Teologi har 75-års jubilæum ved Aarhus Universitet i 2017. Derfor ser en række artikler fra fagområderne tilbage på de forgangne år.
På vegne af PT-sektionen, Kirstine Helboe Johansen
Aarhus var i front, da det daværende fakultet i 1973 kaldte rektor for præstehøjskolen, Christian Thodberg, til professor i praktisk teologi. En stilling han besad indtil han trak sig tilbage i 1999. I denne periode overgik faget fra valgfag til obligatorisk fag med 1989-studieordningen. Thodbergs primære interesse var liturgihistorie og Grundtvigstudier, og han repræsenterede således en forståelse af praktisk teologi, som tæt forbundet med, i nogen grad en subdisciplin inden for, kirkehistorie. Det afspejlede sig også deri, at praktisk teologi blev indplaceret under kirkehistorie og fortsat til en vis grad administreres som samlet fagenhed. Med en særlig interesse for kirkemusik blev denne tradition videreført af ph.d.-studerende og siden adjunkt Peter Thyssen, som i dag er præst ved Holmens kirke i København.
I 1985 blev Troels Nørager ansat som adjunkt og siden lektor i religionspsykologi indtil 2000, hvor Nørager blev ansat som lektor i religionsfilosofi i Aarhus. Nøragers forskningsfelt var religionspsykologi og sjælesorg, og med den ansættelse blev den historiske tilgang til praktisk teologi suppleret med en mere systematisk teologisk tilgang. Selv om faget fortsat var placeret sammen med kirkehistorie, blev der med Nøragers ansættelse åbnet for en anden dimension af praktisk teologi, som i mindre grad opfattede det praktisk teologiske fagfelt som et specialiseret studie af de kristne praksisformers historie, men i højere grad opfattede faget som en systematisk teologisk refleksion over hvorledes mennesker gennem forskellige praksisformer udfolder forhold til Gud.
Med Nøragers ansættelse som lektor i religionsfilosofi i 2000, var der ingen intern arvtager til Thodbergs stilling og man søgte derfor ud af landet for at genbesætte stillingen. Den britiske teolog George Pattison var ansat som lektor i praktisk teologi 2001-2003. Med sin interesse for Søren Kierkegaard var George Pattison samtidig en relevant samtalepartner for det systematisk teologisk fællesskab og med hans ansættelse fortsatte en systematisk teologisk forståelse af praktisk teologi med særlig vægt på samtidig kulturelle former som film og bøger som teologisk udtryk og som ressource for praktisk teologisk tænkning. Fra 2001 og en årrække frem var daværende rektor Teologisk Pædagogisk Center, Eberhard Harbsmeier tilknyttet som adjungeret professor; og i denne periode begyndte kirkeministeriet desuden med sine første selvfinancierede ph.d.-forløb med Sanne Thøisen som en af de første, og hun supplerede Pattisons undervisning med valgfag i homiletik. I 2004 vendte George Pattison tilbage til England som Lady Margaret Professor of Divinity ved Oxford.
Stillingen efter Thodberg måtte derfor besættes på ny. Den daværende ledelse ønskede at opbygge en praktisk teologisk tradition med udgangspunkt i en dansk kontekst og søgte derfor at besætte stillingen med allerede eksisterende kræfter, som havde udvist interesse for det praktisk teologiske felt. Lektor i Ny Testamente Johannes Nissen havde gennem sin karriere fokuseret på anvendt bibelforskning og særligt Ny Testamentes etiske og diakonale aspekter og ønskede derfor at udvide sin forskning og undervisning i retning af Praktisk Teologi. Først, fra 2003, i en delt ansættelse mellem Ny Testamente og Praktisk Teologi og siden, fra 2008 og til sin fratrædelse i 2014, som fuldtidslektor og fagansvarlig for Praktisk Teologi. Med Johannes Nissen tager Praktisk Teologi endnu en vending væk fra det historiske og systematisk teologiske til en undersøgelse af de kristne praksisformes bibelske grundlag og begrundelse med særlig interesse for diakoni, religionspædagogik og sjælesorg. Med Nissen var det således ikke kun en ny tilgang, som kom i centrum, men også nye praktisk teologiske subdiscipliner som hidtil havde været underprioriteret. Fra 2004 havde lektor i Missions- og økumenisk teologi, Peter Lodberg, ligeledes undervisningsforpligtelser i praktisk teologi og sammen med ansættelse af ph.d. Inger Lundager først som post.doc. og siden som adjunkt i perioden 2005-2009 blev den systematisk teologiske tilgang fortsat. Hos Lundager med særligt fokus på kirkens og kristendommens rolle og funktion i et moderne og uddifferentieret samfund. I 2009 blev ph.d. Kirstine Helboe Johansen ansat som adjunkt i praktisk teologi. Med en interesse for liturgi og ritualer blev Thodbergs oprindelige interesse for liturgi her genoptaget, men fra en ganske anden vinkel baseret på religions- og ritualteoretiske tilgange.
I forbindelse med oprettelse af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) i 2014 blev det på det ARTS fakultet, som teologi var blevet en del af i 2011, besluttet at oprette en stilling i praktisk teologi, som udover de sædvanlige universitetsopgaver som undervisning og forskning havde til særlig opgave at opbygge og varetage forskningssamarbejder med FUV. I november 2014 blev Dr. Theol. Ulla Schmidt ansat som Professor MSO i praktisk teologi. Med en længere ansættelse på det norske Institut for kirke-, religions- og livssynsforskning (KIFO) bag sig bragte Ulla Schmidt kendskab til empirisk kirkeforskning med sig og tilførte hermed Praktisk Teologi en ny dimension. Med sin interesse for organisationsforskning og forholdet mellem kirke og det offentlige rum tilførte Schmidt desuden en samfundsmæssig vinkel, som hidtil havde været underbetonet. Med ansættelse af Kirstine Helboe Johansen som lektor i 2015 har Praktisk Teologi nu for første gang side 1999 to fuldtidsansatte, fastansatte forskere.
I tiden fra den første begyndelse med Thodbergs kaldelse i 1973 til den nuværende faglige etablering med to fastansatte forskere har praktisk teologi i Aarhus gennemgået en udvikling, som viser de mange forskellige traditioner og tilgange til praktisk teologi, men som også afspejler en udvikling mod et selvstændigt etableret fagfelt i overensstemmelse med den internationale udvikling.
I den første tid fremstod praktisk teologi som et særligt aspekt af de klassiske teologiske discipliner, og samtidig som en paraply for en række subdiscipliner – liturgik, homiletik, religionspædagogik, diakoni, sjælesorg, som kunne vægtes forskelligt afhængig af fagtradition og tilgang. De første generationer er således i høj grad kendetegnet ved udgangspunkt i en klassisk teologisk disciplin: kirkehistorie, systematik og bibelvidenskab samt ved en særlig interesse for klassiske pastoral-teologiske fagområder: liturgik, sjælesorg, diakoni og religionspædagogik. Det afspejledes i lang tid også i studieordningen hvor undervisningen var struktureret som et kort introduktionsforløb til praktisk teologi og derefter med mulighed for at fordybe sig et særligt pastoral-teologisk fagområde. Gennem lang tid var praktisk teologi således forstået som et ekstra element, som tilføjedes de etablerede discipliner uden helt at blive anerkendt som selvstændig disciplin.
Det har ændret sig i de seneste knap ti år understøttet af et øget samfundsmæssigt fokus på universitetsuddannelsers erhvervs- og samfundsrelevans. I forhold til undervisning viser det sig i et samlet undervisningsforløb, som introducerer og oplærer de studerende i at arbejde med teologi således som det kommer til udtryk i praksisformer; og i en stigende interesse blandt de studerende for praktikophold og specialearbejder inden for praktisk teologi. Denne udvikling viser sig ydermere i den forholdsvis nye kandidatuddannelse i diakoni, som blev påbegyndt i 2014.
På forskningssiden viser det sig derved, at praktisk teologi indskriver sig i den generelle vending mod praksis og arbejder ud fra filosofiske, antropologiske og samfundsvidenskabelige praksisteorier. Det betyder, at praktisk teologi i dag først og fremmest forstår sig selv som en undersøgelse af praksisformer – både kirkelige og mere bredt religiøse – og regulering af praksisformer som teologiske udtryk. Derfor er den forskningsmæssige tilgang også i meget høj grad baseret på antropologiske og samfundsvidenskabelige metoder som observationsstudier, interviews og surveys. Forskerne har naturligvis stadig deres særlige faginteresser og specialefelter, men i dag er det muligt for denne specialisering at finde sted inden for praktisk teologi som etableret fagdisciplin, og ikke som et delelement af de tidligere klassiske discipliner.
I dag er praktisk teologi udover de fastansatte bemandet med post.docs. og ph.d.’er, og forskningen udfolder i sig i samarbejde med FUV, i forskningsenhederne Center for Samtidsreligion (CSR) og Kirkeforskningsenheden, som involverer forskere fra praktisk teologi og missions- og økumenisk teologi, og i samarbejde med andre fagdiscipliner og faglige netværk både nationalt og internationalt. Centralt er forskningsprojektet Død og minde og religion i samarbejde med FUV, som udover begge fastansatte involverer forskere fra Religionsvidenskab i Aarhus, et nordisk netværk, en hollandsk samarbejdspartner og to tilknyttede post.docs. Derudover arbejder post.doc. Jette Rønkilde med en participatorisk tilgang til gudstjenestefejring, og der er ph.d.-projekter om kirkearkitektur, konfirmationsteologi og homiletik.
