Aarhus Universitets segl

Narratio Zosimi / Historia Rechabitarum

Nyt om en spændende senantik rejsefortælling og dens overlevering i byzantinske og orientalske håndskrifter. Foredrag ved Jan Dochhorn.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 4. oktober 2012,  kl. 11:00 - 13:00

Den såkaldte Narratio Zosimi fortæller om en kristen asket, som besøgte de saliges øer. Teksten identificerer de salige med rechabiterne, der er bekendt fra Jeremias Bog, kap. 35. Rechabiterne hhv. de salige lever på en måde, som ligner beskrivelsen af brahmanerne i Alexanderlitteraturen, og den minder også meget om kynisk-stoiske idealer. Åbenbart har vi her et stykke kristent munkelitteratur, som optager jødiske, filosofiske og populære motiver; alt i alt en virkelig fascinerende tekst, der er interessant ikke kun for kirkehistorikere, men også judaister, idéhistorikere og indologer (!). Jeg vil gerne fremstille dens indhold og teologi og desuden præsentere nogle af de ca 15 håndskrifter af denne tekst, jeg har samlet blandt andet i klostre på Athos i de sidste år (med hjælp af AUFF midler).