Aarhus Universitets segl

Livets træ nær Antiokia? En besværgelse i en koptisk tryllepapyrus (BL or. 5987) og dens gnostiske og jødiske forhistorie

Lokale 1451-416

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 11. november 2022,  kl. 14:00 - 16:00

Lektor, dr. theol. Jan Dochhorn

Til en besværgelse hører meget ofte en såkaldt historiola, en narrativ reference til mytisk viden, der begrunder besværgelsens autoritet overfor ånderne. I BL or. 5987 findes en historiola, som synes at lokalisere paradiset og den Acherusiske sø nær Antiokia. Hvilke religionshistoriske baggrunde har denne tradition? Vi vil foretage en religionshistorisk rejse, som først vil føre os til Satornil, en gnostiker i Antiokia, og derefter til den store jødiske menighed, der boede i Antiokia i tiden omkring Kristi fødsel.