Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Archaeology, Science, and Isotopes

Adjungeret professor i Forhistorisk Arkæologi, T. Douglas Price, holder tiltrædelsesforelæsning fredag den 10. februar.

13.01.2012 | Ulrik Vosgerau

Dato fre 10 feb
Tid 13:00 15:00
Sted Foredragssalen på Moesgård, Aarhus Universitet

Fremtiden for studiet af fortiden skal i høj grad findes i laboratoriet. Selvom arkæologisk naturvidenskab har potentiale til at åbne nye døre til fortiden, er denne del af arkæologien ikke særligt påskønnet ej heller økonomisk støttet. Nye studier af isotoper (typer af atomkerner, der fx kan bruges til datering, og bestemmelse af migrationsmønstre og fødeindtag) fra Mayaområdet, det forhistoriske Kina og den nordiske atlanterhavsregion viser dog det brugbare i denne tilgang.

T. Douglas Price vil i sin tiltrædelsesforelæsning giver eksempler på naturvidenskabelig arkæologi, samt dele sine tanker om den naturvidenskabelige arkæologis tilstand og vilkår i Danmark.

 Forelæsningen vil foregå på engelsk.

 

Baggrund

T. Douglas Price er udnævnt til adjungeret professor i forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet fra april 2011 til marts 2016. Professor Price har speciale i den nord- og centraleuropæiske stenalder fra år 10.000-2.000 f.Kr., og det er især hans arbejde med at udvikle og implementere nye naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder i den arkæologiske forskning, der fremover skal give mere viden på Moesgård om, hvorfra og hvordan mennesker, dyr, planter, materialer og ideer har bevæget sig fra sted til sted til forskellige tider.

T. Douglas Price er ansat som Weinstein professor på University of Wisconsin-Madison og arbejder også som direktør for Wisconsin-universitetets laboratorium for arkæologisk biokemi og geokemi. I 2009 modtog professor Price den tyske Alexander Humboldt Forschungspreis, mens han i 2006 modtog Nationalmuseets danske Erik Westerby prisen, der hvert år uddeles til fremragende arkæologer. T. Douglas Price er MA. og Ph.d. i Antropologi fra University of Michigan.

 

> T. Douglas Price’ hjemmeside ved University of Wisconsin

 

> T. Douglas Price’ personlige hjemmeside

For yderligere info kontakt professor Helle Vandkilde 

Forelæsning / foredrag