Det 4. århundrede var et stort vendepunkt i kristendommens historie: Fra at have været en forfulgt minoritet blev kirken en begunstiget officiel institution, der hurtigt gennemtrængte hele samfundet og kulturen. Derfor blev kirken også tvunget til selv at tydeliggøre, hvad den stod for, og i den sammenhæng blev århundredet gennemrystet af kampe om troen og magten. I denne udvikling var Athanasios, biskop af Alexandria 328–373, en central skikkelse: Allerede som diakon havde han deltaget i det første økumeniske koncil i Nikæa (325), og siden mødtes han både med romerske kejsere, biskopper af Rom og Antiokia og lederne af det nye munkevæsen. Som lidenskabelig teolog og magtfuld kirkefyrste var han altid i kamp mod mod “arianerne” og “melitianerne”, som var kirkelige grupperinger, der udfordrede Alexandria-kirkens lære om Kristus og magt over menighederne i Egypten og Libyen.

I oldtiden plejede Alexandrias biskopper årligt at rundsende et påskebrev, der orienterede Egyptens og Libyens menigheder om tidspunktet for fasten, påsken og pinsen, men i øvrigt var af opbyggeligt indhold. Også Athanasios plejede at udsende påskebreve; de var skrevet på græsk, men på nær fragmenter er de ikke bevaret på originalsproget. Til gengæld er en stor mængde af dem bevaret i oversættelser til syrisk og til sahidisk koptisk. Det gælder også det særligt vigtige 39. påskebrev fra 367, hvor Athanasios fastlægger kirkens bibelske kanon. Her møder vi første gang et Ny Testamente, der består af netop de 27 skrifter, der stadig er gældende, og som sådan må påskebrevet siges at have fået en ufatteligt stor virkningshistorie. Dette påskebrev sætter imidlertid også kanondannelsen ind i en konkret kontekst, der drejer sig om kampen mod melitianerne og deres brug af apokryfer, f.eks. Første Enoks Bog.

Det 39. Påskebrev har aldrig før været oversat til dansk. Den nye oversættelse, der endnu ikke er publiceret, udspringer af arbejdet med en udgave af den sahidiske tekst, og den foreløbige version af oversættelsen vil blive fremlagt i forbindelse med mødet.

Fælles arrangement med forskningsenheden for Ny Testamente