Spørgeform 疑问句 Yíwèn jù
En af de store forskelle på dansk og kinesisk grammatik er hvordan man danner spørgsmål. På dansk anvender man omvendt ordstilling i spørgsmål, det gør man ikke på kinesisk.
På dansk ændrer ordstillingen sig altså, når man danner spørgsmål. I den spørgende sætning sættes verbet foran subjektet:
Ikke-spørgende sætning
Hun er kineser
Han studerer kinesisk
Spørgende sætning
Er hun kineser?
Hvad studerer han?
På kinesisk er ordstillingen den samme i spørgende og ikke-spørgende sætninger. En kinesisk oversættelse af de danske eksempler ovenfor, vil være:
Ikke-spørgende sætning
她是中国人 | Tā shì Zhōngguórén |
他学中文 | Tā xué Zhōngwén |
Spørgende sætning
她是中国人吗? | Tā shì Zhōngguórén ma? |
他学什么? | Tā xué shénme? |
I de ikke-spørgende sætninger, er ordstillingen den samme på dansk og kinesisk. Men i de spørgende sætninger på kinesisk kommer subjektet før verbet, mens verbet kommer før subjektet i de danske sætninger.
På kinesisk findes der overordnet set tre forskellige måder at danne spørgsmål på. Den ene er at ved hjælp af et spørgeord, den anden er ved hjælp af en spørgepartikel og den tredje er ved hjælp af alternativ spørgeform.