Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt nationalt samarbejde sætter fokus på etniske minoritetsældre, der bliver passet i eget hjem

Et stigende antal etniske minoritetsældre fravælger den kommunale hjemmepleje for i stedet at få et familiemedlem til at varetage plejen. I et nyt samarbejde sætter forskere, kommuner og praktikere fokus på, hvilke styrker og udfordringer det kan give, når et familiemedlem bliver ansat som hjemmehjælper.

19.03.2021 | Marianne Ester Back

Den kommunale hjemmepleje står over for en stor udfordring i takt med, at antallet af etniske minoritetsældre vil stige markant de kommende årtier. Samarbejdet kan nemlig være krævende, når mange af de ældre hverken taler eller forstår dansk og samtidig har særlig religiøse og kulturelle ønsker for pleje og omsorg. Derfor er der også flere af de ældre, der fravælger den kommunale hjemmepleje og benytter sig af den såkaldte §94-ordning, der giver dem mulighed for at få en selvudpeget hjælper til at passe dem i eget hjem.

Derfor har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet sat sig for at undersøge, hvordan §94-ordningen bliver anvendt i etniske minoritetsfamilier, og hvordan kommunerne administrerer ordningen. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt Ishøj Kommune og Aarhus Kommune. 

Et indblik i praksis

Som led i forskningsprojektet er der blevet udarbejdet et inspirationshæfte, som primært henvender sig til den kommunale ældresektor og til uddannelsesinstitutioner som fx professionshøjskolerne. Hæftet beskriver styrker og udfordringer ved de selvudpegede hjælpeordninger og kommer med konkrete anbefalinger til optimering af ordningen. Lektor i antropologi ved Aarhus Universitet Sara Lei Sparre har haft ansvaret for udarbejdelsen af hæftet.

Vi plejer at sige, at SOSU-personalet er dem, som med lidt uddannelse udfører det sværeste arbejde. Men de selvudpegede hjælpere har slet ingen uddannelse, og de skal stå for sondemad, lifte, udadreagerende borgere og meget mere - Margrethe, kommunal visitator

”Vores formål med hæftet er at få kastet et konstruktivt og kritisk blik på §94-ordningen, så vi kan give kommunerne en større indsigt i aldring og ældreomsorg i etniske minoritetsfamilier. Via case-beskrivelser og citater fra både selvudpegede hjælpere, etniske minoritetsældre og kommunale visitatorer giver hæftet et indblik i, hvordan hjælperordningen bliver forstået og praktiseret. Afslutningsvis kommer vi med anbefalinger til, hvordan ordningen kan forbedres til gavn for både kommunerne og de ældre og deres selvudpegede hjælpere.”

Professor MSO Mikkel Rytter, der har været forskningsleder på AISHA-projektet supplerer:

”Dette viser hvor visionært det var af Velux Fonden at lancere deres HumPraxis-program. Vi har været meget glade for samarbejdet med vores kommunale partnere – og nu kommer der en række output fra projektet, der forhåbentlig bliver til glæde og gavn for kommuner og etniske minoritetsældre landet over. Det er et godt eksempel på vigtigheden af anvendt humanistisk migrationsforskning”

Større tilknytning mellem kommune og hjælper

En af anbefalingerne går på, at det er en god idé at tilbyde den selvudpegede hjælper nogle opkvalificerende kurser. For som en af de adspurgte visitatorer, Margrethe, udtaler i hæftet:

”Vi plejer at sige, at SOSU-personalet er dem, som med lidt uddannelse udfører det sværeste arbejde. Men de selvudpegede hjælpere har slet ingen uddannelse, og de skal stå for sondemad, lifte, udadreagerende borgere og meget mere.”

Generelt lyder flere af anbefalingerne på en større tilknytning mellem kommunen og den selvudpegede hjælper. Det kan være i form af afholdelse af MUS eller invitationer så den ældre borger og deres hjælpere kan komme på besøg i et kommunalt dag- eller aktivitetscenter.

”Som det er nu, følger kommunen oftest kun op en gang årligt og har derfor begrænset viden om omsorgsarbejdet i hjemmet. Visitatorer og hjemmeplejeledere kan derfor være bekymrede for, om hjælperen ser og reagerer, hvis den ældre pludselig bliver dårligere, forklarer Sara Lei Sparre.

Forskerne udkommer senere på året med bogen ’Etniske minoritetsældre, kommunal velfærd og omsorgsarrangementer i forandring’ ved Aarhus Universitetsforlag, som gerne skal give yderligere indsigt til gavn for ansatte i kommunernes social- og sundhedssektorer og blandt studerende på professionsuddannelserne.  


Om projektet:

Hæftet er udarbejdet med afsæt i forskningsprojektet AISHA (Ageing Immigrants and Self-Appointed Helper Arrangements) og er finansieret af VELUX FONDENs HUMpraxis program. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, VIVE– Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt Ishøj Kommune og Aarhus Kommune. 

Projektet bygger på deltagerobservation, en lang række forskellige interviews, en landsdækkende telefon-survey og analyser af registerdata. AISHA-projektet anskuer derved ordningen fra flere perspektiver i samarbejde med de aktører, der arbejder med §94-ordningen.


Kontakt

Lektor Sara Lei Sparre
Mail: saraleisparre@cas.au.dk
Mobil: 61330993

Professor MSO Mikkel Rytter
Mail: mikkel.rytter@cas.au.dk
Mobil: 25149892

Forskning, Arts, Antropologi