Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Anne Buch Møller - Ny ph.d. studerende ved afdeling for Religionsvidenskab

Anne Buch Møller er ny ph.d.- studerende med projektet ”Temporale dynamikker i bøn, stress og velvære”

17.02.2016 | Camilla Dimke

Bøn er et komplekst fænomen, der f.eks. involverer forskellige aktiviteter, indhold, kontekst og stil.
Projektet ”Temporale dynamikker i bøn, stress og velvære” er en empirisk undersøgelse af hvordan bønspraksis og velvære spiller sammen over tid. Bøn er et komplekst fænomen, der f.eks. involverer forskellige aktiviteter, indhold, kontekst og stil. Disse forskellige elementer af bøn påvirker potentielt udøverens velværeniveau på forskellige måder. Omvendt kan den bedendes niveau af velvære også formodes at påvirke bønnen. Sammenhængene mellem bøn og velvære undersøges ved forskellige temporale opløsninger på en gruppe kristne danskere med et aktivt bønsliv.

Jeg er uddannet i Religionsvidenskab og psykologi ved Aarhus Universitet. Her har jeg særligt har beskæftiget mig med kvantitative metoder og religiøs coping. Projektet udspringer af et samarbejde med min vejleder Uffe Schjødt, og psykolog Heidi Frølund Pedersen.

Religionsvidenskab