Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Masteruddannelsen ruster medarbejdere, undervisere og
beslutningstagere inden for sundhedssektoren til
at håndtere brugernes behov, udvikle tværfagligt samarbejde og
prioritere økonomiske ressourcer i sundhedssektoren. 

Baggrund for uddannelsen

Sygdoms- og sundhedsopfattelser ændrer sig, ny teknologi og deraf følgende muligheder ser dagens lys, og stadigt flere får adgang til medicinsk viden om sundhed og sygdom. Disse processer kan belyses og påvirkes gennem en humanistisk sundhedsvidenskabelig tilgang.

Humanistisk sundhedsvidenskab er en paraplybetegnelse for fag, som beskæftiger sig med perspektiver på sundhed og sygdom, der ligger ud over de rent biologiske. Det er i denne sammenhæng etnologi, sociologi, filosofi, informationsvidenskab, sundhedsvidenskab og psykologi. Humanistisk sundhedsvidenskab supplerer og udfordrer undertiden dominerende begreber om sygdom og sundhed, måder at skabe og forstå viden på samt måder at forandre praksis på, og det profilerer sig således ved en særlig humanistisk metode. Dette betyder, at erhvervelse af teoretiske begreber i samspil med praksisbaserede problematikker anses for essentielt for at kunne perspektivere og forandre praksis.

Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling ruster medarbejdere, undervisere og beslutningstagere inden for sundhedssektoren til at håndtere brugernes behov, udvikle tværfagligt samarbejde og prioritere økonomiske ressourcer i sundhedssektoren.

Uddannelsen går på tværs af universitetets traditionelle fag og trækker på forskere fra etnologi, psykologi, filosofi, sundhedsvidenskab, informationsvidenskab og sociologi.

Masteruddannelsen giver dig således analytiske redskaber og kompetencer til at udvikle praksis ved at samarbejde på tværs af fag, involvere brugere og udvikle redskaber til anvendelse ved forhandling og beslutning om prioritering og mål for sundhed og sygdom.

Etnologisk livsformsanalyse belyser forskellige livsformer, og hvordan værdier og vilkår fra forskellige kulturelle sammenhænge får betydning for sundheden. En praksisorienteret psykologi belyser barrierer i det daglige samarbejde mellem de forskellige faggrupper og mellem medarbejdere og brugere, og hvordan begge forhold kan udvikles. Filosofi bidrager med viden om en dynamik mellem teori og praksis, som kan forbinde medarbejdernes perspektiver og værdier med brugernes hverdag – en viden og baggrund som er en vigtig forudsætning for at kunne deltage aktivt og konstruktivt i udviklingen af sundhedssektoren.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere i sundhedssektoren, der gerne vil have en videreuddannelse, der sætter deres daglige arbejde i nyt perspektiv. Det kan være:

  • Læger og andre akademikere, eksempelvis psykologer
  • Medarbejdere med mellemlange uddannelser som sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre og bioanalytikere
  • Undervisere på uddannelser der sigter mod ansættelse i sundhedssektoren, såsom sygeplejeskoler, fysio- og ergoterapeutuddannelser mv.
  • Pædagoger og socialrådgivere der arbejder inden for sundhedssektoren
  • Administratorer og beslutningstagere i sundhedssektoren.

Kompetenceprofil

Uddannelsen giver mulighed for at udvikle følgende i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom
  • Sundhedssektorens kompleksitet på baggrund af indsigt i historiske, filosofiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge
  • Humanistiske metoder i analysen af sundhedspraksis
  • Evaluering og udvikling af sundhedspraksis i relation til forskellige samfundsniveauer (individ-, professions-, institutions- og politisk-administrativt niveau), herunder indsigt i problemer, modsigelser og barrierer for dette.

Gennem arbejdet med den faglige substans giver uddannelsen mulighed for at erhverve følgende faglige og sociale kompetencer:

  • Strategiske kompetencer: Udvikling af sundhedsinstitutioners mål og midler, udvikling af samarbejdet med andre faggrupper samt analyse og stillingtagen til etiske dilemmaer
  • Ledelsesmæssige kompetencer: Udvikling af hverdagens rutiner så de både understøtter nye krav, mål og prioriteringer for institutionen samt for patienter og pårørende, efterhånden som de opstår
  • Kommunikative kompetencer: Udvikling af dialogen imellem ledelse og medarbejdere og imellem faggrupper, patienter og pårørende
  • Personlige kompetencer: Afklaring af eget professionelle og personlige ståsted.

Uddannelsens opbygning og tilrettelæggelse

Modul 1: Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis

Sundhedsvæsnet og dets brugere analyseres i dette modul ud fra et forandringsperspektiv. For sundhedsvæsnets vedkommende drejer det sig om dets historiske forankring og udvikling imod en stadig større specialisering, flere behandlingstilbud samt bevisførelse og dokumentation for disse. For brugernes vedkommende er det ændrede måder at anskue og forholde sig på i forhold til sygdom og sundhed på baggrund af skiftende vilkår for hverdagslivet – herunder sundhedsvæsnets udvikling.

Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Forskellige former for begrundelse for praksis, bl.a. vidensbaseret behandling, i sundhedssystemet
  • Problemstillinger i tværfaglig sundhedspraksis
  • Sundhedsaktørernes praksisformer og hverdagsliv
  • Udforskning og udvikling af sundhedsfaglig praksis, herunder evalueringsaktiviteter og anvendelse af teknologiske hjælpemidler.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og socialekompetencer:

  • Kunne vurdere, kombinere og formidle forskellige former for begrundelser for sundhedspraksis
  • Kunne vurdere og formidle tværfaglige problemstillinger
  • Kunne analysere og formidle forskellige professionelle positioner i forhold til praksis og hverdagsliv
  • Kunne evaluere og formidle udvikling af sundhedspraksis, herunder anvendelse af teknologiske hjælpemidler. 

Prøve
Prøven er en bunden, skriftlig opgave. Bestået/Ikke bestået.

Oversigt over vejledende pensum for modulet findes på www.smk.au.dk

Modul 2: Sygdoms- og sundhedsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis

Måden at forstå sygdom, sundhed, livskvalitet og velfærd på varierer i et vist omfang med de forskellige aktørers samfundsmæssige placering (forskellige slags professionelle, brugere med forskellige vilkår, politikere, administratorer osv.) og dermed også med den samfundshistoriske udvikling. I modulet analyseres aktørernes praksisformer samt sygdoms- og sundhedsbegreber, herunder også eventuelle modsatrettede interesser og værdier, som omfatter etiske dilemmaer i arbejdet med forebyggelse, behandling og sundhedsfremme.

Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Relevante begreber, der er i spil imellem sundhedsvæsnets mange aktører, med henblik på at fremme dialog og samarbejde imellem modsatrettede værdier og ståsteder
  • Forskellige former for etiske dilemmaer og værdikonflikter der optræder i sundhedspraksis
  • Indsamling, bearbejdning og formidling af empiri ved hjælp af kvalitativ metode.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

  • Kunne analysere og formidle forskellige sygdoms- og sundhedsbegreber
  • Kunne analysere og formidle etiske dilemmaer og værdikonflikter i forskellige former for sundhedspraksis
  • Kunne planlægge, gennemføre og formidle egne kvalitative undersøgelser.

Prøve
Prøven er en fri, skriftlig opgave som ud over at være baseret på teori også baseres på egen empiri. 7-trins-skalaen. 

Oversigt over vejledende pensum for modulet findes på www.smk.au.dk

Modul 3: Samfund, stat, velfærd og sundhed: mål og midler i sundhedspraksis

Sundhedssektoren og forskellige former for praksis i forhold til sygdom og sundhed bliver i dette modul sat ind i en bredere samfundsmæssig, økonomisk og global sammenhæng. Udviklingen af sundhedssektoren hænger i høj grad sammen med skabelsen af den skandinaviske velfærdsstat samt den globale udvikling efter anden verdenskrig. En periode hvor overlægens magt er blevet afløst af konflikter inden for og imellem forskellige interessegrupper og det politisk-administrative system i forbindelse med prioritering af økonomiske ressourcer. Derfor står sundhedssektoren i dag over for en række væsentlige og vanskelige problemer af økonomisk, etisk og samfunds­mæssig karakter. Økonomiske livsvilkår spiller også ind på sundhed og sygdom. Samfundets indretning og fordelingen af ressourcer er derfor spørgsmål, der er relevante, når man vil tegne et billede af den generelle sundhed både nationalt og internationalt.

Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Forskellige former for overnationale, statslige, regionale og kommunale velfærds- og sundhedsprogrammer og udvikling af fælles faglige refleksioner over deres betydning i aktuelle samfundsmæssige, overstatslige og globale omstillingsprocesser af økonomisk, social og kulturel og etisk karakter
  • Sundhedsstatus ud fra forskellige parametre i et livsforms- eller klasseperspektiv.  Det drejer sig om spørgsmål vedrørende retfærdighed, lighed og ulighed i sundhed i nationalt og globalt perspektiv
  • Konsekvenserne af forskellige styringsideologier og -redskaber i sundhedspraksis.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og socialekompetencer:

  • Kunne gennemføre analyse og formidling af velfærds- og sundhedsprogrammer på overnationalt, statsligt, regionalt og kommunalt niveau og deres betydning i relation til aktuelle omstillingsprocesser på disse niveauer af økonomisk, social, kulturel og etisk karakter
  • Kunne analysere og reflektere over sundhedsstatus ud fra forskellige parametre i et livsforms- og klasseperspektiv
  • Kunne analysere og formidle spørgsmål vedrørende retfærdighed, lighed og ulighed i sundhed i et nationalt og overnationalt perspektiv
  • Kunne analysere, reflektere over og formidle konsekvenserne af forskellige styringsideologier og -redskaber i sundhedspraksis.

Prøve
Prøven er en fri, skriftlig opgave. 7-trins-skalaen.

 Oversigt over vejledende pensum for modulet findes på www.smk.au.dk.

Modul 4: Masterprojekt

Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som omhandler en problemstilling inden for uddannelsens område.

Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

komplekse humanistiske problemstillinger inden for sundhedsområdet – normalt baseret i selvstændigt arbejde i form af:

a)       en teoretisk undersøgelse

b)       en empirisk undersøgelse

  • Den for emnet relevante litteratur, centrale teorier, problemstillinger og debatter.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende (faglige og sociale kompetencer)

  • Evne til selvstændigt at analysere, vurdere og formidle centrale humanistiske teorier, problemstillinger og debatter inden for det undersøgte område.

Prøve
Prøven er en fri, skriftlig opgave efterfulgt af mundtligt forsvar. 7-trins-skalaen.

Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2 år, men du kan vælge at gennemføre masterprojektet som heltidsuddannelse.

Uddannelsen består af fire moduler, hvoraf det sidste (modul 4) er et masterprojekt.

Modul 1, 2 og 3 skal bestås før modul 4. Det er muligt at tage enkeltmoduler uden at tage hele uddannelsen; undtaget er Masterprojektet.

Hvert modul vægter 15 ECTS-point (0,25 årsværk), dvs. at uddannelsen har et samlet omfang på 60 ECTS-point (1 årsværk).

Tid og sted for undervisning

Hvert modul består af fire weekendseminarer som eksternat.

Undervisningen finder sted lørdag 10.15 - 17.00 og søndag kl. 9.15 - 16.00 den første hele weekend i måneden, hvor dette er muligt i forhold til årets helligdage.

Modul og indskrivningsperiodeTidspunkt for undervisning

Modul 1: Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis

1. september 2015 – 31. januar 2016

Undervisningen i efteråret 2015 afholdes på følgende datoer:

5.-6. september

3.-4. oktober

7.-8. november

5.-6. december

Modul 2: Sygdoms- og sundhedsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis

1. februar 2016 – 31. august 2016

Undervisningen i foråret 2016 afholdes på følgende datoer:

6.-7. februar

5.-6. marts

2.-3. april

30. april- 1. maj

Modul 3: Samfund, stat, velfærd og sundhed: mål og midler i sundhedspraksis

1. september 2016 - 31. januar 2017

Undervisningen i efteråret 2016 afholdes på følgende datoer:

3.-4. september

1.-2. oktober

5.-6. november

3.-4. december

Modul 4: Masterprojekt

1. februar 2017 - 31. august 2017

Vejledning aftales med vejleder.

Undervisningen omfatter oversigtsforelæsninger, gæsteforelæsninger, fremlæggelse og diskussioner af projekter samt vejledning. Endvidere tager vi på uddannelsen initiativ til dannelse af selvstyrende læsegrupper, før holdet starter. Hver læsegruppe kan en gang i semestret få besøg af uddannelsens studieleder.

Samtlige prøvedatoer oplyses ved undervisningsstart. Prøven finder sted ved afslutningen af hvert modul. 

Der tages forbehold for ændringer af datoer og tidspunkter for undervisningen.

Adgangskrav

Adgangskrav til uddannelsen og enkeltmoduler er:

  • En relevant akademisk bacheloruddannelse som medicin og psykologi
  • En mellemlang videregående uddannelse som sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, bioanalytiker, pædagog, socialrådgiver eller tilsvarende
  • En professionsbachelor i sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, medicinsk laboratorieteknologi og jordemoderkundskab eller tilsvarende

Derudover kræves minimum to års relevant erhvervserfaring i forlængelse af den adgangsgivende eksamen.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i engelsk, og at du har adgang til computer og internet.

Hvis der er flere rettidigt tilmeldte kvalificerede ansøgere, end der er pladser, vil prioritering ske ud fra følgende kriterier:

  • Argumenteret interesse for fagområdet
  • Tidligere erfaringers relevans for studiet
  • Specifikke faglige forudsætninger inden for sundhedsvæsnet.

Det er vigtigt, at du redegør for din interesse for uddannelsen/modulet, da redegørelsen kan være afgørende for, om du bliver optaget.

Dispensation

På grundlag af individuel vurdering kan der dispenseres fra adgangskravene, hvis universitetet skønner, at du har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med en adgangsgivende uddannelse.

Der kan ikke dispenseres fra kravet om 2 års relevant erhvervserfaring efter erhvervelse af adgangsgivende eksamen.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Studieordning og tilhørsforhold

For nærmere oplysninger om uddannelsen, prøvetyper mv. henvises til studieordningen for
Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (2011).

Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling hører hjemme under Arts, Aarhus Universitet.

Studienævnet ved Institut for Kultur og Samfund har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.

Uddannelsen giver ret til at anvende titlen Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, MHH (Master in Humanities and Health Studies).

For generelle regler og bekendtgørelser, der knytter sig til udbuddet af masteruddannelser se Regler og bekendtgørelser.

Ansøgning

Ansøgning til masteruddannelser på Arts

På de fleste uddannelser kan du søge om optagelse to gange om året. I foråret (typisk 1. maj) kan du søge optagelse på enten hele uddannelsen eller på modul 1 eller 3. I efteråret (typisk 15. november) kan du søge optagelse på modul 2 eller 4. Modul 4 er masterprojektet og det kan du kun blive optaget på hvis du har bestået de tre foregående moduler.

På nogle uddannelser er der kun mulighed for optagelse på hele uddannelsen, ikke på enkeltmoduler. Enkelte uddannelser har andre ansøgningsfrister.

I faktaboksen (Fakta om uddannelsen) kan du se hvornår, den næste ansøgningsfrist er, samt hvad der udbydes, og fx om du kan søge om optagelse på hele masteruddannelsen eller enkeltmoduler. 

Ansøgningsprocedure

De fleste uddannelser skal søges via det digitale ansøgningssystem DANS, hvor du sender din ansøgning direkte i systemet. Enkelte uddannelser skal du dog stadig søge via ansøgningsskema. Du ser i faktaboksen, hvordan du søger optagelse på uddannelsen.

Sammen med din ansøgning skal du vedlægge/uploade kopi af eksamensbeviser og en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer.

Du skal også vedlægge/uploade dokumentation for to års relevant erhvervserfaring* (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis eller lønseddel). Har du inden for de seneste 3 år søgt om optagelse på en af vores efter- og videreuddannelser, behøver du ikke vedlægge/uploade den samme dokumentation igen.

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Skal du ikke søge via det digitale ansøgningssystem, skal du i stedet sende ansøgningsskemaet til:

  • Aarhus Universitet
    Efter- og Videreuddannelse, Arts studier
    Tåsingegade 3, bygn. 1442
    8000 Århus C

6 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du svar på din ansøgning

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Universitetet har ret til at aflyse et kursus eller udbudt undervisning efter ansøgningsfristens udløb. Fx i tilfælde af for få tilmeldte.

*Hvis du kun søger optagelse på Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog, skal du ikke vedlægge dokumentation for erhvervserfaring.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er per modul og ses i fakta-boksen øverst til højre. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms.

Deltagerbetalingen opkræves forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Der kan udover deltagerbetalingen være udgifter til undervisningsmateriale.

Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i det semester, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen. En ny deltagerbetaling giver ikke flere eksamensforsøg, og du kan derudover ikke gå til eksamen i et allerede bestået fag.

Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Afmelding og refundering af deltagerbetaling

Hvis du ønsker at afmelde dig fra et uddannelsesforløb, skal du gøre det skriftligt til administrationen for efter- og videreuddannelse på Arts:

  • Efter- og Videreuddannelse, Arts Studier
    Tåsingegade 3, Bygning 1442, 2. sal
    8000 Aarhus C

Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis vi modtager din skriftlige afmelding senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og senest 1. februar ved undervisning i forårssemestre. Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet din deltagerbetaling.

Uddannelsens forskningsmæssige forankring

Uddannelsen er forankret i forskningsinitiativet SUNDHED, MENNESKE OG KULTUR ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning, der er en videreførelse af interdisciplinære forskningsaktiviteter, der blev påbegyndt i 1990 i et rammebevillingsprogram under Statens Humanistiske Forskningsråd.

Centret omfatter en række aktive forskere inden for filosofi, etnologi, psykologi, informationsvidenskab, sociologi og sundhedsvidenskab, som kommer fra universiteterne i Aarhus, København, Odense og Roskilde samt institutioner i sundhedssektoren. Disse forskere gennemfører indbyrdes og i samarbejde med andre danske og internationale forskere forskning inden for de områder, som masteruddannelsen dækker.

Centret er forankret ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Centerleder er professor Uffe Juul Jensen.

Lærergruppen på uddannelsen er:

  • Seniorforsker, ph.d. Tove Borg
  • Docent, ph.d. Karin Christensen, Sygeplejeuddannelsen, Horsens, VIA University College
  • Professor, dr.med. Peter Elsass, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Ledende neuropsykolog, ph.d. Hysse Forchhammer, Sygeplejeuddannelsen, Horsens, VIA University College
  • Lektor, ph.d. Lisbeth Haastrup, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
  • Lektor, ph.d. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
  • Professor MSO, ph.d. Charlotte Højholt, Institut for Psykologi og Filosofi/Videnskabsteori, Roskilde Universitetscenter
  • Professor, dr.phil. Thomas Højrup, Saxo Instituttet, Afdeling for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet
  • Professor, mag.art. Uffe Juul Jensen, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
  • Lektor, ph.d. Astrid Jespersen, Saxo Instituttet, Afdeling for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet
  • Chefkonsulent, ph.d. Henrik Jørgensen, Sekretariatet for Det Etiske Råd
  • Lektor, ph.d. Karen P. Munk, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
  • Adjunkt, ph.d. Jane Ege Møller, HE Centre m.m. - Center for Medicinsk Uddannelse, Health, Aarhus Universitet
  • Professor MSO, dr. psych. et ph.d. Morten Nissen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet
  • Lektor, ph.d. Finn Olesen, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet
  • Lektor, ph.d. Morten Raffnsøe-Møller, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
  • Forskningschef, ph.d. Keld Thorgård, UCSYD
  • Post.doc., ph.d. Jesper Graubæk Andresen, Hvalsø.

Forskerne bag SUNDHED, MENNESKE OG KULTUR udgør lærerstaben. Endvidere bidrager eksterne lektorer og gæsteforelæsere. Desuden vil SUNDHED, MENNESKE OG KULTURs internationale samarbejdspartnere give gæsteforelæsninger.

Uddannelsens følgegruppe

SUNDHED, MENNESKE OG KULTUR samarbejder med forskellige faggrupper inden for sundhedsvæsnet og andre grupper inden for den offentlige sektor, der arbejder med sundhed og velfærd. Repræsentanterne har været med til at diskutere og forme uddannelsen, så den tager højde for aktuelle behov i sundhedssektoren.

Følgegruppen består af følgende personer:

  • Konsulent ekstern lektor, MPH Kirsten Vinther-Jensen, Health
  • Leder af bevillingsenheden, Vesthimmerlands Kommune, MHH og MPG Inge Tengnagel, Brønderslev
  • Mag.scient. Pia Ramhøj, København
  • Lektor, ph.d., Elvi Weinreich, UCC, København
  • Konsulent, cand. cur.  Bente Sivertsen,
  • Lektor, ph.d., MHH, jordemoder Jette Aarøe Clausen, Professionshøjskolen Metropol
  • Ergoterapeut, MHH Gertrud Skipper, Aarhus
  • Overlæge, dr.med. Jens Gyring, Hammel Neurocenter.
  • Centerchef, MHH Anette Schouv Kjeldsen, Akutcentret, Aarhus Universitetshospital
  • Overlæge, ph.d. Elisabeth Tehrani, Aathus Universitetshospital

Kontakt

Vejledning om optagelse samt spørgsmål til indskrivning og fakturering

Efter- og Videreuddannelse, Arts Studier
Tlf.: 8716 1097
E-mail: evu.arts@au.dk

Spørgsmål til det faglige indhold på uddannelsen

Fagkoordinator, lektor Karen P. Munk
E-mail: filkpm@cas.au.dk
Tlf.: 8716 2247