Aarhus Universitets segl

Juleseminar: "Spil og leg i vikingetid og middelalder"

Center for Vikingetid og Middelalder i samarbejde med Middelaldercirklen inviterer til årets juleseminar, hvor temaet denne gang er ”Spil og leg i vikingetid og middelalder”.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 12. december 2022,  kl. 12:30 - 16:30

Sted

Aarhus Universitet, Nobelsalen, bygning 1485-123

Arrangør

Pernille Hermann, Laura Katrine Skinnebach og Middelaldercirklen

Det er en stor glæde at kunne sige at Center for Vikingetid og Middelalder, CVM, i samarbejde med Middelaldercirklen inviterer til årets juleseminar, hvor temaet denne gang er ”Spil og leg i vikingetid og middelalder”. Se årets program.

Alle er velkommen, deltagelse er gratis og det bliver hyggelig!

Hvor: Nobelsalen, bygning 1484-123.

Hvornår: mandag den 12. december kl 12.30-16.30 med efterfølgende reception.

Send gerne en mail til Laura Lyndgaard Hansen på 202007388@post.au.dk eller tryk deltager på facebookbegivenheden, så vi ved hvor mange der ca. kommer.

Spil og leg var en integreret del af vikingetidens og middelalderens kultur. Der blev spillet og leget i hallen, i kirken og ved hoffet. Men leg var ikke bare for børn og barnlige sjæle, sådan som vi er vant til at tænke i dag. Legen var – og er – en skabende kraft, der spillede en væsentlig rolle i selve dannelsen af kultur, kunst og ritualer, sådan som Johan Huizinga skriver i sin klassiske bog fra 1949 om det legende mennesker, Homo Ludens. Leg og spil foregår i et ludic play space, som er et eksperimentelt sted, hvor legens egne regler for tid og rum gælder. Men legen er ikke nødvendigvis adskilt fra virkeligheden. At frembringe – poiesis – gøres bedst i en legeverden. I vikingetid og middelalder anvendes begrebet leg – leikr og íþróttir på norrønt eller ludus på latin – om mange forskellige typer af praksisser: kreativitet, kunst, sang, konkurrence, argumentation, spil og teaterforestillinger. I norrøne tekster bruges leikr om sportskonkurrencer og om brætspil, men også eksempelvis om magi, ritualer og drama. Det er ligeledes betegnende, at det store helgenspil om Knud Lavard fra begyndelsen af 1500-tallet netop hedder Ludus de Sancto Kanuto Duce, altså spillet eller legen om Sankt Knud. Tankevækkende er det også, at nonner i senmiddelalderlige klostre brugte små kristusdukker der kunne klædes af og på, bades og ammes, kysses og puttes, som en vigtig del af deres fromhedspraksis. Leg skaber og animerer.

Se desuden plakaten for seminariet, samt Call for Papers.

Kom og leg med!