Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Projects

Middelalderens vejforløb i Danmark

En udforskning og digital kortlægning af vejforløb mellem købstæder i det danske rige i perioden ca. 1100-1650. Projektet udgør den danske del af et europæisk samarbejde med Europäische Hansemuseum i Lübeck som primus motor.

Projektet er støttet af Kulturministeriets forskningspulje og vil løbe fra 1. april 2019 til 29. februar 2020.

Lyden af hovedstaden

Storbyen har altid være larmende

Fortidens København var langt fra nogen stille by, men lydbilledet var mere varieret, og enkeltlyde skilte sig mere ud, end tilfældet er med nutidens summende trafikstøj. I de stille gader trængte skænderier, samtaler og knirkende skilte ind gennem vinduerne, mens byens travle strøg var præget af høje råb, skramlende hestevogne og vrinskende heste. Hvert kvarter havde sine egne lyde.

Markedsskrigeri på amagerkansk

”Markedsskrigeriet” er i dag næsten forstummet, men tidligere var såvel tonelejet som dialekterne en vigtig del af handelen på byens pladser. Dialekter fra Amager og Skovshoved blev holdt i live langt op i 1900-tallet, og enhver københavner vidste, at amagerkanerne dyrkede de bedste grøntsager og skovserkonerne solgte de friskeste fisk. Dialekten var på den måde et adelsmærke og adskilte sig fra høj- og lavkøbenhavnsk.

Nytænkende forskning

"Lyden af hovedstaden” er et nytænkende forskningsprojekt, der kombinerer studiet af fortidens lyduniverser med studiet af københavnske sprogfællesskaber og dialekter. Projektets gennemgående problemstilling er sprogets og lydens rolle i skabelsen af byens rum og fællesskaber fra middelalderen til i dag. ”Lyden af hovedstaden” består af fire forskningsprojekter og herudover et citizen science-projekt, en særudstilling samt en lydinstallation på Københavns Museum. 

Rekonstruktioner af fortidens lyd

Centralt i projektet er rekonstruktioner af udvalgte byrums historiske lyduniverser på baggrund af projektets resultater og museets samling af fotos, malerier og genstande. Rekonstruktionerne vil indgå i en særudstilling om lyd og sprog på Københavns Museum. Samtidigt vil citizen science-projektet inddrage unge i studiet af nutidens københavnske sprogudvikling.

“Vi forstår fortiden på en ny måde med udgangspunkt i lyd. Hermed får vi adgang til menneskeskæbner, som ellers ofte kan blive overset. Samtidig kan forskning og formidling af fortidens lyduniverser være med til at berige vores forståelse af lydens betydning for vores egen livskvalitet og oplevelse af den by, vi bor i. Jeg er særligt glad for, at projektet også inddrager unges indsigt i den måde, lyd og sprog former livet i København i dag” udtaler Københavns kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde (Å).

“Det er et ambitiøst projekt, der vil tage museernes undersøgelser og brug af lyd til et nyt niveau. Mange museer bruger lyd som en del af museumsoplevelsen. Men med dette projekt går vi skridtet videre og genskaber fortidens lyd på baggrund af systematiske undersøgelser af erindringsmateriale og historiske kilder samt eksperimental arkæologi. Den nye viden om lyd gør, at publikum, når de forlader Københavns Museum, også får en forståelse for, hvordan betydningen af velkendte lyde og ord har ændret sig over tid” udtaler Museumschef ved Københavns Museum, Louise Jacobsen

Projektet er støttet af Velux Fonden med i alt 4.998.480 DKK og er et samarbejde mellem Københavns Museum, Center for Dialektforskning, Dansk Center for Byhistorie og Moesgaard Museum. Til projektet er desuden knyttet en international referencegruppe med eksperter i dialektforskning, sound studies og lyddesign.


Projektgruppen består af

Jakob Ingemann Parby, museumsinspektør, ph.d., Københavns Museum (KM, projektleder)

Pia Quist, lektor, ph.d., Center for Dialektforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet (CfD)

Kasper H. Andersen, historiker, ph.d., Moesgaard Museum

Mikkel Thelle, centerleder, lektor, ph.d., Dansk Center for Byhistorie

Vivi Lena Andersen, museumsinspektør, ph.d., KM

Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen, post.doc, CfD

Sidsel Kirk, leder af Skoletjenesten, KM

Regitze Lindø Westergaard, museumsinspektør, KM

Projektet vil munde ud i

En monografi om overgangen fra førmoderne til moderne lyduniverser og lyttekulturer i København ca. 1800-1920

Kortlægning af byens emotionelle geografier 1890-1920 ved hjælp af såkaldt mapping og distant reading

En række artikler om historiske københavnske lyduniverser

En række artikler om omegnsdialekternes kulturhistorie og langsomme forsvinden, ca. 1600-1950

Et citizen science-projekt, der genererer data og spørgsmål om nutidens dialekter og sprogbrug

Rekonstruktioner af lyd i udvalgte københavnske byrum, ca. 1400-1800

En særudstilling på Københavns Museum i 2022-23

En særlig lyd- og sproginstallation i det nye Københavns Museums trapperum

<footer>

<footer>

Dansk Center for Byhistorie

c/o Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Aarhus C

Tlf: +45 2170 2790

mail@byhistorie.dk

</footer>

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

</footer>

Entangled fluid cities

Projektet vil vise, hvordan der gennem det 20 århundrede er opbygget en kultur omkring vand, som blandt andet tager for givet at vi har brug for 2-300 liter vand i døgnet for at leve et normalt liv. Projektet foreslår, at denne kultur er opbygget gennem en række "vandregimer", og undersøger to sådanne regimer, der grundlæggende har skabt den moderne bys forhold til vand. De afgrænses til et "liberalt regime" og et "velfærdsregime", der dækker årtierne omkring 1900, henholdsvis omkring Anden Verdenskrig.

I undersøgelsen af disse regimer ser vi på samspillet mellem teknologier, herunder "mikroteknologier" på grænsen mellem hverdag og netværk (W.C, badekar, vaskemaskiner, svømmehaller); vi inddrager praksisser omkring vand i hjemmet og offentligt (badning, vask, vanding osv), og endelig de forestillinger og normer, som vand blev omdrejningspunkt for (renlighed, hygiejne, sundhed). Videre har projektet den hypotese, at vandkulturen gennem de forskellige hydroregimer påvirkede medborgerskab og social distinktion i byen, et forhold vi kalder materiel politik  

Lutherdom og dansk samfundsudvikling

Kollektivt projekt støttet af FKK – Projektleder Nina Javette Koefoed

Reformationen bliver ofte enten fremstillet som en central historisk begivenhed for udviklingen af det danske demokrati og velfærdsstaten, eller fremhævet for sine autoritære, hierarkiske og konfliktskabende elementer. Projektet Lutherdom og dansk samfundsudvikling vil nuancere og uddybe forståelsen af Reformationens betydning for den danske samfundsudvikling ud fra centrale elementer i luthersk tænkning.

Projektets udgangspunkt er en undersøgelse af hvordan autoritet, socialt ansvar og pligt til lydighed forstås, anvendes, udvikles og bidrager til at skabe synkronisering på flere niveauer i samfundet. Husstanden, som hos Luther er den væsentligste samfundsenhed, er omdrejningspunktet for projektets undersøgelse af synkronisering af det danske samfund over tid med fokus på det 18. århundrede. Samtidig er spørgsmålet om omsorgen for de fattige, gamle og syge centralt, fordi det som samfundsfelt både blev løftet fra kirken til staten ved reformationen, og var influeret af Luthers arbejdsbegreb og hans forståelse af den nådige Gud.

Projektet spørger grundlæggende til i hvilket omfang de religiøse forståelseshorisonter, der blev skabt med reformationen, bidrog til at forme de forståelser af ansvar, ret og pligt, der var formative for det danske demokrati og velfærdsstaten.

Den Nordiska hushållstaten – variationer på ett tema av Luther

Nordisk projekt finansieret af Riksbankens Julieumsfond – Projektledere Urban Claesson (Sverige) og Nina Koefoed (Danmark)

Dette svenskfinansierede projekt er en nordisk udvikling af det danske projekt Lutheranisme og dansk samfundsudvikling. Resultaterne og perspektiverne i det danske projekt omsættes her til et bredere nordisk materiale, og gør det dermed muligt at sammenligne de danske resultater med empiri fra, og tidligere forskning omkring, Sverige og Finland.

De nordiske lande indgik alle i det Lutherske Europa som formedes efter reformationen. Martin Luther løftede husholdet frem som det sted, hvor den kristne kaldelse skulle virkeliggøres, hvilket var i konflikt med den middelalderlige opfattelse om kaldet til et helligt liv i klostre. Husholdet blev dermed den overordnede organisationsform i samfundet på alle niveauer.

Dette projekt analyserer, hvordan dette skete, ved at fokusere på den tid da den lutherske teologi var et udgangspunkt i den stærke statsopbygning, som fandt sted i Danmark og Sverige i 1600-tallet. I dette århundrede formedes to parallelle lutherske stater i Norden, i hvilke husholdet havde en stærk position. Derfor har vi valgt at kalde dem ”husholdsstater”. I dette projekt sammenligner vi de to stater gennem en analyse af husholdets synkroniserende virkning på forskellige niveauer. I projektet stiller vi også spørgsmålstegn ved om de nordiske velfærdsstater er sene udtryk for denne lutherske husholdstanke.

Projektet har videre betydning, da det løfter den evangelisk-luthersk samfundsform frem i en dialog med den internationale forskning, som har været mere interesseret i den Calvinistiske protestantismes samfundsrolle. Gennem en systematisk komparation af to usædvanligt monokonfessionelle lutherske samfundstyper frilægges den lutherske arvs samfundsbetydning på en måde som ikke er bedrevet hidtil.  

Nordic model(s) in the global circulation of ideas, 1970-2020

The concept of a ’Nordic model’ has long been recognised, and plays an important role in shaping perceptions of the Nordic countries, internally and externally. The concept enjoyed a remarkable renaissance following the global financial crisis that began in 2008, and a decade later it continues to attract attention from various groups and individuals, including politicians on the left and the right in different parts of the world and within the Nordic region itself.

But what is the Nordic model and why does the Nordic region attract so much attention? Our project analyses how ‘Nordic models’ have been conceived, debated and used in different contexts over the last half century. When and where did the idea of a Nordic model emerge? What does the Nordic model mean in different contexts, and how have these meanings changed over time? Just how significant are the Nordic countries and the Nordic model?

In exploring these questions we also seek to address broader questions about the global circulation of ideas and models during the period 1970-2020, when challenges such as environmental degradation, poverty and inequality, racism and populism have altered power structures globally and in Norden. We do this by examining the idea of a Nordic model or models in three areas: North America; Western Europe; cases in the Global South. 

Four researchers are working on the project: 

Nordic Homicide from Past to Present: Explaining Stability and Change in Lethal Violence

The project aims to (a) create a digital dataset which enables compatible analyses of historical and modern homicide, and (b) conduct comparative analysis of contemporary homicide patterns in the Nordic countries.
Combining the analysis of contemporary and historical criminology, the resulting analysis will be groundbreaking for Nordic criminology as it harnesses digital humanities and social sciences to the study of violence.
The project will open new theoretical perspectives in the research of interpersonal violence in terms of explaining homicide booms and busts. Representing hard core historical and social science criminology, the project builds the fundamental knowledge base for violence prevention policies in Scandinavia.

Project team:  

  • Professor Janne Kivivuori (PI), Institute of Criminology and Legal Policy, University of Helsinki
  • Ms Guðbjörg S. Bergsdóttir, National commissioner of the Icelandic police
  • Dr Linda Ferrante, Norwegian Institute of Public Health
  • Dr Sven Granath, Swedish Police Authority
  • Mr Jónas Orri Jónasson, Reykjavik Metropolitan Police
  • Professor Petri Karonen, University of Jyväskylä. Dr Anu Koskivirta, University of Jyväskylä
  • Dr Martti Lehti, Institute of Criminology and Legal Policy, University of Helsinki
  • Professor Dag Lindström, University of Uppsala
  • Ms Sofie Mulvad-Reinhardt, Danish Ministry of Justice
  • Dr Jeppe Büchert Netterstrøm, University of Aarhus 

Research Network of Urban Literacy (RUL)

This interdisciplinary project is concerned with literacy and urbanity in Scandinavian in the Viking Age and Middle Ages. The main ambition is to shed light on the potential roles urbanity played in the transformation from societies based on orality to societies based on the written word, and simultaneously provide an exchange of methods between different fields of research: History, archeology and philology, in particular runology.

Together researchers from these disciplines will work with key questions such as: In what ways can we define medieval literacy in Scandinavia? How widespread was literacy in different social layers in the towns? How did literacy affect the formation of urban identity? How did literacy and urbanity co-develop? About 35 researchers from museums and universities in Scandinavia, England and the Netherlands are included in the project, which is based at the department of History and Classical Studies.            

Steering committee

  • Jeppe Büchert Netterstrøm, Aarhus University
  • Kasper H. Andersen, Danish Centre for Urban History
  • Lisbeth Imer, National Museum of Denmark
  • Rikke Steenholt Olesen, University of Copenhagen
  • Bjørn Poulsen, Aarhus University
  • Morten Søvsø, Museum of Southwest Jutland 

  

Duration
October 2017 – November 2019

 

Funding
The Danish Council for Independent Research.  Budget: c. 816.000 DKK.

Projects in Danish are displayed on the Danish version of this page.
  

The Invention of International Bureaucracy. The League of Nations and the Creation of International Public Administration, c. 1920-1960

Over the last 100 years, the international political scene has become increasingly organized. More than 5000 international organisations now regulate global and regional political, economic and technical affairs. As a consequence international bureaucracy, i.e. international executive bodies that function autonomously from nation states and deal with international affairs, has become an important and increasingly contested feature of world politics.

Even so, the history of these non-elected executive bodies is underresearched. This project aims to shine a light on the roots of international bureaucracy and its particular institutional and socio-cultural characteristics by exploring the principles, practices and formative effects of the League of Nations Secretariat.  With theoretical inspiration from political sociology and based on extensive multiarchival research, the project will explore the institutional norms and practices of the League Secretariat and investigate its exchanges and connections with national diplomatic and bureaucratic structures, internationalist networks and institutions and subsequent international bureaucracies of the 20th century.

Core group
- Karen Gram-Skjoldager, Associate Professor, Aarhus University
Inventing International Bureaucracy: The Creation of Bureaucratic Norms and Practices in the League Secretariat
- Haakon Ikonomou, Postdoctoral researcher, Aarhus University
International Bureaucracy and Transnational Activism: the Disarmament Section in the League of Nations Secretariat
- Torsten Kahlert, Postdoctoral researcher, Aarhus University
Inventing international Bureaucrats: Career Trajectories of British and French Secretariat Employees
- Emil Eiby Seidenfaden, PhD student, Aarhus University
Public Legitimization Strategies in the League of Nations Secretariat and their Legacies
 
Associate researchers
- Namrata R. Ganneri, SNDT College of Arts & SCB College of Commerce and Science for Women, Mumbai
Indian Civil Servants in the League Secretariat
- Michael Jonas, Lecturer, Helmut Schmidt University, Hamburg
German Diplomacy in the League Secretariat
- Daniel Maul, Associate Professor, University of Oslo
The League Secretariat and the International Labour Organisation
- Øyvind Tønnesson, Associate Professor, University of Agder
The League Secretariat and the Inter-Parliamentary Union

Funding
This research is funded by a grant of 6.785.734 DKK from The Danish Council for Independent Research as part of its Sapere Aude program.