Ny arkæologisk metode afslører amulets hemmelighed

Et dansk-tysk arkæologisk samarbejde har fundet metode til digitalt at åbne for svært tilgængelige arkæologiske materialer. Beskrivelse af metoden og indholdet på en 1300 år gammel amulet, som metoden blev brugt til at afsløre, er nu blevet publiceret i Nature-tidsskriftet ”Scientific Reports.”

10.12.2015 | Ulrik Albert Vosgerau

Foto af amuletten og den tynde metalplade, der blev fundet inden i (Foto: The Danish-German Northwest Quarter Project).

Billedet viser de første otte linjer af besværgelsen, efter at den digitalt er blevet foldet ud (Foto: The Danish-German Northwest Quarter Project).

Arkæologer fra universiteterne i Aarhus og Bochum fandt under deres udgravning af et tidlig islamisk hus i Jordan i 2014 en lille amulet med en meget tynd rullet metalplade af sølv og guld indeni. Metalpladen viste sig at være en type amulet, der i antikken typisk rumme besværgelser eller bønner brugt til magisk beskyttelse. Men teksten på amuletten afslørede, at den var fra en ældre periode.

”Fundet er spektakulært, fordi det er et fysisk bevis for, at traditioner fra antikken fortsatte længere op i historien, end det normalt antages. Dermed skal vi omskrive dele af vores måde at se de store historiske narrativer på,” forklarer Rubina Raja, der er professor i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet, leder af udgravningen i Jordan samt centerleder af Danmarks Grundforskningsfond Centre for Urban Network Evolutions.

Metode rummer stort potentiale
Det var dog ikke en enkel opgave at afsløre amulettens hemmeligheder, da metalpladen var så tynd, at den ikke fysisk kunne foldes ud. I stedet blev amuletten CT-scannet, og et specielt computerprogram blev efterfølgende brugt til at folde materialet ud digitalt. Den digitale behandling af  amuletten viste, at den var tætskrevet med arabisk skrift, der kunne bruges til at fastlægge amulettens alder. Metoden er ny inden for arkæologien, men rummer et stort potentiale.

”Vi er meget begejstrede for, at det lykkedes at folde den lille amulet ud digitalt, og de nye indsigter der kom ud af arbejdet. Det viser, at der et stort potentiale for at forstå kulturelle fænomener selv gennem meget små og uhåndterbare objekter, når vi kombinerer arkæologiske metoder, filologisk ekspertise, naturvidenskabelige metoder og digital imaging,” siger Rubina Raja.

Pseudo-arabisk giver alligevel nyt
Førende filologer blev inddraget for at tyde den arabiske skrift, som amuletten afslørede. Det viste sig dog, at der ikke var tale om rigtige arabiske tegn, men noget der skulle ligne. Rubina Raja regner derfor med, at besværgelsen er skrevet af en professionel magiker, der kun kunne semitisk og græsk, men en dag fik en bestilling fra en arabisk kunde, eller at amuletten er skrevet på et magisk sprog, der ikke skulle kunne decifreres.

”Teksten som sådan har ikke været så afgørende for bæreren af amuletten, fordi den alligevel lå sammenrullet. Man må også huske, at langt færre har kunnet læse og skrive dengang, så den har udelukkende været brugt som beskyttelse. Alligevel er det netop den arabiske skriftstil, der afslører, at vi her har at gøre med en ganske særlig amulet fra overgangen mellem den byzantinske og tidlig islamiske periode,” forklarer Rubina Raja.


Fakta
Amuletten er fundet i den jordanske by Jerash. Byen var i antikken en dekapolis – en af 10 byer ved Romerrigets østlige front, der delte sprog, kultur og politisk status.

Fundet af amuletten og den metode, der blev brugt til at behandle den, er beskrevet i artiklen ”Revealing text in a complexly rolled silver scroll from Jerash with computed tomography and advanced imaging software” (Doi:10.1038/srep17765) i Nature, Scientific Reports. Artiklen er forfattet i samarbejde mellem professor Achim Lichtenberger fra Ruhr-University Bochum og professor Rubina Raja fra Aarhus Universitet samt Gry Barfod fra Science og Technology og John Møller Larsen fra Arts.

Forskning, Historie og Klassiske Studier