RSS feedhttps://cas.au.dk/Institut for Kultur og Samfund beskæftiger sig med uddannelse og forskning i samspillet mellem kultur og samfund i tid og rum igennem historien fra de ældste tider til de helt aktuelle problemstillinger og fra de lokale spørgsmål til globale udfordringer. daFri, 29 Mar 2024 10:54:44 +0100Fri, 29 Mar 2024 10:54:44 +0100TYPO3 EXT:newsnews-28863Fri, 15 Mar 2024 15:34:06 +0100Antropolog vil trække lyttere med ud på USA’s gamle og nye slagmarkerhttps://cas.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/antropolog-vil-traekke-lyttere-med-ud-paa-usas-gamle-og-nye-slagmarker”Formålet med projektet er at gøre lytterne klogere på de splittelser, vi ser i det amerikanske samfund i dag,” lyder det fra Mads Daugbjerg, antropolog på Aarhus Universitet, der snart indleder et historisk og etnografisk roadtrip gennem USA, der skal munde ud i en ny podcastserie. Det er ikke uden grund, de har bestilt en Ford Expedition gennem biludlejningsfirmaet, når de lander på amerikansk jord. De skal nemlig selv ud på lidt af en ekspedition, når de den 26. marts begiver sig ud på et tre uger langt roadtrip gennem USA. I den rummelige Ford vil Mads Daugbjerg, der til dagligt er lektor i antropologi på Institut for Kultur og Samfund, sidde sammen med historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer. Sammen vil de skabe en podcastserie, der forbinder USA´s nutidige kulturkampe med sporene fra Den Amerikanske Borgerkrig. Sidstnævnte var som bekendt en væbnet konflikt, der fandt sted i USA fra 1861 til 1865 mellem Nordstaterne og Sydstaterne, hvor især spørgsmålet om slaveri var medvirkende til de langvarige stridigheder og spændinger mellem nord og syd.

Hvorfor vil I følge i den oprindelige borgerkrigs hjulspor?

”Projektet hedder ”Borgerkrigens ekko” og handler både om den oprindelige borgerkrig og om nutidens konflikter i USA, som også er blevet kaldt en ”ny” amerikansk borgerkrig. Man kan sige, at vi sætter fortiden nutiden stævne for at gøre lytterne klogere på de splittelser, der præger det amerikanske samfund i dag, og som er ekstra synlige her op til præsidentvalget i 2024,” fortæller Mads Daugbjerg om det forestående feltarbejde, der vil tage sin begyndelse i Gettysburg i Pennsylvania, en af de mest besøgte slagmarker fra borgerkrigstiden i 1860´erne.

Herfra bevæger de tre sig fra Nord til Syd, hvor de laver reportager og interview med et hav af forskellige mennesker – både specialister og entusiaster, men også helt ”almindelige” amerikanere, som de møder undervejs. Hele projektet og dermed også afsættet for podcasten trækker på Mads Daugbjergs indgående kendskab til og netværk omkring Gettysburg og hans viden om kollektiv erindring og national identitet. En viden, der nu også vil komme nysgerrige danskere til gode:

”Vi vil gerne trække lytterne med ud på fortidens slagmarker og give et historisk forankret indblik. Vores podcast henvender sig til alle de danskere, der nysgerrigt følger med eller er interesserede i dækningen af amerikanske forhold og politik. Vi håber, de vil lytte med og følge med, når vi kører ud på jagt efter USA´s historiske skygger,” lyder det fra Mads Daugbjerg, der også fortæller, at man udover podcasten vil kunne følge roadtrippet på instagramprofilen @borgerkrigens.ekko

Læs mere her: borgerkrigensekko.dk

Fakta om forskningsprojektet

Forskningsprojektet hedder Borgerkrigens ekko og er finansieret af Carlsbergfondets Mindelegat.

Bag projektet står antropolog på Aarhus Universitet, Mads Daugbjerg, der sammen med historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer i marts og april drager på et antropologisk og historisk roadtrip gennem USA. Projektet skal munde ud i en podcast i seks afsnit, der undersøger fortidens og nutidens splittelser og deres sammenhænge. Podcasten er reportagebåret, og hver episode tager udgangspunkt i et fysisk sted. Episoderne redigeres efter hjemkomst – læs mere her om de enkelte episoder.  


Yderligere information

Et billede, der indeholder Ansigt, person, tøj, Hage Automatisk genereret beskrivelse

Mads Daugbjerg

Lektor, Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi

Fastnet+45 8716 2128

E-mail: mads.daugbjerg@cas.au.dk

]]>
IKSAntropologiKategorier+Artscas.au.dkAnja Kjærgaard17105132461710513246
news-28629Fri, 23 Feb 2024 08:48:01 +0100Mindeord Jens Krasilnikoff (5. april 1962 – 14. februar 2024)https://cas.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mindeord-jens-krasilnikoffLektor ved Afdeling for Historie og Klassiske Studier, Jens Krasilnikoff, gik bort onsdag den 14. februar 2024. Med hans død mistede afdelingen en central og mangeårig medarbejder. Jens var en bærende kraft i afdelingens forskning og undervisning i antikkens historie med stærke samarbejder både inden for historiefaget og på klassiske studier. Jens Krasilnikoff var naturfaglig student fra Holte Gymnasium i 1981. Han startede på Odense Universitet i 1985, hvorfra han blev cand.mag. i 1991. I 1992 havde han et ophold på Det Danske Institut i Rom og var frem til tildeling af ph.d.-graden i 1997 undervisningsassistent, videnskabelig medarbejder og ph.d.-studerende på Historie på Odense Universitet. Han nåede også lige at blive ansat som adjunkt i Odense, før han i september 1998 skiftede til et adjunktur på Aarhus Universitet. Her var han adjunkt frem til september 2001, hvor han blev fastansat som lektor. Jens påtog sig løbende en række væsentlige administrative poster på vegne af det faglige fællesskab. Han var formand for Center for Antikstudier 2003-2004, og da en større organisatorisk forandringsproces på Aarhus Universitet indførte forskningsprogrammer, tog han det på sig at skabe tværfaglige og meningsfyldte forskningssamtaler som leder af programmet Kulturelle dynamikker2012-2015. I 2019 blev han valgt som vores lokale tillidsrepræsentant, en funktion han ved sin død lige var blevet genvalgt til.

Jens specialiserede sig i oldtidens Grækenland, et felt han altid arbejdede på at aktualisere. Hans ph.d.-afhandling fra 1997 omhandlede landskab, arbejde og grænser i oldtidens Attika. Vand, landbrug og fødevareproduktion i oldtidens Grækenland blev sammen med lejesoldater og deres fødevareforsyning, felter, der trak tråde gennem hans forskerliv med en kontinuerlig afprøvning af nye teoretiske strømninger. Både by (Alexandria) og land (Attika) blev således undersøgt som steder (places), en interesse han delte med lektor på klassisk filologi George Hinge, og tidligere lektor på historie i Aarhus, Niels Kayser Nielsen, som vi også mistede alt for tidligt. Til forskningen koblede sig spørgsmål om erindring, identitet, multikulturalitet, religion og ritualer – perspektiver, der var teoretisk informerede og aktuelle. 

Som nyansat adjunkt var Jens i starten af 00’erne med til at etablere et miljø for kønshistorie sammen med lektor og daværende adjunkt Agnes Arnórsdóttir. De organiserede seminarer og redigerede antologien, Køn i Historien, og var derigennem med til at bane vejen for den kønshistorie, der de seneste årtier har fået fodfæste på afdelingen. Seneste eksempel på Jens’ faglige nysgerrighed og vilje til samtaler med kollegaer var hans deltagelse i en dyrehistorisk læsegruppe sammen med kollegaer på afdelingen. Det forlyder at Jens’ kat spillede en central rolle i diskussionerne her. Trods sin position som eneste antikhistoriker på afdelingen i en lang årrække, havde Jens mange forsknings- og publikationssamarbejder med kollegaer i nærmiljøet. En af Jens’ sidste udgivelser blev en antologi på Routledge, The Greeks in Iberiaand their Mediterranean Context, redigeret sammen tidligere lektor i romersk historie på AU, Benedict James Lowe, et arbejde, der var startet mens Lowe var ansat på Klassiske Studier, AU. I de senere år udviklede Jens’ arbejde sig til også at omfatte fortidige rejseberetninger fra Grækenland og deres repræsentation af oldtidens Grækenland. Han var ved sin død ved at redigere antologien Popular Receptions of Classical Antiquity med Vinnie Nørskov og Christian True Djurslev, kollegaer fra Klassiske Studier.

Efterhånden blev vand, jord og landbrug nøgleord i Jens’ forskning, der relativt tidligt koblede sig til klimadebat og -bevidsthed. Gennem sin forskning i vandingssystemer og vandforsyning opbyggede Jens et internationalt tværfagligt netværk og samarbejder med forskere inden for jordbrug og ingeniørfaget, der førte til adskillige fælles udgivelser. I en verden hvor fødevaresikkerhed og vandforsyninger i stigende grad er kommet på dagsordenen, var det yderst inspirerende at være vidne til, hvordan Jens gjorde den antikke verden relevant for et nutidigt perspektiv, når han brugte sin forskning i oldtidens landskaber og vandingssystemer til at sætte perspektiv på nutidens klimaforandringer og udfordringer. Ved sin død arbejdede Jens på en publikation om bæredygtig vandforsyning og fødevareproduktion i et globalt perspektiv sammen med internationale kollegaer. Desuden havde han netop genoptaget et projekt om en Oxford Handbook in Greek Agriculture sammen med professor Lin Foxhall fra Liverpool. Selv skrev han på en kulturhistorisk monografi om figner som afgrøde, mad og symbol i det antikke Grækenland. 

Forskning og uddannelse hang tæt sammen for Jens. Jens var en af bagmændene i udviklingen af vores kandidatuddannelse i Kulturhistorie, og en af hoveddrivkræfterne i udviklingen af faget historiebrug, som han tog initiativ til og udviklede sammen med Niels Kayser Nielsen. Undervisning i historiebrug er gennem årene blevet en markør for historieuddannelsen i Aarhus. Jens’ undervisning i historiebrug viste hans blik for hvordan antikken både bliver brugt og er relevant i dagens samfund. Han var innovativ i sin inddragelse af historiske film i faget til stor glæde for både studerende – og de censorer, der deltog i lange dage med mundtlig eksamen. Han var generøs over for kollegaer der skulle undervise i faget for første gang (hvad mange kan bekræfte), og delte ud af tekster (også egne, endnu ikke publicerede), erfaringer og læseplaner. Jens’ tværfaglige tilgang fornægtede sig heller ikke i undervisningen, hvor han var en af de bærende kræfter i udviklingen af det tværfaglige humfag Antikken mellem oldtid og nutid, der blev udbudt fra 2012 og fra 2020 som Internationaliseringsvalgfag.

Alle vores studerende kender Jens fra verdenshistorieforelæsningerne om antikken, men mange også fra historiebrug og fra en række emnefag, hvor han var en entusiastisk og pædagogisk underviser ikke mindst for vores førsteårsstuderende. Han var en engageret og nærværende underviser, der var god til at skabe et læringsrum med plads til både humor og kritiske spørgsmål. Han var en populær vejleder, hvilket både antallet af specialer i antikhistorie og Martin Friis Andersens ph.d.-afhandling om de olympiske lege erindringssted vidner om. Jens havde et ønske om at udvikle sin forskning i klima, vandforsyning og fødevarer til et nye undervisningsfelt, en ambition, der understreger hvordan forskning og undervisning hang sammen for ham, og viser hans evne til både at udvikle sit felt og holde fast i sine centrale forskningsinteresser. Mange vil også huske Jens for hans varme udstråling, hans gode humør og udprægede sans for humor. Vi havde som kollegaer fuld tillid til, at Jens som vores TR både forstod magten og var passende skeptisk over for den. Han vil blive savnet som kollega, underviser og forsker. 

Privat var Jens bosat på en mindre landejendom uden for Odense. Han delte interessen for oldtidens Grækenland med sin hustru, Karen Rørby Kristensen. De har udgivet flere artikler sammen og arbejdede på en monografi om grækernes historie i oldtiden. Interessen for historie er givet videre til sønnen Anders. 

Ære være Jens Krasilnikoffs minde. 

Af afdelingsleder Nina Koefoed

 

]]>
IKSHistorie og Klassiske Studiercas.au.dkNina Javette Koefoed17086744811708674481
news-28461Tue, 06 Feb 2024 13:47:08 +0100Danmarkshistorien er evig aktuelhttps://cas.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/danmarkshistorien-er-evig-aktuelDa tronskiftet blev annonceret ved Dronningens nytårstale, gjorde det danskerne ekstra nysgerrige på Danmarks historie. Det sker ofte, når store begivenheder melder sig. Det kan de mærke på historieportalen danmarkshistorien.dkOmkring 6-7 millioner besøgende om året på danmarkshistorien.dk viser med al sin tydelighed, at danskerne er et folkefærd med interesse for deres kulturelle baggrund. Ved tronskiftet den 14. januar tredoblede siden sit besøgstal, for samtidig med den lange tv-transmission, så surferede danskerne med deres mobiltelefoner på kongerækken, Margrethe 2., regentskifter og andre royale emner. De højdespring i besøgstallene ses ofte i forbindelse med aktuelle begivenheder, hvor danskerne bliver nysgerrige på den historiske kontekst, for hvordan var det nu lige, det var? Svaret finder de ofte på danmarkshistorien.dk, og det er der flere årsager til.

Eksperterne er samlet

Hvorfor danmarkshistorien.dk har fået en status af troværdig folkeoplysning kan ses som et modtræk i en tid med fake news og artikler skabt af kunstig intelligens. Nina Javette Koefoed, der er afdelingsleder for Historie og Klassiske studier, forklarer en del af succesen således:

”På samme måde som journalister ofte efterspørger en forsker eller en ekspert, der kan underbygge troværdigheden af deres artikel, så tilbyder danmarkshistorien.dk en hjemmeside, hvor mange eksperter er samlet, og hvor vi ikke blot stiller al vores ekspertviden til rådighed, men hvor vi også har gjort os umage for at formidle vores viden til et bredt publikum.”

Udover de over ca. 2500 leksikonartikler, kilder og temapakker, så byder siden på andre audiovisuelle formidlingsformer som: et onlinekursus, e-bøger, billeder, film, spil, quizzer og et interaktivt danmarkskort.

Bygger bro mellem aktualitet og historiske kontekster

Det er ikke nyt for forskerne ved danmarkshistorien.dk, at der er mange besøg på hjemmesiden op til historiske mærkedage eller større begivenheder. Derfor arbejder de også proaktivt med at gøre de relevante artikler synlige på forsiden. Ud over historiske mærkedage kan det ofte være TV-serier eller film, som ansporer seeren til at ville vide mere:

”I januar lagde vi artiklen om Anker Jørgensen på forsiden, fordi der netop kom TV-serien Anker. Og det samme gælder temaet om Hvidstensgruppen og deres efterkommere,” forklarer Mette Frisk Jensen og fortsætter:

”Dengang de sendte dokumentarserien: Historien om Danmark med Lars Mikkelsen, der kiggede jeg sommetider på vores livefunktion, og det interessante var, at mens de sendte serien på Flow TV søndag aften, så blev der søgt i stor stil på de perioder, der blev fortalt om. Så samtidig med at de ser et historieprogram, så sidder de i sofaen og googler.”

Interesse fra udlandet

I forbindelse med regentskiftet så fik en del udenlandske medier også øje på danmarkshistorien.dk. Som en ny ting har de netop udgivet et Open Online-kursus på engelsk om dansk historie fra vikingetiden til i dag, så der var mange udenlandske og især australske medier, der ville vide mere om det danske kongehus og dansk historie.

På den måde anser vi os som en public service-portal, der kan bidrage til at nuancere vigtige diskussioner, der foregår i samfundet. (Mette Frisk Jensen)

Historiens public service

Skulle vi blive i det royale vokabular, så er en af de store kongstanker for danmarkshistorien.dk, at de ikke blot vil være et opslagsværk, der leverer svar på det, som læserne søger efter.

”Vi gør en stor indsats for også at berige læserne med vigtige perspektiveringer til emnet, så de får mere end det, de kom efter. På siderne har vi det, vi kalder ’relateret indhold’, hvor vi gør det nemt for de brugere, der gerne vil vide mere, at søge videre i et kvalificeret udvalg af vores materiale. På den måde anser vi os som en public service-portal, der kan bidrage til at nuancere vigtige diskussioner, der foregår i samfundet,” forklarer Mette Frisk Jensen.

Populært i uddannelsessystemet

Det er ikke kun journalisterne og de historieinteresserede læsere, der har brug for troværdige kilder i deres arbejde. Hjemmesiden er også blevet en skattet ressource i uddannelsessystemet fra folkeskoler, gymnasieelever og til de videregående uddannelser.

”Når de skal skrive deres store opgaver, hvor de selv skal finde viden og historiske kilder, så ved vi, at danmarkshistorien er populær hos især gymnasieeleverne og de historiestuderende. Udover at være et digitalt leksikon, så sørger vi også for at lede brugerne videre til andet materiale, vi tænker er vigtig at se i sammenhæng med den søgte artikel. Det kan godt ske, at der sidder en gymnasieelev og læser om Margrethe den første og selv har fundet frem til den artikel, men ikke nødvendigvis ved særlig meget om Kalmarunionen. Så man kan sige, vi hjælper dem også med relevante perspektiveringer.”

Et selvstændigt brand

Selv om aktuelle begivenheder ofte ligger på top 10 over mest besøgte sider, så er der én side, der konsekvent ligger meget højt i søgningen. Det er danmarkshistorien.dk.

”Det siger noget om, hvilken popularitet siden efterhånden har fået skabt sig. Der er rigtig mange, der ved, at vi er et selvstændigt brand, hvor folk tænker, at hvis jeg skal vide noget om det her, så skal jeg ind på danmarkshistorien.dk, og det er ganske unikt,” forklarer Nina Javette Koefoed, og Mette Frisk Jensen stemmer i:

”Så vi er dem, der står klar, når folk vil vide noget om Danmarks historie.”


Fakta om danmarkshistorien.dk

  • danmarkshistorien.dk er Danmarks førende digitale portal for formidling af forskningsbaseret viden om Danmarks historie.
  • Formålet med danmarkshistorien.dk er at give offentligheden og undervisningssektoren mulighed for at få kvalificeret og tilgængelig information om Danmarks historie.
  • Portalen er en del af Afdeling for Historie og Klassiske Studier ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og gik i luften i maj 2009.
  • Indholdet på hjemmesiden udbygges løbende og består i øjeblikket af over 2500 leksikonartikler, kilder og temapakker, ca. 100 korte film, 17 e-bøger, 160 lydklip, spil, quizzer og et interaktivt danmarkskort.
  • Som noget af det nyeste har de lanceret et onlinekursus om dansk historie fra vikingetiden til i dag med ni lektioner og 38 korte film, der netop også er kommet i en engelsk udgave.
  • I 2010 modtog danmarkshistorien.dk Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris som anerkendelse for den særlige indsats for at formidle forskning til en bred offentlighed.

Læs mere på danmarkshistorien.dk


Yderligere information

Mette Frisk Jensen, leder af danmarkshistorien.dk
Mail: hismfj@cas.au.dk
Fastnet: +45 8716 2327
Mobil: +45 2556 6682

Professor Nina Javette Koefoed, leder af Afdeling for Historie og Klassiske Studier
Mail: hisnk@cas.au.dk
Mobil: +45 28932130

 

]]>
Historie og Klassiske StudierHistorieArtscas.au.dkMarianne Ester Back17072236281707223628
news-28447Mon, 05 Feb 2024 13:29:59 +0100Fire nye afdelingsledere på Institut for Kultur og Samfund https://cas.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/fire-nye-afdelingsledere-paa-institut-for-kultur-og-samfundPå Institut for Kultur og Samfund er fire nye afdelingsledere blevet udpeget. Det drejer sig om Andres Minos Dobat på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier, Jakob Egeris Thorsen på Afdeling for Teologi, Annette Skovsted Hansen på Afdeling for Globale Studier og Nina Holm Vohnsen på Afdeling for Antropologi. 

Vi har spurgt dem, hvad deres første større opgave bliver, og hvilket aftryk de gerne vil sætte som ny afdelingsleder. Læs deres svar ved at klikke på linket: 

Andres Minos Dobat, Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier 

Jakob Egeris Thorsen, Afdeling for Teologi

Annette Skovsted Hansen, Afdeling for Globale Studier 

Nina Holm Vohnsen, Afdeling for Antropologi 
 

]]>
cas.au.dkMathias Holm Guldberg17071361991707136199
news-28337Mon, 29 Jan 2024 10:04:00 +0100Arkæologi og genomer gør os klogere på fortidens migranter i Danmark https://cas.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/arkaeologi-og-genomer-goer-os-klogere-paa-fortidens-migranter-i-danmarkMigranter fra Østeuropa kom til Danmark i stenalderen og slog sig ned, viser nyt arkæologisk studie af genomer. De bragte en blandingskultur med sig med elementer fra både øst og vest Danskernes genetik og kulturarv stammer til dels fra et folk, der migrerede fra området omkring det nuværende Ukraine og ind i Europa.

Sådan lyder en af konklusionerne på et stort projekt, som for nylig er publiceret i en serie artikler i tidsskriftet Nature.Lektor i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund Niels Nørkjær Johannsen har bidraget til projektet i samarbejde med genetikere og arkæologer fra andre universiteter.

Gennem nye og forbedrede analyser af 1600 forhistoriske genomer har forskerne fundet ud af, hvem migranterne var, som ankom til det nuværende Danmark for knap 5000 år siden. Det viste sig at være et folk, som arkæologerne kalder de snorekeramiske grupper.

Øst og vest blander sig

Det halvnomadiske folk snorekeramikerne blev til i en tid, hvor der gik en usynlig linje mellem øst og vest, The Great Divide, ned langs østgrænsen af det nuværende Europa fra de Baltiske lande ved Østersøen i nord til Sortehavet i syd. I øst var man jæger-samlere, og i vest var man agerbrugere. Man har længe vidst gennem arkæologiske fund, at kulturerne var forskellige, men analysen af genomerne viste, at man også genetisk var adskilt.

”Det vi kan se ud fra både nye og forbedrede data er, at i flere årtusinder frem til ca. 3000 f.v.t. gik der en skillelinje fra de baltiske lande til den vestlige del af Sortehavet. Befolkningerne i det vi kalder Europa i dag og øst for skillelinjen var mere eller mindre adskilt fra hinanden. Der var ikke særlig meget kulturel eller demografisk udveksling.” pointerer Niels Nørkjær Johannsen. 

Det gør de snorekeramiske grupper, som har fået deres navn efter den måde, de dekorerede keramik på, endnu mere interessante. Med dem skete der noget radikalt nyt.

”Omkring 3000 f.v.t. begynder steppegrupper og bondesamfund i det nuværende Ukraine og sydvestlige Rusland at blande sig kulturelt og genetisk. Den blanding bliver en ny kultur og en ny befolkning, som vi refererer til som de snorekeramiske grupper. De kombinerer steppetrækkene med de europæiske bønder. Det bliver til en migrantkultur, som spreder sig og vandrer ind i Central- og Nordeuropa,” forklarer Niels Nørkjær Johannsen, der har været tovholder på netop den del af projektet:

”Før det her studie havde vi meget lidt viden om, hvordan den her befolkning opstod. Det var uklart genetisk og kulturelt. Det er vi blevet meget klogere på.”

Blandingskultur gjorde integrationen lettere

Vores viden om, at de snorekeramiske grupper opstod som en blanding af to kulturer, hjælper os samtidig til at forstå, hvorfor deres senere migration til Europa nogle steder forløb fredeligt og andre steder førte til konflikt, mener Niels Nørkjær Johannsen.

”I nogle regioner udspiller der sig et integrationsscenarie, og i andre regioner er det meget mere konfliktfyldt. Det her med at forstå, hvorfor der sker det ene eller andet har vi nu et meget bedre grundlag for,” siger Niels Nørkjær Johannsen.

”Grunden til, at de spreder sig med så stor succes, er formentlig, at de både genetisk og kulturelt udgjorde en blanding mellem øst og vest. De har både de nye og fremmede steppetræk og noget velkendt og kompatibelt med sig. Der er en parallel til nutidige samfund, hvor der er meget forskellige konsekvenser af migration alt efter, hvem der migrerer hvorhen. I nogle tilfælde er det svært og i andre tilfælde relativt problemløst, fortæller Niels Nørkjær Johannsen og kommer med et eksempel fra Jylland:

”Udfaldet i det 3. årtusinde f.v.t. kom an på, hvad der var i forvejen, kulturelt og befolkningsmæssigt. I det nordlige Jylland var det mest et integrationsscenarie, hvor folk allerede tilhører den samme neolitiske gruppe, der blandede sig med steppefolkene i det nuværende Ukraine, mens man i det sydlige Jylland i højere grad holder sig fra hinanden. Videnskabeligt går vi fra en meget diffus forståelse til at kunne forstå de konkrete historier, der udspiller sig i forskellige regioner.”  

”På det mere overordnede niveau er det jo en interessant konklusion, at vi alle sammen er et blandingsprodukt af en hel serie af omvæltninger og migrationer. I vores genetik kan du se de første jæger-samlere af vores art, Homo sapiens, i Europa. Du kan også se de første bønder fra Anatolien, der breder sig fra Mellemøsten og op til os. Og du kan se de her steppefolk fra for 5000 år siden. Det kan alt sammen ses i vores arvemasser,” fortæller Niels Nørkjær Johannsen.

Biostatistisk metode bag resultaterne  

Bag de forskningsmæssige resultater ligger bl.a. en forbedret metode til analyse af genomer, forklarer Niels Nørkjær Johannsen.

Imputation hedder metoden på engelsk, som betjener sig af en ny, meget potent biostatistisk model. En model, der kan forudsige og lukke huller i dårligt bevarede data, hvor materialet og dermed det forhistoriske DNA ikke er tilstrækkeligt velbevaret. Modellen kan tage udgangspunkt i et meget stort antal velbelyste genomer fra både forhistoriske og nulevende mennesker og på den måde forbedre kvaliteten på de forhistoriske genomiske data markant.

Niels Nørkjær Johannsen er glad for, at metoden kan bidrage til at besvare forskernes spørgsmål, men lige så vigtigt er det, hvilke nye spørgsmål forskningsresultaterne er med til at stille, mener han.

”Det spændende er, at de besvarer en masse spørgsmål, men samtidig stiller andre spørgsmål og opkvalificerer dem, så de bliver skarpere. Resultaterne er lige så betydningsfulde gennem de nye spørgsmål, de stiller, som gennem de svar, de giver” siger Niels Nørkjær Johannsen.


Bag om forskningsresultatet

Links til de videnskabelige artikler: 

Population genomics of post-glacial western Eurasia 
https://www.nature.com/articles/s41586-023-06865-0

100 ancient genomes show repeated population turnovers in Neolithic Denmark 
https://www.nature.com/articles/s41586-023-06862-3

Imputation of ancient human genomes
https://www.nature.com/articles/s41467-023-39202-0

Studietype: 
Arkæogenetik

Eksterne samarbejdspartnere:
Større internationalt konsortium – se artiklerne

Finansiering
Lundbeckfonden, Riksbankens Jubileumsfond, AUFF m.fl.


For yderligere informationer:

Lektor Niels Nørkjær Johannsen 
Mail: nnj@cas.au.dk
Telefon: +4528158792

 

 

 

]]>
ArkæologiArtscas.au.dkMathias Holm Guldberg17065190401706519040