Aarhus Universitets segl

Claus Møller Jørgensen nomineret til årets historiske bog 2023

Lektor Claus Møller Jørgensen er af Dansk Historisk fællesråd nomimeret til årets historiske bog 2023 for sin bog "Trykkefrihed. Nationalitet og politik i dansk guldalder" udgivet på Gads Forlag

Om bogen "Trykkefrihed. Nationalitet og politik i dansk guldalder" skriver Dansk Historisk fællesråd
"Bogen om Trykkefrihedsselskabet er en dygtig indføring i 1800-tallets helt centrale spørgsmål om, hvordan politisk offentlighed kunne udfoldes. Trykkefrihedsselskabet blev bannerfører for tidens store spørgsmål, om samfundets indretning på grænsen fra enevælde til folkestyre. Først for at sikre, at trykkefriheden blev brugt rigtigt, begrænset, og senere agitation for udvidet trykkefrihed. Spørgsmål som Claus Møller Jørgensen i den grad har greb om. Bogen er ligeså godt skrevet, som den er dygtigt struktureret. Det er ganske enkelt godt håndværk og dermed en oplagt kandidat som årets historiske bogudgivelse".

De øvrige nominerede bøger er:
Julie Andersen-Mølgaard: Turen gik til Vesttyskland. Danske turister i Vesttyskland 1949-1970. Syddansk Universitetsforlag
Silvia Goldbaum Tarabini: Danske jøders liv og død i Theresienstadt. Gyldendal
Søren Mentz: Frederik 5. Den elskværdige europæer. Gad
Anders Ravn Sørensen, Benjamin Asmussen: Maleriets forbandelse - jagten på et kunstværk og dets ejere. Gad

 

Afstemningen løber fra 10. januar 2024 til 1. marts 2024 og der kan stemmes på Dansk Historisk fællesråds hjemmeside. Prisen uddeles på Historiske Dage i Øksnehallen i København lørdag den 9. marts.

Læs mere om Lektor Claus Møller Jørgensen