Institut for Kultur og Samfund beskæftiger sig med forskning og undervisning i samspillet mellem kultur og samfund i tid og rum:
Instituttet samler en række stærke fagligheder som i dialog med hinanden og med samfundet finder nye svar på spørgsmål, som både kan være helt aktuelle og eviggyldige.
Instituttet består af en bred vifte af faggrupper, som giver mulighed for en belysning af kulturelle og sociale forhold fra mange forskellige vinkler: Antropologi (inkl. Human Security), Arkæologi (inkl. Sustainable Heritage Management), Globale Studier (Kinastudier, Japanstudier, Brasilianske studier, Indien og Sydasienstudier), Filosofi og Idéhistorie, Historie og Klassiske studier (Klassisk Arkæologi og Klassisk Filologi), Områdestudier Europa (inkl. Ruslandsstudier, Internationale studier og Europastudier), Religionsvidenskab (inkl. Arabisk og islamstudier) og Teologi.
Instituttets forskningskompetencer dækker i særlig grad globale og regionale kulturprocesser, og instituttet er hjemsted for en række af universitetets internationalt og globalt orienterede uddannelser og forskningsområder (Antropologi, Globale Studier, Human Security, Religionsvidenskab, Historie, Europastudier og Internationale Studier).
Instituttet har tilsvarende en stor styrke i forskning og uddannelse inden for universitetets klassiske fagområder, som er afgørende for at forstå og styrke Danmarks placering i verden (Teologi, Filosofi og Idéhistorie, Klassiske studier, Arkæologi, Religionsvidenskab og Historie).
Instituttet har en stor samarbejdsflade med det danske og internationale samfund, og instituttets fag bidrager til samfundsmæssig innovation, forskningsformidling samt efter- og videreuddannelse.
Der er på instituttet en meget konstruktiv spænding mellem på den ene side et fagligt fokus på menneskets grundvilkår og forskningens generelle mulighedsbetingelser og på den anden side en empirisk undersøgelse af konkrete og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Denne spænding styrker den faglige udvikling af instituttets fag og er udgangspunktet for instituttets bidrag til at løse de problemer, vi som samfund står overfor.
Institut for Kultur og Samfund består af syv stærke fagmiljøer inden for Antropologi, Arkæologi & Kulturarvsstudier, Filosofi & Idéhistorie, Globale Studier, Historie & Klassiske Studier, Religionsvidenskab og Teologi. Instituttet uddanner bachelorer, kandidater, og ph.d.-stipendiater, der på tværs af discipliner er kendetegnet ved dyb kernefaglighed, solid dannelse, tværfagligt udsyn og kritisk dømmekraft.
Institut for Kultur og Samfund er en ambitiøs forskningsinstitution. Vores forskning i kulturelle og samfundsmæssige forhold spænder vidt. Den sætter mennesket og menneskelivet i relation til både natur, teknologi og teologi – fra forhistorisk tid og til i dag, og fra det lokalt forankrede til det globale.
Institut for Kultur og Samfund ønsker at være en drivende partner i samarbejder, der på tværs af sektorer og discipliner bidrager til forskningsudvikling og besvarer væsentlige samfundsspørgsmål. I forskning og uddannelse vil vi arbejde for at sætte human- og kulturvidenskaben aktivt i spil i forhold til samarbejdspartnere uden for universitetet.
Derfor vil vi i strategiperioden 2020-2025 sætte særligt fokus på 6 grundlæggende målsætninger:
Institut for Kultur og Samfund (CAS) er oprettet ved Aarhus Universitet i 2011. Det nye institut samler enheder fra Institut for Antropologi, Arkæologi & Lingvistik, Institut for Historie og Områdestudier, Institut for Filosofi & Idehistorie, Institut for Sprog, Litteratur & Kultur samt Det Teologiske Fakultet.
Det nye institut har rødder helt tilbage til 1928, hvor "Universitetsundervisningen i Jylland” startede med 64 indskrevne studerende. Fra efteråret 1928 var der blandt andet undervisning i Filosofi, og de følgende år kom Historie og Klassisk Filologi til.
Det Teologiske Fakultet blev dannet i 1942. Der var på det tidspunkt 70 teologistuderende ved universitetet. Fakultetet udbyggedes herefter hurtigt, så det blev muligt at tage fuld teologisk embedseksamen. I 1947 promoveredes den første doktor ved fakultetet.
Ved universitetets 25-års jubilæum i 1953 var Klassisk Arkæologi og Forhistorisk Arkæologi kommet til og i de følgende årtier udvidedes fagviften med blandt andet Etnografi, Middelalderarkæologi, Religionshistorie og Idéhistorie.
Blandt instituttets yngste fag er de forskellige områdestudier.
