Aarhus University Seal

Foredrag i Dansk Ægyptologisk Selskab

SKRIVETAVLER I DET GAMLE ÆGYPTEN v. Sika Skytte Odsbjerg Pedersen, MA

Info about event

Time

Thursday 14 November 2019,  at 17:30 - 18:30

Location

Antikmuseet, Victor Albecks Vej 3, bygn. 1414, Aarhus Universitet, 8000 Aarhus C

Dansk Ægyptologisk Selskab og Antikmuseet inviterer til foredrag om skrivetavler i det gamle Ægypten

I løbet af foredraget vil vi se nærmere på brugen af skrivertavler i det gamle Ægypten i perioden 3200-1000 f.Kr. Sammenlignet med andre skrivermaterialer som papyrus, ostraka og sten har skrivetavler ikke tidligere fået nogen særlig opmærksomhed.

Dette kan hænge sammen med, at tavlerne ofte er blevet klassificeret som værende primært eller udelukkende brugt i øvelsessammenhænge. Derfor er de blevet afskrevet som værende mindre betydelige historisk set.

Visse ting tyder dog på, at skrivertavler - udover at være blevet brugt i øvelsessammenhænge - har haft en mere prominent rolle i samfundet som en fast bestanddel af den professionelle skrivers udstyr.

 

Sika Pedersen har i sit speciale arbejdet med skrivertavler med udgangspunkt i et upubliceret eksempel på British Museum (BM EA29558).

Mødetid er kl. 17.20. Vær venligst præcis, da døren låses! Antikmuseet holder åbent fra kl. 16.30. Alle er velkomne og foredraget er gratis. Dansk Ægyptologisk Selskab hjemmeside: www.daes.dk