Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Rituel lidelse gør mennesker mere sociale

En international gruppe af forskere har under ledelse af Dimitris Xygalatas fra Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet undersøgt effekterne af et af verdens mest ekstreme ritualer. Selv om socialforskere længe har argumenteret for, at disse ritualer kan fremme social adfærd, er denne påstand aldrig før blevet afprøvet i forbindelse med et virkeligt ritual.

29.07.2013 | Anja Kjærgaard

Kavadi-ritualet med et højt smerteniveau, hvor deltagerne gennemborer huden med nåle og spyd og går i flere timer, mens de bærer på tunge bambus-konstruktioner

Adjunkt Dimitris Xygalatas fra Center for Interacting Minds (IMC) på Aarhus Universitet.

Undersøgelsen bestod i to ritualer, udført af det hinduistiske/mauritiske lokalsamfund, som havde forskellige intensitetsniveauer: En fællesbøn med et lavt smerteniveau og Kavadi-ritualet med et højt smerteniveau, hvor deltagerne gennemborer huden med nåle og spyd og går i flere timer, mens de bærer på tunge bambus-konstruktioner kaldet kavadi, før de bestiger et bjerg for at tilbyde deres konstruktioner til Murugan-templet.

De to ritualer fandt sted i det samme tempel og havde næsten det samme antal deltagere. Alle deltagere deltog i begge ritualer, og der blev udført en stikprøve for at forhindre dem i selv at vælge, hvilket ritual de helst ville deltage i. Efter hvert ritual uddelte forskerne spørgeskemaer og betalte deltagerne for at være med. Deltagerne blev efterfølgende spurgt, om de ville give et frivilligt bidrag til templet af de penge, de havde tjent. 

Smerteniveauer hang sammen med de beløb, som blev doneret

Spørgeskemaerne viste, at deltagerne i ritualet med det høje smerteniveau identificerede sig mere med den inklusive mauritiske identitet, end med den mere snævre hinduistiske. Desuden var der en sammenhæng imellem de angivne smerteniveauer og graden af inklusiv identitet. Den samme tendens blev bemærket i forhold til deres syn på andre etnisk-religiøse grupper, kreolere (kristne) og muslimer: jo højere smerteniveau, jo mere opfattede de alle andre som mauritiske.

”Resultatet med de frivillige bidrag var også signifikant. Det viste sig, at de angivne smerteniveauer hang sammen med de beløb, der blev doneret. Den gruppe, som havde været igennem ritualet med det høje smerteniveau, gav meget mere end gruppen, som havde været igennem ritualet med det lave smerteniveau. Hvad der er nok så vigtigt, viste denne effekt sig også uden for gruppen af aktive deltagere, og endda hos de medlemmer af lokalsamfundet, som bare overværede ritualet, hvilket afslører, at ekstreme ritualer kan gøre mennesker mere sociale i hele lokalsamfundet,” fortæller adjunkt Dimitris Xygalatas fra Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet.

Indsigt kan bruges i mange andre sammenhænge

Resultaterne giver ny indsigt i, hvordan fælles prøvelser kan fungere som drivkraft for fælles adfærd og gruppedynamik.  Man kan måske finde lighedspunkter mellem disse ritualer og sportsbegivenheder, militære optagelsesceremonier, optøjer, hvor fælles ophidselse spiller en vigtig rolle i dannelsen af fælles adfærd og identitetsskabelse.

”Den indsigt, vi får fra den slags undersøgelser, kan bruges til mange forskellige former for tiltag fra at udvikle teambuilding-teknikker for virksomheder eller sportshold til at forudsige loyalitetsniveauer i ekstremistgrupper inden for et socialt netværk,” fortæller Dimitris Xygalatas.


Fakta


Undersøgelsen, som omtales i tidsskriftet Psychological Science, fandt sted på Mauritius, hvor Aarhus Universitet har et igangværende forskningsprogram under The Mauritian Laboratory for Experimental Anthropology (www.malexa.net).


Kontakt

Dimitris Xygalatas, adjunkt
Aarhus Universitet
Institut for Kultur og Samfund

Center for Interacting Minds (IMC)

Mail: etndx@hum.au.dk
Direct phone: 8716 2142

Danish phone: (+45) 607 30 800
Czech phone: (+420) 776 755 792
Mauritian phone: (+230) 7815220
www.xygalatas.com

Forskning, Religionsvidenskab