Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskningsenheden for biomedicinens, sundhedsfagenes og folkesundhedsvidenskabernes filosofi og videnskabsteori

Profil

Enheden beskæftiger sig med centrale videnskabsteoretiske, etiske og politisk- filosofiske problemstillinger i relation til medicin, sundhedsvæsen og sundhedspraksis. Forskningen omhandler bl.a. udviklingen i sygdomsbegreber og diagnostisk praksis, krav til evidens i medicinsk forskning og klinisk praksis(herunder forholdet mellem kvantitativ og kvalitativ tilvejebragt evidens), den ændrede forståelse af den menneskelige krop i lyset af den bioteknologiske udvikling, herunder udviklingen i neuroscience, etiske spørgsmål bl.a. i relation til sundhedsfremme aktiviteter, ’health enhancement’ mv., forståelsen af autonomi og retfærdighed i lyset af ændrede relationer mellem professionelle, patienter og stat.

Enheden viderefører et  nationalt og internationalt forskningssamarbejde udviklet gennem de seneste 40 år, herunder et omfattende samarbejde med det sundhedsvidenskabelige fakultet, AU (nu Health). Enheden tilvejebringer i samarbejde med Sundhed, Menneske og Kultur, center for humanistisk sundhedsforskning (SMK) det forskningsmæssige grundlag for undervisning i videnskabsteori og filosofi på  en række uddannelser på Health. Enheden viderefører et omfattende nationalt forskningssamarbejde med bl.a. institutioner inden for sundhedsvæsenet og et international forskningssamarbejde med beslægtede centre og enheder i en række lande (bl.a. England og USA). Enheden arrangerer i samarbejde med SMK nationale og internationale konferencer, workshops og seminarer.

Begivenheder E2020

8. september, kl. 16:00 - 17:00

Elizabeth Barnes, Professor of Philosophy, University of Virginia

”Wellbeing and the Value of Health”

30. september kl. 15:00 - 16:00 

Manuela Fernández Pinto. Associate Professor of Philosophy, Universidad de los Andes, Bogotá

Pragmatic progress and the improvement of medical knowledge for global health

The aim of the paper is to offer a philosophical analysis of the crisis in medical knowledge in terms of the pragmatic progress needed for pharmaceutical research to solve pressing epistemic and social health problems. First, I show that the drug market has led to a significant epistemic gap between the knowledge needed to address social health issues and the knowledge produced. Second, I use the notion of pragmatic progress to suggest a new reading of the crisis, which emphasizes the problems that clinical research is set to solve. Then I present two alternative ways to restructure medical research to fulfill this aim through real-world examples. Finally, I address a possible objection.

6. oktober, kl. 16:00 - 17:00

Jonathan Fuller, Assistant Professor, History and Philosophy of Science, University of Pittsburgh  

Epidemics from the population perspective 

Epidemics consist in individuals spreading infection to others. Yet from the population perspective, they also have population characteristics that are important in modeling, explaining and intervening in epidemics. I analyze epidemiology’s contemporary population perspective through the example of epidemics, focusing on two foundational principles attributed to the epidemiologist Geoffrey Rose (1985, 1992): a distinction between the causes of cases and the causes of incidence, and between ‘high-risk’ and ‘population’ strategies of prevention. Both principles require revision or clarification to capture the sense in which they describe distinct perspectives on the same phenomenon (such as an epidemic), rather than distinct causes and interventions. 

The talks are all virtual; if interested send a mail to Anke Büter (abueter@cas.au.dk), for the Zoom link.

Deltagere

Følgende medlemmer af programmet deltager regelmæssigt i enhedens aktiviteter. De fleste aktiviteter er åbne for andre interesserede. Kontakt koordinatoren for yderligere information.

Enhedskoordinator