Supplikprotokol 1758, s. 179, supplik nr. 575; Supplikprotokol 1758, s. 581, supplik nr. 1022

Af Emilie Sandholm Kristensen

Julen er for mange en betydningsfuld tid på året med fester, juletræ, gaver, nisser og masser af mad. De danske juletraditioner, vi kender og fejrer i dag, stammer i høj grad fra de traditioner og skikke, som blev til i 1800-tallets borgerskab, men mange af nutidens juls ritualer og traditioner trækker tråde endnu længere tilbage i tid.[1]

Traditioner er vigtige, fordi de giver en følelse af fællesskab, forudsigelighed og binder mennesker sammen, også på tværs af tid.[2] Fortiden får en ekstra stor betydning omkring højtider og julen giver os en god anledning til at dykke ned i vores fælles historie. Supplikker indsendt til Danske Kancelli vidner om, at julen også i 1700-tallet var en vigtig årlig begivenhed, hvis fejring, langt mere end i dag, omhandlede julens religiøse ophav.

Det var ved lov bestemt, at juledagene skulle holdes hellige.[3] Dette betød, at man kunne dømmes og straffes for helligbrøde (dvs. misbrug af helligdagene).[4] I 1758 skrev handskemager Peder Hendrichsen fra Odense til kongen, eftersom han var anklaget og, efter hans mening, fejlagtigt dømt ved politiretten for helligbrøde og ønskede hjælp til at betale for en ny retssag.[5] Sagen var opstået efter, at han i 1756 havde huset tyske gæstearbejdere, der var kommet til byen for at anlægge en bomuldsfabrik. Gæstearbejderne ytrede ønske om at ”holde dem [gæstearbejderne] Lÿstig” i juledagene, hvilket i praksis betød, at de ville muntre sig med at drikke alkohol.[6] Da dette stred imod den gældende lovgivning om helligbrøde, havde handskemageren, der som deres vært ansås som en form for værge, meldt det til byfogeden på forhånd og gennem en inspektør fået tilladelse til at gæstearbejderne måtte drikke. Alligevel havde byfogeden meldt supplikanten til politiretten, der dømte ham efter sjette helligbrøde for at han havde tilladt gæstearbejderne at drikke 2. og 3. juledags aftener. Sjette helligbrøde var den lovartikel i Danske Lov som bestemte, at befalingsmænd, herskaber og lignende overhoveder, og herunder altså også husværter, havde ansvar for at sikre at alle deres tjenestefolk, bønder og arbejdere holdt julen hellig, kom til prædikener mv. Levede de ikke op til dette ansvar, kunne de retmæssigt straffes.[7] Først i 1761 blev sagen afsluttet, hvor handskemageren ved Højeste Ret blev idømt en større bøde på i alt 50 rigsdaler til borgmesteren og 29 rigsdaler til justitskassen. Suppliksagen her vidner både om vigtigheden af at holde religiøse højtider hellige i 1700-tallet, samt at skikke som involverede druk, ikke blev anset som en del af julen, i hvert fald ud fra et retsligt synspunkt.[8] Denne mentalitet har siden da ændret sig markant, og i dag knytter alkohol sig til de fleste juletraditioner i større eller mindre grad.

Julegaver spiller en stor rolle i den moderne julefejring. Også i 1700-tallet var det en del af julen at give. Det var sågar vedtaget i Danske Lov, at præsterne skulle modtage pengegaver tre gange årligt, herunder til jul, et såkaldt juleoffer.[9] Degnene modtog også offer ved samme lejligheder, som, foruden penge, bestod af brød, kage, flæsk, gås, brænde og korn.[10] Disse offergaver indgik som en del af præsternes og degnenes årlige løn og blev betalt af menigheden i området. I 1758 skrev sognepræst Hans Otto Foss fra Emmerlev til Danske Kancelli, fordi hans forgænger, der var gået af samme år, og som derfor var berettiget til det halve juleoffer dette år, havde i sinde at tage mere af juleofferet end hvad var ham foreskreven ved lov.[11] I Emmerlev Sogn var de to andre offerdage, pinse og påske, afskaffet og formanden mente derfor, at han måtte tage 2/3 af juleofferet til sig selv som erstatning og dele den sidste del med sognepræsten. Sognepræsten vidste ikke om formanden havde indsendt en anmodning om dette til Danske Kancelli, som ville skulle godkende det, og han anmodede derfor om, at skulle en sådan supplik modtages fra formanden, at sognepræsten hertil måtte indgive en erklæring, som kunne indgå i sagsbehandlingen. Sagen blev henlagt, hvilket tyder på at formanden ikke indsendte en anmodning om at tage 5/6 dele af juleofferet til sig selv. Traditionen for at give mad og penge ved juletid var ikke alene forbeholdt præster og degne, men sås også i de øverste samfundslag. Først i 1800-tallet blev det dog mere udbredt at give julegaver i også de andre samfundsklasser.[12]

Supplikkerne er en enestående kilde til at få et indblik i hverdagens liv, men, som de to ovenstående sager illustrerer, kan de også fortælle om de problematikker, der har været knyttet til og opstået omkring de religiøse højtider i 1700-tallet. Det er interessant da mange af nutidens traditioner er opstået og fortsat ud fra skikke som også eksisterede den gang. Hvor kilder som fx Danske Lov så fint fortæller om de regler og love, der gjaldt for julen og højtider, så beriger supplikkernes indhold vores kendskab til højtiden ud fra individers egne oplevelser og erfaringer.