Religionsvidenskabelig Forening (RvF) er en uafhængig foredragsforening med tilknytning til Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Hensigten med foreningen er kontinuerligt at skabe og udvikle et forum for diskussion og inspiration i relation til det religionsvidenskabelige fagområde udenfor undervisningslokalerne.
Møderne indledes oftest med et foredrag/oplæg fra foredragsholderen af ca. en times varighed. Derefter holdes et kvarters pause, inden arrangementet fortsætter med spørgsmål og diskussion. Alle er velkomne ved foredragene, da vi ønsker at styrke fællesskabet på tværs af alle religionsinteresserede.
Foredrag ved Uffe Schjødt, lektor ved Aarhus Universitet.
Titel: Den Religiøse Hjerne og Placeboeffekten
Hjerneforskning viser, at individets forventninger farver sanseoplevelsen. Placeboforskning viser, at forventninger endda kan reducere oplevelsen af smerte. Men i hvilken udstrækning påvirker religiøse forventninger smerteoplevelsen, fx i helbredelsesritualer? Og hænger placebo sammen med religionens evne til at lindre mere komplekse negative tilstande som sorg, frygt, depression og angst? Foredraget handler med andre ord om forholdet mellem religion og placebo.
Link til begivenheden, klik her.
Ret til ændringer forbeholdes.
Eventuelle ændringer meddeles ved opslag og på hjemmesiden.