Da kvinderne fik en stemme: 100-årsdagen for demokratiets fødsel i Danmark

Den 5. juni 1915 samledes tusindvis af kvinder på Amalienborg Slotsplads for at fejre grundlovsændringen, der gav dem ret til at stille op og stemme ved folketingsvalg. Ændringen markerede intet mindre end demokratiets fødsel i Danmark.

02.06.2015 | Radomir Gluhovic

Kvindeoptoget den 5. juni 1915 anført af Sif Obel på vej mod Amalienborg. Foto: Statsbiblioteket

I dag tager vi det for givet, at kvinder både kan stemme og indtage de højeste politiske embeder. Da Helle Thorning-Schmidt blev statsminister i 2011, blev der ikke gjort et stort nummer ud af, at hun faktisk var Danmarks første kvindelige statsminister.

”Det har en symbolsk betydning, men det var også en forventning, der blev indfriet om danske kvinders vej til toppen af parlamentarisk politik,” forklarer Christina Fiig, lektor og Ph.d., forsker i køn og europæisk politik ved Aarhus Universitet.

Kampen for politisk lighed

I 1800-tallet var en dominerende opfattelse derimod, at kvinder ikke egnede sig til politik. De var i deres følelsers vold og kunne ikke træffe rationelle beslutninger. Det var en lang og sej kamp at ændre denne opfattelse oppe igennem slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Debatten tog for alvor fart, da Frederik Bajer i 1886 fremsatte forslag om kommunal stemmeret for kvinder. Det lykkedes først efter 22 års pres fra Venstre og Socialdemokratiet at få vedtaget loven.  Men herefter var der ingen vej tilbage. Kvinder både stemte og stillede op til kommunalvalg, og det blev en platform for den videre kamp, der endeligt sikrede kvinderne den fulde politiske lighed i 1915.

Demokratiets fødsel

Med vedtagelsen af Grundloven i 1849 blev enevælden afløst af folkestyre, men der var langt fra tale om reelt demokrati, som vi forstår det i dag. Det var nemlig et demokrati forbeholdt ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand.

”Vi skal ikke glemme, at op mod 85% af den voksne befolkning var ekskluderet fra stemmeret og opstilling. Derfor markerer grundlovsændringen i 1915 i virkeligheden demokratiets fødsel i Danmark,” siger Christina Fiig.

De befolkningsgrupper, der blev holdt uden for demokratisk indflydelse med Grundloven fra 1849, er de såkaldte syv F’er: fruentimmere (kvinder), folkehold (tjenestefolk), fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. De fleste af dem fik stemmeret i 1915, men nogle er stadig ekskluderet i dag.

Hør historien om de 7 F’er fortalt af Ph.d.-studerende Anne Engelst Nørgaard.

Stadig noget at kæmpe for

Siden 1915 er kvinders repræsentation i det politiske liv vokset år for år. Ifølge Christina Fiig er vi dog ikke i mål med ligestillingen:

”Vi er tæt på 40% kvinder i Folketinget, men uden for det parlamentariske er der stadig meget at hente. Der er få kvinder på de tunge poster i medier, erhvervsliv, sport og kultur. Og så er der spørgsmål om ligeløn, sexisme og vold mod kvinder. Der er også en række ligestillings-spørgsmål, der handler om drenge og mænd f.eks. i forhold til uddannelsessystemet og sundhed.”

Formelt har vi en god lovgivning, mener kønsforskeren, men der er en uvilje mod statslig indblanding for at opnå målene på ligestillingsområdet i praksis. Her halter Danmark, ifølge hende, efter de andre nordiske lande, som er mere villige til at regulere på området.

Men hvorfor overhovedet stræbe efter kønslig balance? Kan vi ikke lade det regulere sig selv? For Christina Fiig er det heller ikke et mål i sig selv:

”Det handler først og fremmest om retfærdighed og deltagelse i vigtige beslutningsprocesser. Dernæst handler det om at udnytte de talenter vi nu har, også blandt kvinderne. Og endelig handler det om at bringe forskellighederne i spil, hvor kvinder for eksempel ofte prioriterer lidt anderledes og fokuserer mere på velfærd, omsorg og ligestilling i politik,” forklarer Christina Fiig.

Få styr på grundlovsændringen i 1915, hvor bl.a. den privilegerede valgret blev afskaffet, så de velstillede ikke længere havde 2 stemmer - fortalt af lektor Nina Koefoed.


For yderligere oplysninger:

Foto af Christina Fiig

Christina Fiig
Institut for Kultur og Samfund - Europastudier
Jens Chr. Skous Vej 5
8000 Aarhus C

T: +45 87162219
M: +45 60892415
E: cfiig@cas.au.dk

Samfund og politik, Videnudveksling, Historie og Klassiske Studier