Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Moskeerne bag sløret

Foregår den politiske debat om moskeernes rolle på de rigtige præmisser? De Etnografiske Samlinger, Moesgaard Museum og Afdeling for Antropologi inviterer til paneldebat med moderator Lisbeth Brocelius Meléndez, vært på Religionsrapport, DR P1.

01.06.2016 | Martin Damgaard Larsen

Paneldebat på Moesgaard Museum
Torsdag, 9. juni, 2016, kl. 15-17, Auditoriet

Download poster (pdf)

Panelister:

IRENE THYRRI, tilrettelægger af “Moskeerne bag sløret”, TV2

MARTIN KJÆR JENSEN, tilrettelægger af “Moskeerne bag sløret”, TV2

TINA MAGAARD, islamforsker, lektor, ph.d., Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet

VIBEKE BORBERG, forskningschef, ph.d. i medieret, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

ASMAA ABDOL-HAMID, debattør og socialrådgiver

CHRISTIAN SUHR, antropolog, adjunkt, ph.d., Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Moderator: LISBETH BROCELIUS MELÉNDEZ, vært på Religionsrapport, DR P1

Om debatten

TV2’s dokumentar “Moskeerne bag sløret” har skabt stor politisk debat om integrationen af muslimer i Danmark. I øjeblikket diskuteres lovforslag, der i følge eksperter vil begrænse religionsfriheden, ytringsfriheden og forsamlingsfriheden. Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) sortlister »rabiate imamer, som spreder dødskult«, og integrations-minister Inger Støjberg (V) har udtalt, at hun helst ville »jævne Grimhøjmoskeen med jorden«. Martin Henriksen (DF) vil kriminalisere rådgivning i sharia, Pia Olsen Dyhr (SF) vil frigøre nydanske kvinder ved at fratage dem kontanthjælpen, og borgmesteren i Aarhus Jakob Bundsgaard (S) har tilbagekaldt godkendelsen af et stort moskebyggeri, som har været undervejs i 17 år. Kritikere har påpeget, at vi er ved at miste basale demokratiske rettigheder i forsøget på at bekæmpe såkaldte »hadprædikanter«. Men foregår hele denne debat på korrekte præmisser? 

—Er imamer, moskeer og sharia den væsentligste årsag til integrationsproblemerne? 

—Har vi forstået, hvad der foregår i moskeerne og blandt  danske muslimer? 

—Hvordan kan journalister og forskere bidrage til den politiske debat om integrationen? 

—Stiller det særlige krav til mediernes etik, når de sætter den politiske dagsorden med dokumentarprogrammer?

—Er vi stadig berøringsangste, når det gælder islam og  muslimer i Danmark? 

 

TILMELDING 

Send email med navn og tlf. til: booking@moesgaardmuseum.dk

Fri entré – pladser tildeles efter først til mølle.

Paneldebatten er arrangementet af Anders Clausen og Christian Suhr, De Etnografiske Samlinger, Moesgaard Museum og Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet. 

 

 

Antropologi, Debat