Vores omgivelser former sproget

Et nyt studie fra Interacting Minds Centre viser, at små forandringer i vores omgivelser har en betydning for, hvordan vi bygger sætninger op, når vi opfinder nye sprog.

30.09.2015 | Anja Kjærgaard

Igennem en række forsøg, som for nyligt blev udgivet i tidsskriftet Cognition, påviser forskere fra Interacting Minds Centre, Peer Christensen, Riccardo Fusaroli og Kristian Tylén, at nye kommunikationssystemer kan afspejle forskellige faktorer, som knytter sig til vores omgivelser og interaktion. Resultaterne sætter spørgsmålstegn ved den almene opfattelse, at syntaks er noget iboende, som i høj grad styres af kognitive præferencer.

Laboratorieundersøgelser af ordstilling

”Tidligere undersøgelser har vist, at når folk bliver bedt om at gengive simple hændelsesforløb udelukkende ved brug af fagter, udviser de en stærk præference for SOV-ordstilling (subjekt - objekt - verbum), selvom de egentlig har et SVO-sprog som deres modersmål, fx engelsk”, forklarer Peer Christensen, hovedforfatter til rapporten og ph.d’er på Lund Universitet. ”Vi har imidlertid påvist, at man ved at manipulere med faktorer, der vedrører omgivelserne og den sociale interaktion, kan påvirke, hvorvidt deltagerne spontant vil benytte sig af SOV eller SVO til at gengive hændelsesforløb”.

De fysiske og sociale omgivelser

Deltagerne blev bedt om at kommunikere hændelser i form af simple begivenheder til hinanden kun ved brug af deres hænder. Deltagerne valgte konsekvent SOV-ordstilling til at binde de enkelte tegn sammen, når det drejede sig om menneskelige agenter, der håndterer objekter. Når det imidlertid drejede sig om konstruktionen af objekter, valgte de i stedet SVO-ordstilling. Forskerne argumenterer for, at de to syntaktiske konstruktioner drives af ikonicitet, hvilket vil sige, at den valgte syntaktiske struktur afspejler en iboende strukturegenskab ved hver af de to begivenhedstyper.

 ”Vores omgivelser udgøres imidlertid ikke kun af det fysiske miljø, vi kommunikerer om: kommunikationssituationen spiller også en vigtig rolle i sig selv”, tilføjer Kristian Tylén, lektor ved bacheloruddannelsen i Cognitive Science ved Aarhus Universitet.

”Vi har påvist, at den måde vores samtalepartner kommunikerer på udgør endnu en faktor. Hvis ens samtalepartner bruger SVO-ordstilling, er man selv mere tilbøjelig til at indrette sig efter og følge vedkommendes eksempel, ligegyldigt hvilken begivenhedstype der så er tale om”. Den tredje faktor, som forskerne undersøgte, var hyppigheden af forskellige hændelser, som deltagerne skulle bruge fagter til at gengive.

 Rapporten viser, at man kan benytte sig af simple laboratorieundersøgelser, hvor deltagerne skal løse samtaleopgaver, til at blive klogere på, hvorledes kommunikationssystemer, som fx sprog, udvikles. ”Vores resultater bidrager med forsøgsbaserede beviser på, at vi udvikler sprog og tegn på en koordineret facon for at tale sammen om verden, og at strukturen af disse sprog og tegn i en eller anden grad afspejler vores verden, og hvordan vi sprogligt påvirker hinanden”.

Læs hele rapporten 


Yderligere oplysninger

Peer Christensen
Linguistics and Phonetics

mail:
peer.christensen@ling.lu.se

 

Kristian Tylén
Lingvist

mail:
kristian@dac.au.dk

Fastnet:
8716 3205

Ricardo Fusoroli

mail:
fusaroli@dac.au.dk

Fastnet: 
8716 3145

Forskning