Fejringen af Reformationen skudt i gang

Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at munken Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg i Tyskland og indledte Reformationen. Men reformationsfejringen er allerede skudt i gang - også på Institut for Kultur og Samfund med et formidlingssite, der løbende opdateres med blogindlæg, ekspertlister og foredragstilbud.

13.04.2015 | Anja Kjærgaard

Fejringen af Reformationen har der været taget tilløb til længe – ikke mindst i Tyskland, hvor forberedelserne til jubilæet har været i gang siden 2007, men jubilæet går heller ikke upåagtet hen på Aarhus Universitet, hvor en forskningsgruppe bestående af historikere og teologer i en årrække blandt andet har forsket i, hvad det er for sociale forestillinger, der følger med den lutherske tradition. Leder af forskergruppen er lektor Bo Kristian Holm, der her sætter ord på, hvad det er, vi markerer med reformationsfejringen:

”Vi fejrer 500 året for den dag, hvor Luthers 95 teser om afladshandel sandsynligvis blev slået op på kirkedøren i Wittenberg. Jeg siger ”sandsynligvis”, fordi man ikke er helt sikker på, om de rent faktisk kom op at hænge. Lige nu hænger de der ifølge forskningen, men sandsynligvis blev de ikke slået op af Luther selv, men af en anden, men billedet af, at Luther står og banker de 95 teser op, har talt til mange, så det findes der en del gode malerier af. ”

Med offentliggørelsen af de 95 teser bliver modsætningen til paven i Rom tydelig. Ikke kun til pavens teologi, men også den økonomi, der fulgte i kølvandet på den, først og fremmest knyttet til den udbredte handel med afladsbreve.

”Der er teologiske og økonomiske forhold i datiden, som med rette kan kritiseres, og de bliver kritiseret teologisk i de 95 teser. Det er det, man fejrer – opslaget af teserne er den synlige begivenhed, der markerer en omfattende samfundsforandring, der i virkeligheden tager lang tid om at folde sig ud,” fortæller Bo Kristian Holm.

Hvorfor interessere sig for Reformationen i dag?

Reformationen starter således med religiøse spørgsmål bundet til de forhold, der gør sig gældende i middelalderens religiøsitet, hvor man er bange for at gå fortabt eller blive pint i skærsilden for sine synder. Men Luther forandrer måden at tænke forholdet mellem menneske og Gud på – i stedet for at mennesket skal gøre sig fortjent til frelse, så er det noget, der bliver skænket, men hvorfor skal man overhovedet interessere sig for Reformationen i dag?

”Fordi der stort set ikke var noget område af samfundet, der ikke forandrede sig med Reformationen. Og en stor del af de forandringer, der sker med Reformationen, dem lever vi stadig med. Noget af det første, der sker med Reformationen, er, at uddannelserne bliver lavet om. Man skal ikke længere læse kirkeligt sanktionerede kommentarer. Man skal læse teksten selv. Der bliver på den måde lagt et større ansvar over på den enkelte, som slår igennem flere steder. Det juridiske system bliver også lavet om. Før Reformationen var ægteskabslovgivning et kirkeligt anliggende – og kirken havde egen domstol. Ægteskabet bliver efterfølgende gjort til noget verdsligt. Kirken skal ikke have verdslig magt, og når ægteskabslovgivningen i dag er central del af lovgivningen, så er det på grund af Reformationen – den flytter det juridiske omkring familie- og arveret, så det bliver lagt under staten, og kirkens magt bliver indskrænket. Samtidig bliver familiens rolle styrket,”  fortæller Bo Kristian Holm.


Vil du blive klogere på Reformationen og dens virkningshistorie, så læs mere på det nye site.


Yderligere information

  

 

Forskning, Teologi