Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Jan Ifversen tiltræder som professor ved Afdeling for Globale Studier

Pr. 1. september tiltræder Jan Ifversen som professor ved Afdeling for Globale Studier.

07.09.2021 | Camilla Dimke

jan ifversen

Jan Ifversen er 1. september udnævnt til professor ved Afdeling for Globale Studier. Han er til dagligt tilknyttet Europastudier og leder forskningsprogrammet Uses of the Past. Derudover er han udnævnt til forperson for erhvervsudvalget på Institut for Kultur og Samfund, hvor han skal sætte fokus på eksterne relationer og bidrage til udvikling af samarbejder i forskning og uddannelse.

I det kommende professorat er han blandt andet ansat til at fremme forskning inden for globale studier, herunder også Europas kriser og interkultur. Derudover skal han bidrage til undervisningsudvikling inden for Europastudier og tilvalgsfaget ”Adressing global challenges”.

”Forskning i det globale er vigtigt, fordi det sætter fokus på de udfordringer, som rammer lokalt, og de løsninger, der skal udtænkes og udfoldes både globalt og lokalt. Forskning i det aktuelle og fremtidige Europa kræver et globalt perspektiv. Forskning i transnationale processer peger både på de kræfter og dynamikker, der former vore samfund, og peger på mulige løsninger. Forskning i forholdet mellem globale og lokale scener sætter lys på de forskelle og asymmetrier, der er på spil. Det kræver et skarpt blik for interkulturelle relationer,” fortæller Jan Ifversen.

CV
Jan Ifversen er ph.d. i Kulturstudier fra 1997, blev adjunkt i Europastudier fra 1997 til 2001 og siden lektor i Europastudier fra 2001til 2004. Fra 2004 til 2010 var han institutleder ved Historie og Områdestuder derefter prodekan for videnudveksling fra 2011 til 2015 og lektor i Europastudier fra 2015 til 2021. 

Yderligere information

Jan Ifversen, professor ved Europastudier
Mail: jif@cas.au.dk
Mobil: 4018 4818  

Globale Studier