Prisopgaven belønner elevprojekter, som på særligt udmærket vis viser spændende faglige vinkler på teknologiens historiske betydning for menneskets livsvilkår, idéudvikling eller historiske begivenheder. I tråd med de faglige mål for Idéhistorie B på htx-uddannelsen vægtes, at projektet sætter teknologi i en historisk, social og kulturel sammenhæng, og der lægges desuden vægt på originalitet i emnevalg og tilgang, kildebrugen, klarhed i fremstillingen, analytisk tilgang og evne til perspektivering. Projekter vurderes med udgangspunkt i det gymnasiale niveau.
"Aldrig har vi levet i en tid hvor teknologien har haft så stor betydning for vores samfund og for det enkelte menneske. At eleverne kan få mulighed for at deltage i konkurrencen om en særlig Ellehammer projektpris gør det motiverende for dem og deres undervisere at bidrage med at øge opmærksomheden på netop dette aspekt; samspillet mellem menneske og teknologi." Lektor Ea Øst Normann, Hillerød Tekniske Gymnasium