Voices of the People er et digitaliserings- og transkriberingsprojekt, der har til formål at gøre enevældens supplikprotokoller (1699-1799) tilgængelige og søgbare. Dette muliggør bl.a. systematiske, digitale analyser af det omfattende tekstkorpus på omtrent 200.000 sider.

Projektet startede i efteråret 2023, hvor supplikprotokollerne blev re-digitialiseret af Rigsarkivet i Viborg og uploaded til programmet Transkribus. Vi anvender Transkribus til at segmentere, transkribere og offentliggøre supplikprotokollerne. Undervejs vil vi træne og forbedre tekstgenkendelsesmodeller til 1700-tallets gotisk håndskrift, som vi løbende vil offentliggøre sammen med de digitaliserede og søgbare supplikprotokoller. De digitaliserede og søgbare supplikprotokoller kan tilgås på forsiden eller via dette link: https://app.transkribus.org/sites/supplikker

Supplikprotokollernes indhold spænder bredt og et vigtigt delmål med projektets tilgængeliggørelse er derfor at belyse værdien af supplikprotokollerne som kilde til at forstå flere aspekter af 1700-tallets historie på tværs af alle samfundslag. Det er hensigten med denne hjemmeside, hvor vi hver uge vil dele interessante, vigtige eller sjove historier fra supplikkerne. 

Voices of the People er finansieret af Carlsbergfondet, og er ledet af professor ved historie på Aarhus Universitet, Nina Javette Koefoed. Den daglige ledelse af projektet varetages af Line Keller Nørbøge Ottosen, der er videnskabelig assistent på projektet. Selve segmenteringen og transkriptionen af supplikprotokollerne udføres primært af et hold af kvalificerede studentermedhjælpere, som fremgår under fanen "Bidragsydere".

Læs mere om projektet her: https://pure.au.dk/portal/da/projects/voices-of-the-people

Supplikker er bønskrifter, klager eller ansøgninger, som befolkningen i de dansk-norske monarkier havde ret til at sende til den enevældige konge (1660-1848) (Danske Lov 1.26.1-4 & Norske Lov 1.24.1-6). Supplikkerne kunne enten afleveres personligt til kongen eller sendes gennem det administrative system fra lokaladministrationen til centraladministrationen, fx Danske Kancelli. Herefter blev supplikkerne forelagt for kongen, der traf afgørelse i sagen. Hvis det var nødvendigt, blev der indhentet supplerende oplysninger eller udtalelser fra relevante embedspersoner.

Platformen med enevældens supplikprotokoller indeholder Danske Kancellis Supplikprotokoller. Protokollerne blev ført af embedsmænd i Danske Kancelli, der løbende skrev de modtagne supplikker ind i den højre spalte og efterfølgende sagsbehandling og kongens beslutning i den venstre spalte. Protokollerne er forsynet med alfabetisk navneregister.

Supplikprotokollerne befinder sig på Rigsarkivet under følgende arkivnumre:

· Perioden 1699-1771: D109-1-106

· Perioden 1771-1773: E27-1-2 & E28-1-2

· Perioden 1733-1799: F54-107

Supplikprotokollerne indeholder ikke de originale supplikker, som i de fleste tilfælde er kasseret, men afskrifterne gengiver ofte de centrale dele og argumenter fra den originale supplik. Supplikprotokollerne er således både en kilde til befolkningens stemme og til deres interaktion med det administrative og politiske system. I det omfang de originale supplikker er bevaret, befinder de sig fortrinsvis som bilag (koncepter og indlæg) til kancelliets kopibøger over udgående skrivelser (tegnelser og registre).

Befolkningen indsendte supplik i mangeartede situationer. Både mænd og kvinder, fattige og rige undersåtter og embedsmænd skrev til kongen. De skrev om personlige forhold som myndighedsforhold, tilladelse til at sidde i uskiftet bo, tilladelse til ægteskab mellem for nært beslægtede og besvogrede og kongelig konfirmation på testamenter. De skrev for at få udsat eller fremskyndet en sag, for at få fri proces, strafnedsættelse eller erhvervs- og forsørgelsesmæssige privilegier. Embedsmænd indsendte tjenstlige skrivelser og i et begrænset omfang kom også supplikker med konkrete forslag til samfundsforbedringer. Supplikkerne handlede som hovedregel om at supplikanten ønskede at forbedre sine egne vilkår på den ene eller den anden måde, men indgik også som en del af en dialog mellem undersåt og statsmagt, der mere overordnet kan tolkes som en forhandling om statens indretning.