Stort potentiale i at kombinere arkæologisk data med DNA-analyser

Et tættere samarbejde mellem arkæologer og genetikere vil resultere i større og mere nuanceret viden om menneskets forhistorie. Det konkluderer adjunkt Niels Nørkjær Johannsen fra Afd. for Arkæologi og Kulturarvsstudier samt Interacting Minds Centre i en artikel, der netop er publiceret i Science.

16.06.2017 | Anja Kjærgaard

Udgravning ved Vasagård på Bornholm, hvor resterne af en cirkulær tempelstruktur fra omkring 2900 f.Kr. undersøges. Foto: Michael Thorsen, Bornholms Museum.

Fordelene ved at inddrage genetiske analyser i besvarelsen af arkæologiske spørgsmål er ifølge ny publikation ikke til at overse. Faktisk har evnen til at udvinde arvemasse fra skeletrester af forhistoriske mennesker (aDNA) vist sig at være et vigtigt videnskabeligt værktøj til at forstå menneskets fortid. Men hvis potentialet skal udnyttes fuldt, skal de nye data integreres bedre med den arkæologisk forskning, og her har hersket en vis skepsis.

Hvad bunder den skepsis i?

- Arkæologer vil gerne forstå de kulturelle udviklinger, mennesket har gennemgået og årsagerne til dem. Til gengæld har vi været dårlige til at belyse demografiske udviklinger. aDNA-analyser giver værdifulde oplysninger om sidstnævnte, men er ikke isoleret i stand til at belyse årsagssammenhænge mellem kulturelle og demografiske udviklinger. Nogle aDNA-studier er gået ganske langt i tolkningen af sådanne sammenhænge uden at inddrage arkæologisk viden tilstrækkeligt – og bl.a. derfor er mange arkæologer blevet skeptiske i forhold til aDNA-analysernes potentiale. Det er uheldigt, for begge discipliner.

Hvad er perspektiverne i større integration af de to discipliner?

- Analyser af forhistorisk DNA har været enormt frugtbare i forhold til at vise mønstre i, hvordan befolkninger har spredt sig og blandet sig gennem tiden, men analyserne er ikke i stand til at vise hvordan kontakt og migrationer er foregået, eller hvorfor. Det er en viden, som arkæologien skal være med til at afdække. Derfor er det også helt centralt at sammentænke disse to discipliner bedre, hvis vi skal skabe ny forståelse af fortidens samfund. Det tættere, tværfaglige samarbejde er absolut krævende, både ressourcemæssigt og i forskernes investering af tid og energi – men til gengæld rummer den type arbejde også ofte potentiale til nogle af de lidt større spring i den videnskabelige udvikling.


Fakta

Den videnskabelige publikation, A composite window into human history, er netop udgivet i Science. Førsteforfatter er adjunkt Niels Nørkjær Johannsen fra Afd. for Arkæologi og Kulturarvsstudier og Interacting Minds Centre ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Artiklen er publiceret i samarbejde med professor Greger Larson fra School of Archaeology, Oxford University, professor David J. Meltzer fra Department of Anthropology, Southern Methodist University, og ph.d. Marc Vander Linden fra Institute of Archaeology, UCL.

Læs også artikel fra videnskab.dk


Yderligere information

 

Arkæolog Niels Nørkjær Johannsen
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
& Interacting Minds Centre (IMC)
Institut for Kultur og Samfund
Mail: nnj@cas.au.dk
Mobil: +4528158792

 

 

Forskning