Antropolog udvalgt til FOAM Talents 2015

Blandt mere end 1200 projekter fra 67 lande er antropolog Christian Viums projekt blevet udvalgt som et af 21 FOAM Talents 2015.

23.06.2015 | Ulrik Albert Vosgerau

The Wake #01. Christian Vium. 2014. Klik for stort billede.

The Wake #08. Christian Vium. 2014. Klik for stort billede.

The Wake #16. Christian Vium. 2014. Klik for stort billede.

Christian Vium har som en del af sin Post Doc ’Temporal Dialogues’ fotograferet portrætter, monumenter og landskaber i det centrale Australien.

I serien ’The Wake’ genskaber han i tæt samarbejde med oprindelige australiere dele af Baldwin Spencer og Frank J. Gillen’s banebrydende antropologiske og fotografiske arbejde fra slutningen af det 19. århundrede. Det er dette fotoprojekt, der nu har sendt Christian i fornemt selskab, som et af den hollandskbaserede organisation FOAMs udvalgte fototalenter i 2015.

”Udvælgelsen er en fantastisk platform for mit projekt, hvor jeg søger at bygge bro mellem et akademisk og et mere bredt publikum. Publiceringen og de internationale udstillinger, giver mig mulighed for at nå et langt bredere publikum,” siger Christian Vium.

Christian Viums projekt er en del af det kollektive forskningsprojekt “Camera as Cultural Critique.” Hans projekt skal i den forbindelse med udvælgelsen bl.a. udstilles i Amsterdam, Bruxelles og Paris og bliver publiceret i det toneangivende  kunst/fotografi tidsskrift FOAM Talents Issue 2015 i September. 

 


Kontakt

Christian Vium
Institut for Kultur og Samfund, Afdeling for Antropologi
Web: AU-side / personlig hjemmeside
Mail: cvium@cas.au.dk
Telefon: 29 80 26 39

Antropologi, Priser