellige perspektiver, fortæller Marco Nørskov. Marco Nørskov har siden sammen med dén tværfaglige forskergruppe på Aarhus Universitet, han er en del af, forsøgt at få et samarbejde op at stå med professor Ishiguro om de mere humanistiske aspekter af robotteknologi. Det er i den anledning, Ishiguro besøger Aarhus Universitet. –Et fremtidigt samarbejde ville være en enestående mulighed for Aarhus Universitet at placere sig på verdenskortet som et centralt omdrejningspunkt for filosofisk og humanistisk forskning inden for robotteknologi, fortæller Marco Nørskov. Forskergruppen, der fremover ville skulle levere humanistisk forskning i robotteknologi til samfundet, består ud over professor Ishiguro og hans team fra Hiroshi Ishiguro Laboratory (ATR) af forskere fra University of Tokyo og humanistiske forskere fra Aarhus Universitet. Derudover har flere eksterne samarbejdspartnere allerede vist stor interesse for gruppens arbejde.

Stonehengeekspert gæster Aarhus Universitet

uv@teo.au.dk — Fri, 30 Mar 2012 23:11:00 +0200

Frem til den 10. maj får forskere og studerende ved flere lejligheder mulighed for at diskutere arkæologi og ikke mindst Stonehenge med professor Mike Parker-Pearson. Men offentligheden får også chancen ved en gratis forelæsning den 19. april.

Direktør for Stonehenge Riverside Project

Mike Parker-Pearson er direktør for forskningsprojektet ”Stonehenge Riverside Project” der igennem en årrække har samlet anerkendte specialister i arkæologi og naturvidenskab for at forske i Stonehenge. I 2010 blev projektet kåret til årets arkæologiske forskningsprojekt af Current Archaeology’s læsere, efter at man i 2009 havde gjort det overraskende fund af resterne af endnu en stencirkel - den såkaldte ”Bluestonehenge” - der er forbundet til selve Stonehenge. Dette mini-Stonehenge blev bygget for 5000 år siden på bredden af floden Avon og markerer indgangen til Stonehenge. Bluestonehenge menes at være stedet, hvor de døde eller deres ånder begyndte deres sidste rejse til Stonehenge. Således er Bluestone-cirklen er muligvis stedet, hvor folk blev kremeret, før deres aske blev begravet ved selve Stonehenge.

Fra Påskeøerne til Nordeuropa

Mike Parker-Pearson er professor ved University of Sheffield og tiltræder i august en stilling som professor i arkæologi ved University College London. Han er en international anerkendt professor i begravelsesarkæologi i neolitisk tid og bronzealder, men er også specialiseret i senere protohistoriske og forhistoriske perioder i Storbritannien og Nordeuropa. Han har udgivet et stort antal bøger og artikler, der dækker emner fra arkitektur, begravelsesritualer, social identifikation, mad og krig til etnoarkæologi, kulturarvsforvaltning, arkæologisk teori og fortidsmindebeskyttelse. Mike Parker-Pearson har lavet arkæologisk feltarbejde i Storbritannien, Danmark, Påskeøerne, Tyskland, Grækenland, Syrien, USA og leder for tiden feltarbejde på de Ydre Hebrider, Madagaskar og ved selve Stonehenge. > Offentlig forelæsning den 19.april: New investigations at the Stonehenge world heritage site > Læs artiklen om Blustonehenge i Current Archaeology > Mike Parker-Pearsons hjemmeside ved Sheffield University

Metal, Wooden and Textiles Finds from the Mühlberg-Excavation

fakchd@hum.au.dk — Fri, 23 Mar 2012 10:20:00 +0100

Rainer Atzbach, assistant professor of medieval and renaissance archaeology has edited a new volume on the spectacular late medieval and post-medieval finds from the so-called Mühlberg-Ensemble in Kempten, Southern Germany together with Professor Ingolf Ericsson. The Mühlberg-Ensemble is a group of late medieval citizen's houses. In the dead floor between the the first and the second storey and in the space between the gables of two houses, thousands of everyday objects had been discovered in 1996. Between 1470 and 1580 AD, the houses’ inhabitants put their waste in a gap in the floor or in the wall, instead of disposing it with their ordinary litter. Therefore, the waste has an excellent degree of preservation of organic finds, and it makes the Mühlberg-Ensemble the best published house-excavation find in Europe, where conventional excavation meets building archaeology. The new volume of the Mühlbergforschungen publishes the textile, metal and wooden finds, while the leather-, fur objects and coins have been published in 2005 and 2007. The book is available in Aarhus at AU Moesgård library and Statsbibliotek and can be ordered under ISBN 978-3-7749-3756-7, 362 pp. 59 € (Text in German with English summaries).