Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

CVM

Center for Vikingetid og Middelalder

Center for Vikingetid og Middelalder (CVM) danner rammen om Aarhus Universitets forskeres arbejde med vikingetid og middelalder med henblik på at styrke og udbygge forskning, undervisning og talentudvikling inden for de fag såsom historie, arkæologi, kunsthistorie, litteraturhistorie, nordisk, religionshistorie og retshistorie, der arbejder med perioden fra ca. 500-1500. Det er den periode, der i europæisk forskning benævnes middelalder, og som i en dansk sammenhæng indbefatter vikingetiden og tiden frem til reformationens indførelse i 1536. Den brede sammensætning af fagfolk inden for feltet, som er ansat her, er noget særligt, både i en national og en international sammenhæng. Samarbejdet mellem arkæologerne og dem, der beskæftiger sig med den skriftlige kulturarv, giver en enestående tværfaglig tilgang til at arbejde med materiale som tekster, billeder og objekter. Centeret vil vægte et bredt europæisk og transnationalt perspektiv, og den danske og nordiske middelalder skal undersøges som en integreret del af den større kontekst, som den kristne latinske kultur udgjorde. Målet er at underbygge forskningsområdets styrkeposition lokalt og internationalt. Centeret vil samle forskere fra Kunsthistorie, Nordisk, Historie, Arkæologi, Religionsvidenskab, Teologi og Retshistorie, men vil naturligvis være åbent for andre fagligheder. Det skal fungere efter en paraplymodel, hvor forsknings- og undervisningssamarbejde kan etableres på tværs af faglighederne.

Dette tværfaglige forskningscenter for forskere ved ARTS (især fra IKK og IKS) og BSS sigter også mod at etablere både et nationalt og et internationalt forskernetværk

Nyheder

30.09.2021 | Udgivelse

"Materiality and Religious Practice in Medieval Denmark"

Sarah Croix, assistant professor i Arkæologi ved Aarhus Universitet og Mads Vedel Heilskov, postdoc ved Carlsbergfondet med fokus på det katolske vest i middelalderen, har redigeret denne nye udgivelse fra Brepols.

26.09.2021 | Seminar

Seminarrække: Middelalderen i dag

Center for Vikingetid og Middelalder ved Aarhus Universitet kan hermed offentligegøre den følgende seminarrække, som strækker sig fra d. 5. november 2021 til d. 1. april 2021 i Nobelparken, Aarhus Universitet. Ingen tilmelding er nødvendig. Spørgsmål kan rettes direkte til richardcole@cas.au.dk

08.06.2021 | Historie og arkæologi

Udgravning Borg Brink 2021

Historisk Arkæologi ved Aarhus Universitet udgraver fra den 31. maj til og med den 18. juni 2021 Ribebispens forsvunden Borg Brink ved Ballum-Østerende, Østerende 11a, 6261 Bredebro.


Kalender

fre 05 nov
14:00-16:00 | Aarhus Universitet, Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 5, bygning 1463-515
“Old Norse-Icelandic scriptogenesis – The Foundation Myths of Old Norse-Icelandic Literature”
Lukas Rösli, Juniorprofessor für Skandinavistik und Mediävistik i Nordeuropa-Institut, HumboldtUniversität zu Berlin
tor 18 nov
14:00-16:00 | Aarhus Universitet, Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 5, bygning 1461-516
“Isa Kelemechis rejser fra Kina til Europa i 1280'erne: Global Interaktion og Mægling gennem kulturmægling langs Silkevejen”
Bjørn Bandlien, professor ved Institutt for økonomi, historie og samfunnsvitenskap, Universitetet i Sørøst Norge