Falashaerne, de ætiopiske jøder, er stædigvæk en gåde. De var – før de udvandrede til Israel i slutningen af 70’erne – en kushitisk stamme midt i Ætiopien, der betragtede sig som jødisk. Alligevel kendte de hverken en hebraisk eller en aramæisk bibeltekst, og de havde aldrig hørt om Talmud eller andre skrifter og traditioner, der er typiske for mainstreamjødedommen i hele verden. De benyttede bibelske skrifter på oldætiopisk (geez), som de overtog fra den ætiopiske kirke, og de havde blandt andet et munkevæsen – noget, der overhovedet ikke passer med, hvad vi normalt kender fra jødedommen.

Hvorfor fandtes der en kushitisk stamme med jødisk selvforståelse i Ætiopien? Drejer det sig om rester af en prætalmudisk jødedom, måske med baggrund i den antikke sydarabiske jødedom? Og hvad har denne slags jødedom at gøre med de mange jødiske eller judaiserende traditioner, som vi finder i den ætiopiske kirke (sabbatobservans, omskærelse, renhedsforskrifter)? 

Forskningen om falashaerne er først og fremmest etnografisk arbejde – hvilket bestemt ikke hører til min forsknings hovedområder. Men falashaerne har også en litteratur, som kræver filologisk udgivelse, og dette område er centralt for mig. I foredraget vil jeg først og fremmest præsentere denne literatur: Hvad kan vi sige om håndskrifterne? Hvad er forskningssituationen vedrørende de litterære værker? Hvor stammer de fra? For at sige det vigtigste: Normalt har falasherne simpelthen overtaget dem fra den ætiopiske kirke – men med nogle interessante undtagelser. Hvad betyder det for deres jødiske identitet?