Institut for Kultur og Samfund beskæftiger sig med forskning og undervisning i samspillet mellem kultur og samfund i tid og rum:

• fra det klassiske humanistiske og teologiske forskningsfelt til anvendt samfundsforskning
• igennem historien fra de ældste tider til helt aktuelle problemstillinger
• fra kendte danske kulturformer til andre og meget anderledes verdener
• fra lokale spørgsmål til globale udfordringer.

Instituttet samler en række stærke fagligheder som i dialog med hinanden og med samfundet finder nye svar på spørgsmål, som både kan være helt aktuelle og eviggyldige.

Instituttet består af en bred vifte af faggrupper, som giver mulighed for en belysning af kulturelle og sociale forhold fra mange forskellige vinkler: Antropologi (inkl. Human Security), Arkæologi (Forhistorisk, Middelalder og Renæssance), Asienstudier (Kinesisk, Japansk Sydøstasienstudier og Arabisk og Islamstudier), Filosofi og Idehistorie, Historie og Klassiske studier (Klassisk Arkæologi og Klassisk Filologi), Områdestudier Europa (inkl. International studies og Østeuropastudier), Religionsvidenskab og Teologi.

En konstruktiv spænding

Instituttets forskningskompetencer dækker i særlig grad globale og regionale kulturprocesser, og instituttet er hjemsted for en række af universitetets internationalt og globalt orienterede uddannelser og forskningsområder ( Antropologi, Asienstudier, Human Security, Religionsvidenskab, Historie,  Europastudier og International studies).

Instituttet har tilsvarende en stor styrke i forskning og uddannelse indenfor universitetets klassiske fagområder, som er afgørende for at forstå og styrke Danmarks placering i verden (Teologi, Filosofi og Idehistorie, Klassiske studier, Arkæologi, Religionsvidenskab og Historie).

Instituttet har en stor samarbejdsflade med det danske og internationale samfund, og instituttets fag bidrager til samfundsmæssig innovation, forskningsformidling samt efter- og videreuddannelse.

Der er på instituttet en meget konstruktiv spænding mellem på den ene side et fagligt fokus på menneskets grundvilkår og forskningens generelle mulighedsbetingelser og på den anden side en empirisk undersøgelse af konkrete og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Denne spænding styrker den faglige udvikling af instituttets fag og er udgangspunktet for instituttets bidrag til at løse de problemer, vi som samfund står overfor.