Delprojekt1 undersøger hvilke stemninger, der gennemstrømmer kollektiver af samhørighed i to klasser og hvilken rolle følelser spiller i den sammenhæng. Udgangspunktet er at følelser er afgørende for dannelsen af kollektiver af samhørighed. Følelser er formet af sociale og kulturelle processer, og skabes i relationerne mellem mennesker og steder og de kan påvirke, hvordan individer handler og indgår i bestemte sammenhænge (Ahmed 2014). Bag ved kollektiver af samhørighed og grupperelationer ligger der særlige følelsesmæssige investeringer, der sættes på spil i elevernes samvær (Figueiredo et al. 2014). Delprojekt1 ønsker at belyse de potentialer for kollektiver af samhørighed, der findes i henholdsvis hverdagens ikke-begivenheder og i særlige begivenheder såsom fester, udflugter og Into Action. Hverdagens potentiale for dyb lighed sammenholdes dermed bl.a. med Into Action, som her ses som en intervention, der søger at justere og åbne nye rum for følelser, samtale og handling, der kan forbedre kollektiver af samhørighed (Kaptani og Yuval-Davis 2008). Delprojekt1 indeholder 2x3 måneders feltarbejde og interviews med elever i to klasser på henholdsvis Århus Statsgymnasium og Aarhus Katedralskole.

Delprojekt2 undersøger samspillet mellem gymnasieelever, deres familier og deres etniske, kulturelle og religiøse identitet og betydningen af dette for de unges adgang til og måde at indgå i kollektiver af samhørighed. En god del af en gymnasieelevs liv og socialisering foregår i familien. Det er veldokumenteret at familien, som de unge er født ind i og vokser op i, er afgørende for de unges kulturelle, religiøse og etniske identitet (Jørgensen 2009; Gilliam 2009). Til gengæld ved vi meget lidt om, hvordan familien møder gymnasiet gennem deres unge, og på hvilke præmisser dette sker. Dette delprojekt imødekommer denne mangel ved at undersøge, hvordan oplevelsen af at være ung på et gymnasium bliver medieret til forældrene, og hvilken rolle familien, herunder kultur, religion og etnicitet, spiller for de unges kollektiver af samhørighed. Delprojektet består af en kvalitativ undersøgelse der indeholder formelle og uformelle interviews med elever med majoritets- og minoritetsbaggrund i to klasser på Risskov Gymnasium og Aarhus Gymnasium og deltagerobservation af 4-6 familier.

Delprojekt3 undersøger sammenhængen mellem den institutionelle kultur og de unges kollektiver af samhørighed på hver af de fire gymnasier. Som udtryk for gymnasiernes kultur fokuserer Delprojekt3 på de traditionsbærende sociale begivenheder, som har til formål at involvere alle gymnasiets elever i et fælles kollektiv af samhørighed. Delprojekt3 involverer dels interview med arrangørerne af begivenheder og dels fokusgruppeinterview med de unge (deltagere i Delprojekt1 og Delprojekt2), som vælger eller fravælger at deltage i dem. Ved at fokusere på nogle få og særligt betydningsfulde begivenheder udforsker Delprojekt3 forskellige forståelser af og følelser knyttet til kollektiver af samhørighed og hvordan disse konstrueres på tværs af begivenheder og ikke-begivenheder. Formålet er dels at kortlægge hvilke kategoriseringer, der bliver betydningsfulde i forbindelse med de særlige begivenheder og dels af afdække eksisterende og endnu ikke udnyttede muligheder for brede kollektiver af samhørighed, der går på tværs af de gængse kategoriseringer. Resultaterne fra Delprojekt3 indgår i TalkTime, hvor ledelse og de unge i fællesskab beslutter, hvorvidt og hvordan de vil ændre på rammerne for gymnasiets traditionsbærende begivenheder.

Kontroversielle emner i form af ”emner, som vækker stærke følelser og skaber spændinger i samfundet” (Peters 2022, 10) udfordrer undervisningen, når lærerne afkræves særlige undervisningsstrategier, mens de måske samtidig mangler opdateret ekspertviden (Nordisk Råd og Undervisningsministeriet 2017). Særligt religion, historie og samfundsfag rummer emner, hvor værdidomme står centralt (Lippe 2021). Værdierne udspringer fra debatter og praksis i familien og i vennegrupper såvel som fra (ofte konfliktvinklede) mediehistorier (Toft 2019). De berører noget betydningsfuldt, og kan samtidigt mobilisere barrierer, fordomme og polarisering. International forskning viser, at mange lærere derfor undgår disse emner (Flensner 2020). DP4 producerer på baggrund af tre workshops med religionslærere fra hvert gymnasium konkret undervisningsmateriale. Målet er udformning af en faglig begrebsmæssig ramme, som fastholder det kontroversielle emne som et fælles fagligt udgangspunkt. Som baggrund for materialet inddrager DP4 lærernes praksisviden, såvel som viden fra delprojekt1 og delprojekt2 om religion og etnicitets rolle i familien og i de unges kollektiver af samhørighed.