Forskningsprofil

Forskningsprogrammet undersøger kristendommens formative fase, reformationen og reformationens virkning, samt kristendommens transformation i modernitet og nutid.

Den formative fase henviser til oprindelsen og etableringen af kristendommen som en selvstændig religiøs gruppe inden for den antikke verden, spændende fra dens baggrund i nærorientalsk og israelitisk-gammeltestamentlig religion over dens tilblivelsestid i de første fem århundreder.

Den reformative fase betegner kristendommens restrukturering i Europa i det 16. årh., som udgør et afgørende vendepunkt for interaktionen med kultur og samfund.

Den transformative fase betegner de nutidige udfordringer for den europæiske kristendom mellem den globale verden, multireligiøsitet og sekularitet, hvor moderniteten kræver væsentlige transformationer af kristendommens karakter, udtryk og indflydelse.

Formation, reformation og transformation forstås primært som bestemte faser og sekundært som interagerende processer, hvori kristendommen bevæger og forandrer sig kontinuerligt. Dermed danner de en trekant, hvori den kulturelle dynamik ligger. Kristendommen kan ud fra denne trekant undersøges som en socio-kulturel setting, hvor teologien som trekantens midte fungerer som kristendommens intellektuelle kernekompetence. I en akademisk sammenhæng har kristendommen igennem teologien bidraget væsentligt til etableringen af de humanistiske videnskaber. Når det gælder nutidige og kommende politiske og kulturelle udfordringer, spørges der efter kristen teologis fortsatte samfundsmæssige funktion: her diskuteres bl.a. om moderne (europæiske) samfund henter deres identitet i spændingen mellem traditionel konfession, synkretistisk religiøsitet og sekularitet. Det er målet at åbne fornyende perspektiver for det moderne samfund ved at kaste lys over fortiden, og ved at belyse, hvilken rolle kristendommen spiller i en globaliseret verden.

Programmet har med sin interesse for kristendommens og teologiens samspil med kultur og samfund en betydelig tværfaglig dimension. Det samler således forskere fra teologi, historie, religionsvidenskab, filosofi, idehistorie og filologi og åbner sig for samarbejde med samfundsvidenskaber og æstetiske fag.

Forskningsprogrammet består af seks samarbejdende forskningsenheder:

  • Enheden for forskning i Det Gamle Testamente
  • Forskningsenheden ”New Testament Studies”
  • Forskningsenheden ”Den Kristne Orient”
  • Forskningsenheden ”Reformatorisk Teologi og Reformationskultur”
  • Kirkeforskningsenhed
  • Enheden for Løgstrup-forskning

Sideløbende med enhedernes egne forskellige forskningsprojekter udgør Reformationen op til reformationsjubilæet i 2017 et fælles fokusområde, hvortil de enkelte enheder bidrager i et omfang og i en form svarende til deres specifikke kernekompentencer. Samtidig udvikles andre tværgående projekter vedr. dynamikken i forholdet mellem formation, reformation og transformation.