Nyt forskningsprogram undersøger miljøudfordringer gennem humaniora

Hvilke forskningsspørgsmål og problemstillinger samler programmet?

Vores program tager ikke udgangspunkt i et snævert defineret forskningsspørgsmål eller en bestemt dagsorden. Vi ønsker i stedet at skabe et rum for faglig udveksling mellem forskere på IKS og undersøge de grundlæggende udfordringer, som miljø- og bæredygtighedsspørgsmål stiller humaniora over for. Det gælder blandt andet:

• Ontologiske: Opløsningen af traditionelle skel mellem natur og kultur og mellem mennesker og det ikke-menneskelige.
• Erkendelsesmæssige: Nye måder at forstå verden på, nye tilgange til tid og skala samt nye forskningsfelter, herunder ikke-menneskelige dyr, planter, mikroorganismer og oceaner og deres indbyrdes afhængighed med menneskelige teknologier.
• Metodiske: Nødvendigheden af tværfaglighed.
• Begrebslige: Kritisk kontekstualisering af begreber som antropocæn, bæredygtighed og grøn omstilling.
• Etiske: Nytænkning af værdier og holdninger som omsorg, respekt, retfærdighed, ansvar, håb og optimisme.
• Politiske: Undersøgelse af politiske interesser og magtstrukturer med blik for social ulighed, miljøaktivisme, (post)kolonialisme og posthumanisme samt refleksion over vores egne bidrag til disse debatter.

I programmets første år vil vi fokusere på temaet Affective Natures. Her ønsker vi at skabe både akademiske og erfaringsbaserede møder med miljøspørgsmål, der kan åbne for undersøgelser af affektivitet og den betydning, følelser og sansninger har.

Hvilke perspektiver, metoder og tilgange kendetegner programmets forskning?

Forskningsprogrammet bygger videre på og udvikler arbejdet i Centre for Environmental Humanities (CEH), som har været en del af IKS siden 2016 og har gjort det muligt for instituttet at opbygge betydelig ekspertise og kapacitet inden for dette relativt nye forskningsfelt.
Overordnet beskæftiger miljøhumaniora sig med, hvad det vil sige at leve i en verden med miljøer under forandring. Feltet tager samtidig alvorligt, at når miljøforandringerne fortsætter i højt tempo, bliver nye måder at tænke fortiden, nutiden og fremtiden for verdenerne omkring os vigtigere end nogensinde.

Forskere på IKS arbejder med miljøhumaniora på mange forskellige måder, men der kan overordnet skelnes mellem to hovedretninger:

1. Hermeneutiske tilgange, primært inden for filosofi, idéhistorie og teologi.
2. Empiriske tilgange, primært inden for antropologi, globale studier, historie og arkæologi.

Eksempler på aktuelle tilgange til feltet på IKS omfatter blandt andet mere-end-menneskelige studier og multispecies-studier, politisk økologi, kritisk og økologisk historie, policy-analyse, økofænomenologi, sanselig og kropslig viden, miljøretfærdighed, deltagerbaserede metoder samt naturfilosofi og naturteologi.

Programmet har et eksplicit mål om at tænke på tværs af disse forskellige traditioner og bringe dem i spil på måder, hvor de supplerer hinanden.

Hvordan bidrager forskningen til samfundet?

Der er i dag en udbredt erkendelse af, at miljøkriserne ikke kan ”løses” alene gennem teknologiske løsninger, men også kræver nye fortællinger, sociale praksisser og institutioner. Her kan humaniora bidrage med særlige og væsentlige perspektiver, for eksempel ved at vise, hvordan:

• historiske perspektiver kan åbne for nye muligheder for handling i nutiden
• forskning i konflikter og debatter kan hjælpe forskellige aktører med at bygge bro over uenigheder
• opmærksomhed på æstetik kan bidrage til at udvikle retfærdige og grønne måder at leve på
• forskning i andre dele af verden kan fremme transnationale alliancer
• inddragelse af etiske og moralske dimensioner kan give nye perspektiver på sociale dilemmaer, ansvar og forståelser af os selv i en tid præget af økologiske skader.

Vores program synliggør humanioras potentiale til at skabe nye samtaler og samarbejder, der kan bidrage til det presserende behov for social og økologisk bæredygtighed.