Institut for Kultur og Samfund udnævner 5 nye MSO-professorer

Fem forskere ved Institut for Kultur og Samfund er pr. 1. november udnævnt til professor MSO (med særlige opgaver).

16.11.2015 | Ulrik Albert Vosgerau


Institut for Kultur og Samfund har tildelt fem af instituttets forskere et MSO-professorat med tiltrædelse den 1. november 2015. Professoraterne, der alle er femårige, har hver især fokus på et særligt projekt inden for henholdsvis historie, religionsvidenskab, teologi, filosofi og idehistorie.

De fem nye professorer er: 

Wulf Kansteiner

 

Wulf Kansteiner er udnævnt til professor MSO (med særlige opgaver) i historie.
Wulf Kansteiner skal i sit professorat have særligt fokus på forskning i migration og hukommelse. I Europas kulturelle hukommelse er der en tendens til at opfatte migration som et problem forbundet med krig, humanitære kriser og historiens mørke sider, mens migration for mange individuelle europæere er forbundet med positive oplevelser og muligheder. Wulf Kansteiner skal stå i spidsen for et interdisciplinært forskningsområde, der skal forske i dette modsætningsforhold hos forskere, befolkning og politikere for derigennem at etablere grundlaget for en ny europæisk hukommelse.
CV: Wulf Kansteiner er 51 år. Han er uddannet ved Ruhr-Universität Bochum og University of California at Los Angeles (UCLA), hvor han har taget sin ph.d. i 1997. Han har været ansat som adjunkt og lektor i historie ved University of Tennessee, Kent State University, og Binghamton University (SUNY). I 2014 blev Wulf Kansteiner ansat som lektor ved Afdeling for Historie og Klassiske Studier på Aarhus Universitet. Wulf Kansteiner er kulturhistoriker, historisk teoretiker og ekspert i hukommelsesstudier. Hans forskning har særligt koncentreret sig om kollektive erindringer fra nazismen og Holocaust i film og på tv, historieskrivningens narrative struktur og traumeteoriens intellektuelle historie.

 

Lene Kühle

 

Lene Kühle er udnævnt til professor MSO (med særlige opgaver) i religionsvidenskab.
Lene Kühles professorat har særligt fokus på forskning i religiøs diversitet. Religion er i løbet af de sidste 20 år vendt tilbage som et forskningsobjekt i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, men også i den offentlige sfære i medierne, politik, uddannelsesspørgsmål og i lovgivning. Religiøs diversitet betragtes ofte som en del af en generel kulturel og etnisk diversitet, men også undertiden som noget helt særligt: både som noget, der bør nyde særlig beskyttelse (religionsfrihed), men også som noget, der skal holdes ude fra fx politik (religion som privatsag). Retssystemet er et sted, hvor forskellige forståelser af religion brydes, og hvor afgørelser fx ved domstolene kan have vidtrækkende konsekvenser for folks liv, og for hvordan religioner leves og forandres.  Lene Kühles projekt undersøger, hvordan religiøs diversitet forstås og håndteres i det danske retssystem, og hvordan afgørelserne indvirker på religiøse minoriteter i Danmark.
CV: Lene Kühle er 44 år. Hun er uddannet og har taget sin ph.d. ved Aarhus Universitet, hvor hun siden 2008 været ansat som lektor ved Afdeling for Religionsvidenskab. Hendes forskning har særligt koncentreret sig om religiøs diversitet og pluralisme, religiøse minoriteter i Danmark, herunder især muslimer i Danmark. 

 

Peter Lodberg

 

Peter Lodberg er udnævnt til professor MSO (med særlige opgaver) i teologi.
Peter Lodberg skal i sit professorat forske i, hvordan samfundsmæssige forandringer har påvirket de kristne kirker i Mellemøsten siden 11. september 2001. Projektet skal bidrage til at kortlægge forandringerne i de mellemøstlige kirkers aktuelle situation og diskutere, om kirkelederne i Mellemøsten ser sig selv som fortalere for en arabisk demokratibevægelse med udgangspunkt i en fælles civilsamfundsstrategi og en ny fælles forståelse af kirkens rolle i Mellemøsten. Projektet knytter sig til en stadig mere aktuel diskussion om religiøse ideers betydning som kilde til konflikters opståen og løsning. Inden for mellemøststudierne har denne diskussion især været knyttet til studier af islam, men diskussionen kan også udvides til at omfatte Mellemøstens kristne minoriteter og deres teologiske opfattelser.
CV: Peter Lodberg er 57 år. Han er uddannet Master of Theology fra University of Nottingham i 1983, tog i 1986 den teologiske embedseksamen ved Aarhus Universitet og blev i 1993 lic.theol. Fra 2002–2004 var Peter Lodberg generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, hvorefter han vendte tilbage til Aarhus Universitet. I 2010 blev han tildelt den teologiske doktorgrad på baggrund af afhandlingen "Tro og magt i Det Hellige Land." Peter Lodbergs forskning har særligt koncentreret sig om den teologiske samtale mellem de kristne kirkesamfund, kristendommens globale udbredelse, palæstinensisk teologi samt forholdet mellem kirke, politik og magt.

 

Mikkel Thorup

 

Mikkel Thorup er udnævnt til professor MSO (med særlige opgaver)i idehistorie.
Mikkel Thorups professorat har særligt fokus på forskning i markedskulturer. Han vil i sit projekt undersøge den kulturelle side af økonomisk praksis og tænkning gennem en bred kulturanalytisk undersøgelse af, hvorledes økonomisk viden og normativitet skabes, udtales, forandres og udtrykkes i kulturelle processer og produkter, herunder ideologi, kunst, moral, sprog og social praksis.
Der er internationalt i disse år en stigende interesse for det økonomiske i kulturstudierne, og ambitionen er at samle og udbygge de humanistiske økonomistudier på instituttet og fakultetet gennem Mikkel Thorups udnævnelse. Projekt vil endvidere udvide humanioras stemme i offentligheden og øge de studerendes forståelse af det økonomiske og deres handlemuligheder deri som humanister.
CV: Mikkel Thorup er 42 år. Han er uddannet ved Aarhus Universitet og har taget sin ph.d. ved Idéhistorie, og har siden 2010 været ansat som lektor ved Afdeling for Filosofi og idehistorie på Aarhus Universitet. Hans forskning har særligt koncentreret sig om politikkens, særligt den politiske volds, idéhistorie, og i de seneste år også den økonomiske tænknings historie. De sidste par år har han med tre kollegaer haft et Velux-finansieret forskningsprojekt om den økonomiske rationalitets idéhistorie, som bl.a. resulterede i den populærvidenskabelige bog Pengene og livet.

 

 

Johanna Seibt

 

Johanna Seibt er udnævnt til professor MSO (med særlige opgaver) i filosofi.
Johanna Seibt skal i sit professorat forske i de kulturelle og eksistentielle konsekvenser af den øgede brug af sociale robotter. Det er særligt udviklingen af en teoretisk ramme til at beskrive menneskets interaktion med robotter gennem et tværdisciplinært samarbejde mellem forskere inden for blandt andet filosofi, antropologi, psykologi, kognitionsvidenskab, kunst og robotvidenskab, som Johanna Seibt skal stå i spidsen for. Målsætningen er gennem det tværdisciplinære samarbejde at skabe en sammenhængende forskning inden for feltet – også betegnet ”Integrated Social Robotics.”
CV: Johanna Seibt er 55 år. Hun er uddannet ved Universitet München og University of Pittsburgh, USA og har taget sin ph.d. ved sidstnævnte.  Johanna Seibt har været ansat som adjunkt ved University of Texas at Austin, som post.doc og lektorvikar ved Aarhus Universitet, og har siden 2008 været lektor ved Afdeling for Filosofi og Idehistorie på Aarhus Universitet. Hendes forskning har særligt koncentreret sig om analytisk ontologi og metafysik, og hun blev internationalt kendt som fortolker af Sellars' filosofi. I de to seneste årtier har hun arbejdet med grundlaget for en ny procesontologi kaldet ”General Process Theory,” og har undersøgt procesontologiens anvendelsesmuligheder inden for blandt andet konfliktforskning, kognitionsforskning og senest robotfilosofi.

 

 

 

Navne