Gamle miner skaber alvorlige problemer for de lokale indbyggere

Vandforurening fra lukkede miner er et af de mest presserende problemer i mineområder. Vladimir Pacheco Cueva, ph.d. og adjunkt ved Institut for Kultur og Samfund, er medforfatter på en rapport, der opfordrer den lokale regering til at forbedre forholdene for de mennesker, der bor tæt på en lukket guldmine i El Salvador.

16.03.2016 | Johanne Vejrup Nielsen

Vandet i floden i San Sebastian er farvet orange af syreudsivning fra guldminen (Foto: Pedro Cabezas).

Vladimir Pacheco Cueva snakker med de lokale i San Sebastian om miljø- og sundhedsrisici (Foto: Xenia Marroquin).

På trods af de høje vandpriser i San Sebastian, ses vanddunke overalt (Foto: Vladimir Pacheco Cueva).

Forskellige bander af selvbestaltede minearbejdere graver i hver deres huller i minen med simple værktøjer og ved at bruge kviksølv til at udvinde guld fra klippegrunden (Foto: Vladimir Pacheco).

Vladimir Pacheco Cueva har sammen med to NGO’er og Tara Van Ho, postdoc ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet, udarbejdet en rapport om miljøsituationen i minebyen San Sebastian i El Salvador. I januar 2016 blev rapporten godkendt og udsendt af landetsombudsmand for menneskerettigheder. Den beskriver især tungmetalforurening og mangel på rent drikkevand i San Sebastian, der skyldes en lukket guldmine i nærheden:

”Når der falder regn på den tunnel, der er gravet i minen, siver vandet gennem de mineralrige sten og ud i floden, hvor det trækker mineraler med sig, som ændrer vandets PH-værdi, så det bliver surt. Vandet er derfor ikke anvendeligt som drikkevand. De mineraler, der er opløst i vandet, er fx jern, kobber, aluminium og tungmetaller som bly og kadmium. Tungmetaller ophobes i vævet hos levende organismer i bunden af fødekæden og ender derfor i de dyr, som vi mennesker spiser. Når først tungmetallerne er i kroppen, kan de bidrage til en mængde sundhedsproblemer, men det kan tage flere år før problemerne viser sig,” forklarer Pacheco Cueva.

Manglen på rent drikkevand i San Sebastian betyder, at de lokale må købe vand, som de ellers ville have gratis adgang til i floder og brønde.

Hvem rydder op?

Guldminen i San Sebastian blev lukket af regeringen og har resulteret i et forureningsproblem, der er svært at løse. Regeringen i El Salvador mener ikke, at de har råd til at betale for oprydningen af minen, og det amerikanske mineselskab, der tidligere brugte minen, har endnu ikke påtaget sig det miljømæssige ansvar. De gamle, efterladte miner giver derfor miljømæssige såvel som socioøkonomiske problemer, også i andre lande i verden:

”I USA er der for eksempel hundredvis af gamle, forladte miner, der skaber udsivning af syre. I Australien vurderer man, at der findes 50.000 forladte miner med en negativ miljøpåvirkning, og i Canada er de samlede miljølovmæssige forpligtelser estimeret til at løbe op i en milliard canadiske dollars. Oprydning af lukkede miner er et af de mest udbredte problemer med minedrift,” siger Pacheco Cueva.

Forskning som politisk redskab

Ifølge Vladimir Pacheco Cueva er formålene med hans forskningsrapport at indsamle data og informere regeringen i El Salvador om problemerne med guldminen, men i lige så høj grad at rådgive lokalbefolkningen om, hvordan de kan ændre deres situation:

”Vi tog tilbage til de lokale og fortalte dem, hvad rapporten viste, og vi sagde også til dem, at de skal organisere sig. Kun via politisk organisering blandt de lokale kan de blive i stand til at gøre noget aktivt. Jeg sagde til dem: Prøv at forstå rapporten, læs den og brug den som et redskab. Der er ikke mange landsamfund, der har den luksus at have en 120-siders rapport til deres rådighed med beviser på, hvad der er galt i deres samfund. Så forhåbentlig vil de bruge den til deres egen nytte,” siger Pacheco Cueva.

”Vi tog tilbage til de lokale og fortalte dem hvad rapporten viste, og vi sagde også til dem at de skal organisere sig. Kun via politisk organisering blandt de lokale kan de blive i stand til at gøre noget aktivt. Jeg sagde til dem: Prøv at forstå rapporten, læs den og brug den som et redskab,” siger Vladimir Pacheco Cueva, ph.d., adjunkt ved Institut for Kultur og Samfund

Viden er en nødvendig ressource

Udover manglen på rent vand, er der også andre alvorlige sundhedsproblemer forbundet med den forladte guldmine i San Sebastian, fordi de lokale ikke ved nok om de risici, de lever med. Lokale indbyggere er begyndt at drive minedrift ved hjælp af primitive redskaber og kviksølv. Arbejdet udføres ofte i hjemmet, hvor hele familien udsættes for de giftige dampe.

Udover opfordringen til at organisere sig for at få politisk indflydelse, har folk i området derfor også stærkt brug for forskningsbaseret information om sundhedsrisici:

”Mange i lokalsamfundet ved ikke, at kviksølv er voldsomt giftigt. Før i tiden blev det brugt som traditionel medicin til behandling af diarré. Så folk tror stadig, at det har medicinske egenskaber, og de er ikke bange for at bruge det, Men det er som en tidsindstillet bombe. Bare fordi det ikke viser nogen synlig effekt på kort sigt, betyder det ikke, at det er harmløst,” forklarer Pacheco Cueva

I fremtiden er det ifølge Vladimir Pacheco Cueva vigtigt, at der bliver udført tests i San Sebastian, på mennesker, dyr og jordbunden. Han planlægger derfor at samarbejde med kolleger fra Aarhus Universitet, som har erfaring med at teste menneskers kviksølvniveau i kroppen.


Fakta: Dyrt drikkevand i El Salvador

Ifølge rapporten bruger de lokale i San Sebastian omkring 15-20 % af deres indkomst på vand, sammenlignet med indbyggerne i hovedstaden San Salvador, som kun bruger ca. 1-2 % af indkomsten på vand.

Denne udgift betyder, at de lokale i San Sebastian forbruger mindre vand end byboere med samme indkomstniveau. I San Sebastian bruger en husholdning i gennemsnit 6m3 vand, hvor man i hovedstaden bruger i gennemsnit 22m3 vand om måneden.

Læs resumé af rapporten (på engelsk)

Læs hele rapporten (på spansk) 

Rapporten blev støttet af de to NGO’er Salvaide og Asprode i samarbejde med Institut for Kultur og Samfund.


Vladimir Pacheco Cueva er ph.d. og adjunkt i internationale studier ved Institut for Kultur og Samfund, Faculty of Arts, Aarhus Universitet. Hans forskning fokuserer på påvirkningen af udvinding af ikke-vedvarende energiressourcer i Grønland, Latinamerika og det sydlige Stillehavsområde.

Kontakt:

Vladimir Pacheco Cueva

Email: vpc@cas.au.dk

Tel.: +4587162217

Forskning, Globale Studier