Hvorfor er et dansk universitet attraktivt for unge kinesere?

Antropolog og postdoc på Institut for Kultur og Samfund, Anders Sybrandt Hansen, har de seneste to år fulgt 28 unge kinesere på Aarhus Universitet og fået svar på, hvorfor de søger hertil.

17.02.2015 | Anja Kjærgaard

Den kinesiske partistat opfordrer unge kinesere til at styrke deres talent i Vesten, og kinesiske forældre investerer som aldrig før i deres børns uddannelse.  Derfor er antallet af kinesere på universiteter uden for Folkerepublikken eksploderet.  De seneste tal fra UNESCO viser, at der i 2012 var 694.000 kinesiske studerende på højere uddannelsesinstitutioner uden for Kina. De største modtagerlande er USA, Japan, Australien og England, og det er der en naturlig grund til.

”Japan deler skrifttegn med Kina. Og Japan er en vigtig handelspartner for Kina. Det gør det oplagt og bekvemt for mange kinesere at vælge Japan. I USA og England findes de mest anerkendte universiteter, og så er der i alle fire lande etnisk kinesiske miljøer, så de studerende relativt hurtigt kan finde en omgangskreds og falde til i de nye omgivelser,” fortæller Anders Sybrandt Hansen.

Der er således både sproglige og kulturelle årsager til, at unge kinesere vælger de fire nævnte destinationer, men hvad får nogen til at vælge Danmark som destination?

At blive herre over sin egen tid
I to år har antropolog og postdoc på kinesiske studier, Anders Sybrandt Hansen, fulgt 28 unge kinesere før, under og efter deres ophold på Aarhus Universitet.

Hans undersøgelse viser, at de kender til Danmark og opfatter det som et sted, der har noget andet at byde på end både Kina og USA: De kender til Verdensbankens globale lykkeundersøgelser og forventer at møde et samfund, hvor folk generelt er mere tillidsfulde og lykkelige. De har også valgt at komme til Danmark på baggrund af deres viden om mindre luftforurening og grønnere miljø, og det går heller ikke ubemærket hen i Kina, når et dansk universitet bevæger sig ind i top 100 på en ranking-liste over verdens mest anerkendte universiteter.

”Efter fire måneder i Aarhus, var der flere, der brugte udtrykket: ”Danmark egner sig til livet”. Det handlede om deres indtryk af danskerne som ærlige og omsorgsfulde, om miljøet, om at have plads omkring sig og om at have et privatliv. Men mest af alt handlede det om, at tempoet var langsommere, og om at blive herre over sin egen tid,” fortæller postdoc Anders Sybrandt Hansen og uddyber:

Den mest intensive periode i det kinesiske uddannelsessystem er gymnasiet. Kineserne, jeg har talt med her i Aarhus, brugte i gennemsnit 70 timer om ugen på deres gymnasietid, fordi konkurrencen i Kina er så hård, så de er vant til, at alt tid skal bruges produktivt og oplever, når de kommer her, at de får udvidet deres horisont. De ser faktisk opholdet som en dannelsesrejse, hvor de også får mulighed for at standse op, mærke efter og nyde livet.”

På spørgsmålet om opholdet har indfriet deres forventninger, svarer Anders Sybrandt Hansen:

”De oplevede stort set alle, at deres forventninger blev indfriet, og flere opsummerede, som nævnt,  deres ophold med udtrykket: Danmark egner sig til livet.”


Projektet er et postdoc-projekt på Aarhus Universitet finansieret af Carlsbergfondet.


Projektets resultater fremgår mere udførligt i Weekendavisen d. 23. Januar 2015.

Se tv-indslag om undersøgelsen fra TV2-Østjylland

<object id="_fp_0.3768793190829456" width="500" height="300" name="player" data="http://www.tv2oj.dk/themes/tv2oj_theme/flowplayer/flowplayer.commercial.swf" type="application/x-shockwave-flash"><param name="allowfullscreen" value="true" /><param name="allowscriptaccess" value="always" /><param name="wmode" value="window" /><param name="quality" value="high" /><param name="flashvars" value="config=http://tv2oj.dk/flowplayer/54865" /><param name="src" value="http://www.tv2oj.dk/themes/tv2oj_theme/flowplayer/flowplayer.commercial.swf" /></object>


Yderligere information
Postdoc Anders Sybrandt Hansen
Kinesiske studier
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
mail: etnoash@cas.au.dk
Direkte telefon: 8716 2082
Mobil: 6066 2175

Forskning