Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Klassisk cafe: Antikken i musikken

Kan man headbange til antikkens fortællinger? Ja, mener Christian Thrue Djurslev, klassisk filolog og ekspert i Alexander den Store.

11.08.2021 | Toa Klitgaard Riismøller

Dato tor 16 sep
Tid 14:00 17:30
Sted Antikmuseet, Aarhus Universitet, Victor Albecks Vej 3, bygn. 1414
Tilmelding er lukket

Antikmuseet afholder fem klassisk cafe dage som en del af festivalen Golden Days - ANTIKKEN

 

“Alexander the Great – became a legend ‘mongst mortal men!” (Iron Maiden, “Alexander the Great,” 1986)

Christian Thrue Djurslev har beskæftiget sig med musikkens fremstilling af antik mytologi og historie gennem en årrække. I sit foredrag fører han os ind i metalmiljøet og forklarer dets fascination af oldtidens mørke sider. Han tager os igennem heavyens sangkatalog, der er befolket af mere eller mindre langhårede personligheder – fra Alexander den Store til stridskvinder som Tomyris.

Undervejs afspilles selvfølgelig smagsprøver på en række af de største hits, der giver antikken et nyt lydspor med en polyfoni af hæse stemmer, tonstunge trommer og lirede guitarsoloer.

Der er begrænset pladser ved arrangementet og pladser skal derfor reserveres mod et gebyr på 5 kr. på ovenstående tilmeldingslink.  

Forelæsning / foredrag