Aarhus Universitets segl

Seminar om Den Bygningshistoriske Undersøgelse

Fra d. 13.-14. oktober 2022 afholdes der seminar om Den Bygningshistoriske Undersøgelse, i år med temaet Tømmer og Trækonstruktioner - teknik og datering.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

torsdag 13. oktober 2022, kl. 09:30 - fredag 14. oktober 2022, kl. 15:00

Sted

Aarhus Universitet på Moesgaard og Den Gamle By

Arrangør

Lektor Mette Svart Kristiansen

D. 13. Oktober, Aarhus Universitet, Moesgaard

D. 14. Oktober, Den Gamle By, Aarhus

Tømmer og trækonstruktioner. - teknik og datering

Indsigten i ældre bygninger går uundgåeligt via mangestrengede studier, der sammen udgør den bygningshistoriske undersøgelse. Fra arkiver til omhyggelig registrering på stedet af materialer og tekniske løsninger, afdækkes langsomt forandringer fra opførelse til nutid, som yderligere kan nuanceres med naturvidenskabelige analyser.

Dette seminar er det første i en række, som har til hensigt at sætte fokus på den bygningshistoriske undersøgelse for gennem møder mellem arbejdsfeltets mange aktører, at styrke fremtidens studier. Som tema for dagene er valgt 'tømmer og trækonstruktioner - teknik og datering'. Træ har til alle tider spillet en afgørende rolle i dansk bygningskultur, og må langt op i nyere tid betragtes blandt de vigtigste byggematerialer i såvel by som på land. Fra og med tidlig middelalder er bevaret et varieret og omfattende materiale af historisk bygningstømmer, der spænder fra arkæologisk påvist bygningsrester til et varieret udsnit af stående bygninger fra senmiddelalder og frem.

Se program og tidsplan for seminariet.

Tilmelding og betaling skal ske senest d. 28. september 2022 via linket foroven.