Kan latter afsløre, om folk er venner eller ej?

Et internationalt forskerhold – heraf tre fra Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet – har samlet et netværk af deltagere fra 24 kulturer for at svare på følgende spørgsmål: Kan latter afsløre, om folk er venner eller ej? Svaret er ja

19.04.2016 | arts kommunikation

Foto: Shutterstock

Det er nu bevist, at folk fra hele verden, fra byboere i USA til jægere/samlere i Tanzania, bruger latter til at skelne venner fra fremmede. Resultatet er netop udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science (PNAS).  

Hovedforfatteren – Gregory Bryan fra UCLA – samlede optagelser af universitetsstuderende, der grinede sammen i naturlige samtaler. Halvdelen af disse studerende var venner, mens de andre ikke kendte hinanden i forvejen. Optagelserne blev derefter brugt i et tværkulturelt eksperiment. Forskere fra hele verden præsenterede denne latter for frivillige og bad dem om at gætte, om de grinende mennesker var venner eller ej.

"24 kulturer og sprog blev testet: fra universitetsstuderende i Los Angeles til indfødte i Ny Guinea, samt frivillige her i Aarhus, Danmark," fortæller professor Michael Bang Petersen fra Interacting Minds Centre, der sammen med lektor Lene Aarøe udførte eksperimentet på danske deltagere.

Alle kulturer er i stand til at skelne mellem venner og fremmede 

Resultaterne viser, at alle kulturer og sprog er i stand til effektivt at skelne mellem venner og fremmede ved at bruge minimale sociale signaler: nogle grin i eksperimentet varede mindre end ét sekund.

"Resultaterne peger på en udbredt mekanisme, der bruges til at navigere i den sociale verden, fortæller adjunkt Riccardo Fusaroli, der analyserede grinenes akustiske egenskaber.

"Menneskets utrolige succes som art afhænger af evnen til at samarbejde med andre. Men samarbejde indebærer visse risici: andre mennesker vil måske udnytte din indsats uden at give noget tilbage. Så for at drage fordel af samarbejde, skal mennesket være i stand til at vurdere og signalere samhørighed og villighed til at samarbejde."

Resultaterne antyder derfor, at vi som art er særligt tilpasset til den sociale information, der findes i selv de mindste signaler, og at denne evne kan gøre samarbejde nemmere og mere effektivt, hvilket har medvirket til, at den er blevet udvalgt igennem naturlig selektion. Yderligere analyser blev anvendt til at identificere de specifikke akustiske signaler, som deltagerne brugte til at vurdere den sociale kontekst, hvori latteren foregik. Deltagerne bruger tilsyneladende lavfrekvente akustiske signaler, som den grinende person ikke selv kan styre. Derfor er de sværere at forfalske.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen kombinerer humanistiske spørgsmål om betydningen af latter og eksperimentelle metoder fra kognitions- og socialvidenskab, samt signalbehandlingsteknikker fra ingeniørvidenskab og datalogi. Den slags tværfaglighed er den bemærkelsesværdige kerne ved Interacting Minds Centre og den nyligt etablerede bacheloruddannelse i cognitive science på Aarhus Universitet.

Yderligere information

 

Adjunkt og ph.d. Riccardo Fusaroli, Interacting Minds (IMC)
mail: fusaroli@cc.au.dk 
Tlf. +4587163145

 

 

�

Forskning