Formålet med mit projekt er at undersøge og diskutere den politiske og administrative historie om den danske åndssvageforsorg 1929-80. Det er et væsentligt og originalt bidrag til dansk velfærds- og forvaltningshistorie, idet denne institution i velfærdsstaten ikke tidligere har været genstand for systematisk forskning med udgangspunkt i centraladministrationens arkivalier. Hensigten med projektet er ydermere at identificere, hvordan institutioner er stiafhængige og langsomme til at reagere på krav om forandring, samt til hvilken betydning idéer og fortællinger har på politiske beslutningsprocesser og aktørers handlemuligheder inden for institutioner. I afhandlingen vil jeg desuden diskutere mine analyseresultater af idéers og fortællingers indflydelse på den politiske beslutningsproces med international forskning om idéers betydning.
Velfærdshistorie, politik, administration, handicaphistorie.
Klaus Petersen (SDU).
Politik, politisk teori, socialhistorie.
Kontakt: ambo@sa.dk.
Mit projekt er et forsøg på at skrive vælgersubjektets historie i dansk politik. Jeg håber med projektet at kunne vise, hvordan det er kommet dertil, at det at være vælger i dag er den mest udbredte og selvfølgelige måde at være politisk subjekt på i Danmark. Mit greb består i at undersøge de forskellige objektiveringer, som har medvirket til at konstituere vælgeren som politisk subjekt. Jeg undersøger især to sådanne objektiveringer med hovedvægt på den sidste: Først den juridisk-politiske objektivering af vælgeren i forbindelse med etableringen af valgret og en form for repræsentation i de rådgivende stænderforsamlinger og rigsdagen. Dernæst den kommercielt-videnskabelige objektivering af vælgeren i forbindelse med introduktionen og udbredelsen af meningsmålinger (og mere generelt vælgerforskning) som en ny repræsentationsform i dansk politik efter anden verdenskrig.
Vælgeren, demokrati, repræsentation, meningsmålinger, viden, teknologi.
Niklas Olsen.
Politisk tænkning, politisk idéhistorie, demokratihistorie, videnskabsfilosofi og videnskabshistorie.
Kontakt: anton.sylvest.lilleoer@hum.ku.dk
I mit projekt undersøger jeg religionens betydning for dannelsen af en borgerlig identitet i slutningen af det 18. århundrede i Danmark (primært København). Da forhåndscensuren blev afskaffet i 1770, opstod der gode muligheder for offentlig debat og kritik af diverse samfundsinstitutioner. I disse debatter blev der også formuleret idéer om borgerlige rettigheder, dyder, ansvar og forpligtelser, der virkede konstitutive for dannelsen af en borgerlig identitet. Med udgangspunkt i et kildemateriale bestående af publicerede skrifter fra den offentlige debat i perioden ca. 1770-1799 undersøger jeg, hvilke idéer om medborgerskab og borgerdyder der blev formuleret, samt hvilken rolle religionen spillede i denne proces. Det er min tese, at religionen spillede en væsentlig rolle i formuleringen af medborgerskabsidéer, men at religionen stod i et forhandlingsforhold med andre strømninger såsom patriotisme og oplysningsfilosofi.
Politisk kultur, religiøsitet, offentlighed, debat, borgerlig identitet, medborgerskab.
Nina Javette Koefoed.
Politisk kultur- og idéhistorie, begrebshistorie, forestillingsverdener, sociologi, videnskabsteori.
Kontakt: bjhe@cas.au.dk
Dette ph.d.-projekt har til formål at undersøge, hvordan kystsamfund reagerer på naturkatastrofer med udgangpunkt i en række mindre danske kystsamfund på Limfjordtangen i perioden 1750 til 1900, der var præget af tre naturfænomener; sandflugt, kysteorsion og stormfloder, som ændrede kystlandskabet væsentligt. Konstant stod indbyggerne på tangen over for dilemmaet; skal vi blive og kæmpe med og imod naturens kræfter, eller var det bedre at flytte væk, permanent eller midlertidig, i håbet om at skabe en mere tålelig tilværelse i de mildere egne af fjorden. En undersøgelse af perioden fra 1750 og frem til 1900 skal belyse, hvordan dette dilemma blev håndteret over tid frem til slutningen af 1800-tallet, hvor der blev investeret massivt i at sikre et mere stabilt kystlandskab. De tilbagevendende naturfænomener og erfaringen herved gjorde, at beboerne igennem århundreder tilpassede sig omgivelserne og vejrforholdene.
I dag er en af de største trusler mod de mange kystsamfund verden over det stigende havspejl, der anses som en direkte konsekvens af klimaforandringerne. Der ligger derfor et interessant studie i at udforske, hvordan tidligere kystsamfund håndterede lignende situationer og udfordringer.
Miljøhistorie, kystsamfund, naturkatastrofer, risikoområde, tilpasningsstrategier.
Bo Poulsen.
Kontakt: Camillaa@dps.aau.dk
Mit projekt, Leadership in Democratic Athens and Rhodes - Ideals and Realities of Leadership in Ancient Greece, vil undersøge sammenhængen mellem idealer og ledelsespraksisser i de direkte demokratier i det klassiske Athen og det hellenistiske Rhodos mellem 400 f.v.t. - 100 e.v.t. Helt konkret vil jeg stille spørgsmål om, hvordan og i hvilket omfang ideer og værdier om ledelse blev indpodet i og muligvis formede medlemmer af eliten såvel som den lovgivende borgerforsamling. Formålet er at afdække, om eller i hvilken grad ledere i demokratiske bystater (både enkeltpersoner og besluttende organer) praktiserede værdier og principper for ledelse, eller om man kan ane en kløft mellem idealer og reel udøvelse af ledelse og magt. Analysen tager udgangspunkt i moderne ledelses- og magtteorier.
Demokrati, ledelse, magt, idealer, praksis, antikken, borger, elite.
Christian Ammitzbøll Thomsen.
Politisk historie, retorik, filosofi og idéhistorie, historiografi.
Kontakt: chrishedetoft@hum.ku.dk
The virtue ethics of 4th century Athens is almost synonym with Plato and Aristotle. It is a huge field of philosophical research. Social historians, on the other hand, have studied the 'popular morality' that characterised the society of the famous philosophers. Few, however, have studied virtuosity as such as a historical practice of the average Athenian. I try to uncover historical preconditions for the very concept of virtuosity, that is, the idea that behaviour can be shaped by robust, character traits. Which were the occasions for being recognised as a good person?
My project focuses on four distinct occasions for moral recognition: (i) the law, (ii) death, (iii) the oikos and (iv) the polis. Each occasion offers insights into Athenian ethical life which are conveyed neither by Plato or Aristotle nor by historical accounts of popular morality. When treated in tandem, they can also shed light on the impact of virtue ethics on the workings of the Athenian democracy.
Social history, cultural history, moral history, sociology of occasion, ethics, Ancient Greece, democratic Athens, virtue, recognition.
Christian Ammitzbøll Thomsen.
Death, ritual, democracy, law, family, philosophy.
Kontakt: emilskaarup@hum.ku.dk
My PhD project is about the interactions between red deer, hunters and landscapes in the Scottish Highlands, as shaped through the activity of deer stalking. Focusing on developments in the 20th century, it explores the changing ways in which people have known red deer and investigates the roots of the clashing understandings of animal welfare, landscape history and human-nature relations that animate contemporary debates about deer management policy in Scotland. It is an interdisciplinary project in history and anthropology, combining archival research with fieldwork to investigate the more-than-human history of a hunting practice.
Animal history, multispecies anthropology, deer, Scotland, nature, hunting.
Mary Hilson & Heather Swanson.
My broader academic interests are in the environmental humanities, field and walking methods, and experiments in multidisciplinary thinking.
Kontakt: hmw@cas.au.dk
Projektet undersøger dansk forsvarspolitik i perioden fra begyndelsen af 1980’erne til begyndelsen af 00’erne med særligt fokus på den politisk-administrative beslutningsproces ved de seks forsvarsforlig, der blev indgået i perioden. Det undersøges bl.a., hvilken indvirkning skiftende trusselsbilleder samt bilaterale og multilaterale forhold havde på processen. Projektet er funderet på arkivmateriale fra især Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og privatarkiver.
Forsvarspolitik, kold krig, post-kold krig, beslutningsproces, NATO.
Rasmus Mariager.
Politisk historie, sikkerhedspolitik, militær aktivisme, transatlantiske relationer.
Kontakt: jals@diis.dk
Projektet undersøger udviklingen i Moskvas syn på og førte politik overfor Folkeforbundet i perioden fra oprettelsen af Sovjetunionen og Folkeforbundet i kølvandet på Første Verdenskrig og frem til Sovjetunionen blev medlem af Folkeforbundet i 1934. Projektet en en case studie af relationerne mellem internationale organisationer og såkaldte autoritære regimer, og det undersøger, hvordan de to aktører påvirker hinanden. Projektet ønsker derfor at bidrage til såvel den generelle forskning om internationale orgnisationer som den specifikke forskning om sovjetisk udenrigspolitik. Projektet bygger på arkivmateriale fra såvel Folkeforbundets arkiver i Geneve som tidligere sovjetiske arkiver i Moskva.
Sovjetunionen, Folkeforbundet, international politik, multilaterilisme, internationale organisation, kommunisme, autoritære regimer.
Karen Gram-Skjoldager.
Kold Krig, Østeurope, Caribien, filmhistorie.
Kontakt: jrl@cas.au.dk
Det tyske mindretal har på et sent tidspunkt påbegyndt diskussionen om dets historie under Anden Verdenskrig. Det er ikke mindst inspireret af det kritisk fokus, flere historikere har sat på mindretallets erindringskultur og identitet. I modsætning til den tidligere forskning undersøger dette projekt erindringen om krigen som generationsprojekt, der løbende forhandles og nydefineres.
I den forbindelse vil jeg analysere:
Mindretal, mindretalspolitik, grænser, grænseregion, erindringskultur, Anden Verdenskrig, besættelseshistorie.
Thomas Wegener Friis.
Samtidshistorie generelt – især tysk.
Kontakt: jonthul@sdu.dk
I mit projekt, der bærer titlen Danish Clergymen and their Book Collections, undersøger jeg, hvilke bøger danske gejstlige ejede, hvor disse bøger kom fra, og hvor de endte efter deres oprindelige ejeres død i Danmark i perioden 1685-1810. De gejstlige spillede en særlig rolle som mellemmænd mellem befolkning og øvrighed og som bærere af en skrift- og bogkultur i de enkelte sogne, og deres bogsamlinger kunne bruges som redskaber i deres gerning. Langt de fleste af disse bogsamlinger er for længst blevet spredt for alle vinde, hvorfor jeg rekonstruerer dem efter de boglister, der findes i gejstlige skifteinventarer og auktionsprotokoller. Jeg beskæftiger mig med de forskellige typer bogsamlinger, som præster, degne, skoleholdere og andre gejstlige ejede mht. bøgernes sprog, genre og enmer, og hvordan de udviklede sig gennem perioden. Jeg henter inspiration fra bog- og videnshistorie og er især interesseret i videnscirkulation. Derfor undersøger jeg også – så vidt muligt –bøgernes oprindelse og deres videre skæbne gennem som arvestykker eller auktionsgenstande.
Gejstlige, præster, boghistorie, bogsamlinger, cirkulation, viden, oplysning, tidligt moderne, syttenhundredetallet, skifteinventarer, skifter.
Charlotte Appel.
Tidligt moderne tid, kulturhistorie, idehistorie, mikrohistorie, mentalitetshistorie, forestillingsverdener, trolddom, djævlebesættelser, kætteri, bogtryk.
Kontakt: jtt@cas.au.dk
Mit projekt har til formål at undersøge den equine kultur ved Christian 4.s hof i en tid, hvor heste var af afgørende betydning for konge såvel som adel. I den forbindelse tager undersøgelsen udgangspunkt i de situasionsbestemte felter hverdag og fest, hvor der fokuseres på hestens mangesidede rolle som praktisk og socialiserende redskab, som standsmæssig identitetsmarkør og symbol samt som socialpsykologisk ”spejl” for samfundets elite i en periode, hvor stigende krav til civiliseret adfærd satte ind ved det kongelige hof.
Christian 4, heste, equin-kultur, ridderspil, hofhistorie, dyrehistorie.
Bjørn Poulsen.
Herregårdshistorie, adelshistorie.
Kontakt: tipsmark@cas.au.dk
I 2020 var det 100 år siden, at den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland blev trukket på baggrund af to folkeafstemninger i Slesvig. Disse historiske begivenheder blev i samtiden kendt som Sønderjyllands Genforening med Danmark, og siden 1920 er afstemningen i 1. zone den 10. februar blev fejret og højtideligholdt lokalt i Sønderjylland, mens Dybbøl ligeledses har udgjort scenen for store nationale genforeningsfester omkring den 11. juli.
I mit ph.d.-projekt undersøger jeg den mindekultur, som manifesterede og udfoldede sig ved de store nationale jubilæumsfester på Dybbøl. Med udgangspunkt i festernes arnested i 1920 undersøger jeg jubilæerne i 1945, 1970, 1995 og 2020 (nu også 2021 som følge af covid-19’s aflysning og udsættelse). I mit projekt vil jeg således behandle et 100-årigt spænd fra de historiske begivenheder i 1920 til den nutidige fejring af disse begivenheder i 2020/2021. Herigennem vil jeg blandt andet undersøge, hvordan festernes form og indhold har udviklet og forandret sig over tid, samt hvordan historien ved disse fester er blevet erindret og brugt til forskellige tider og i forskellige kontekster.
Erindring, historiebrug, mindekultur, jubilæumsfejringer, genforening, Sønderjylland.
Karen Gram-Skjoldager.
1. verdenskrig, erindringshistorie/historiebrug, national identitet.
Kontakt: kcp@cas.au.dk
Projektet undersøger individuelle og kollektive erfaringer af vold i familien i Danmark fra 1970 til 2020 med et særligt fokus på coronakrisen. Fremfor at etablere en stabil forestilling om, hvad familievold er, og hvordan den erfares, har denne afhandling til formål at afdække de ustabile kulturelle forståelser af vold i familien og at historisere selve erfaringen af volden. Projektet benytter teorier og metoder fra erfarings- og følelseshistorie og er funderet på interviews, arkiv- og avismateriale.
Projektet indgår i det interdisciplinære forskningsprojekt STAY HOME: Hjemmet under coronakrisen – og bagefter under Centre for Privacy Studies.
Familievold, erfaring, erfaringshistorie, følelseshistorie, familie, køn.
Karen Vallgårda.
Moderne kultur- og socialhistorie, sansehistorie, dragthistorie, sørgedragter, sorgkultur, interdisciplinaritet.
Kontakt: krl@hum.ku.dk
Mit ph.d.-projekt omhandler Den sønderjyske bevægelse i Danmark i perioden 1864-1914. Dennne bevægelse støttede de dansksindede sønderjyders politiske og kulturelle kamp for at bevare dansk sprog og sindelag i tiden under tysk herredømme. Fra et udgangspunkt i nationalliberale kredse udviklede bevægelsen sig fra slutningen af 1880’erne til at omfatte personer og foreninger, som repræsenterede hele det politiske spektrum. Hensigten med projektet er derfor at undersøge sammenhængen mellem bevægelsens arbejde for danskheden i Sønderjylland og dens fortolkning af og betydning for udviklingen af national selvforståelse og identitet.
Sønderjylland, danskhed, nationale bevægelser, national identitet, dansk-tyske forhold.
Karen Gram-Skjoldager.
Det danske mindretal, Genforeningen, de slesvigske krige, grænseregionen, minoriteter.
Kontakt: ktp@dcbib.dk
Mit projekt vil være en undersøgelse af forholdet mellem hverdagspraksisser og folketro i både materiel og immateriel forstand fra 1700-tallet og op igennem 1800-tallets Danmark. Mere specifikt vil det analysere folketroens indvirkning på hverdagen, og hvordan folketroen kom til udtryk i hverdagens materielle udformning. Projektet vil tage udgangspunkt i forskellige former for beskrivelser og materialiseringer af hverdagens praksisser, og centralt i projektet vil også stå en begrebslig undersøgelse af 'folketro'.
Kildematerialet vil således blandt andet tage udgangspunkt i Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser (NEU), Frilandsmuseets samlinger og Dansk Folkemindesamling.
Folketro, almue, hjemmet, nyere kulturhistorie, forestillingsverdener, fænomenologi, dagligliv.
Bo Fritzbøger.
Mikrohistorie, religionshistorie, idéhistorie, religionsfilosofi, etnologi, erindringshistorie.
Kontakt: Kristian.Aarup@natmus.dk
In my PhD-project, I study how young lawbreakers and juvenile crime have been understood, conceptualized and managed in Denmark from 1970 until today. The aim is to deliver a novel historical analysis of how understandings and handlings of juvenile crime relates to changes within the social and penal domains of the welfare state and the relationship between these changes and the neoliberalization in the Danish welfare state.
Juvenile crime has attracted particular attention for centuries, but the ideals and visions on how to contain and control it have changed over time. The view on children and young people’s offenses has since the Children’s Act of 1905 been characterized by a balance between social and punitive policies and practices. The weight between the two principles, however, has varied over time. This project will study how the balance between social and penal domains has developed in Denmark from 1970 up until today and, furthermore, how these changes have influenced perceptions of youth crime.
Ungdomskriminalitet, neoliberalisme, velfærdsstat, ’Nordic Exceptionalism’, kriminalitets- og straffehistorie, social- og retspolitik.
Søren Rud.
Governmentality, magt, historie og teori, kulturhistorie, postkoloniale studier, køn og etnicitet.
Kontakt: leabrinkgaard@hum.ku.dk
Louise Villefrance Isted Ludvigsen
Death is inescapable and a onetime event for every person, which should make mortality the simpler of the demographic processes. However, this is not the case. Research has shown that causes of death have been constantly affected by social, moral, and political forces, and general developments in medical knowledge. Furthermore, causes of death have historically been classified very differently, depending on place and moment in time, and there has yet to be made proper bridge-codings between the classification systems.
My Ph.D project analyses the Danish classification systems of causes of death from 1836-1941 and compares them with the ICD from 1893- 2020 in order to develop methods for coding causes of deaths in life-course databases. Using the theory of life-course analysis and an iterative use of quantitative and qualitative methods, this Ph.D. project will make it possible to understand and compare causes of death over long periods of time and between geographical places.
Cause of death, mortality, health, demography, population studies, classifications, life-course, Denmark.
Anne Løkke & Barbara Revuelta-Eugercios.
Medical history, demography, history of professions.
Kontakt: louise.ludvigsen@hum.ku.dk
We know of migration throughout history, and both the individual migrant and the receiving society have always been faced with the challenge of finding a way to incorporate new arrivals into a society. In the ancient Greek world, Hellenistic democracies chose to exclude migrants from the privileges of citizenship, assigning them instead to a separate legal status as metics.
Using the theory of Membership Regimes that encourages customs and social interactions to be considered alongside rules and regulations when evaluating the relations between newcomers and receiving societies, this PhD project examines the communal integration of metics into the civil society of their new polis. As a part of the research project Migration and Membership Regimes in the Ancient Greek World, this PhD project will explore the possibilities of status assimilation for wealthy metics, both in regard to their individual room for action as well as the institutional framework set up by their adopted poleis.
Ancient Greece, migration, integration, membership regimes, metics, status assimilation.
Christian Ammitzbøll Thomsen.
Kontakt: mrm@hum.ku.dk
Jeg undersøger religionens betydning for statens politik over for fattige mennesker og betlere i tidlig moderne Danmark. Jeg undersøge politiske forhandlinger og beslutninger omkring forsørgelsen, opdragelsen og straffen af fattige mennesker og betlere siden reformationsperioden og ind i 1700-tallet. Jeg kobler studiet af religiøse forståelseshorisonter med studiet af fattigforsorgens udvikling. Ved at spørge ind til statens tilgang til dets omsorgsansvar for de fattigste undersåtter ud fra teologisk viden og reformationshistorie bidrager jeg med nye perspektiver til forskningen i den tidlig moderne statsdannelse i Danmark.
Fattigforsorg, politik, religion, kulturhistorie, tidlig moderne, reformation, retshistorie, lovgivning, statsdannelse, velfærd.
Nina Javette Koefoed.
Bred tidlig moderne kulturhistorie.
Kontakt: manp@cas.au.dk
The German Democratic Republic was born out of the immediate memory of World War II, with its foundational myth/ethos being that of anti-fascism. Indeed, the legitimacy of the state was founded in the idea of East Germany as the embodiment of a socialist, anti-fascist struggle that drew on the example of communist resistance movements and the fact that the Soviet Army had liberated Germany.
In order to create and maintain this interpretation of history, memory politics played an important role for the SED throughout the GDR’s 40-year existence. Many different events and developments, such as the popular revolt in 1953, the erection of the Berlin Wall in 1961, and the relationship with the ‘other’ Germany had to be carefully fitted into the narrative of anti-fascism and the lessons of WWII. As a result, the official memory culture of East Germany was never completely aligned with that of a significant portion of the population, the distance between them varying over time. The dissertation analyses the sounds (noises, voices, songs, etc.) that came to define important aspects of the memory of WWII in East Germany, how they changed over time and different political-societal circumstances, and pays attention to continuity and the cultural history of the sounds before 1945. A special emphasis is put on the transnational dimension of the analyzed sounds, particularly with respect to the Cold War divide between East and West.
East Germany, memory studies, sound studies, World War II.
Wulf Kansteiner.
Kontakt: mwk@cas.au.dk
This project focuses on how colonial societies of the Lesser Antilles (especially British, Danish and Dutch) used and relied on local and regional marine resources. The overall assumption underlying this project is that the islands of the Lesser Antilles were fundamentally fragile and unsustainable places because of over-population and over-exploitation and therefore had to rely partly on local and regional resources for sustaining themselves. Particularly in times of crisis for example when hurricanes struck the small exposed islands or in times of war when imperial conflicts hampered the regular influx and circulation of food and water supplies and other necessities. The preliminary research questions I ask are: How did the British, Danish and Dutch colonists use and manage local/regional marine resources? What role did fishery play in local colonial economies? What were the nature of the inter-colonial relations fostered by the need for local/regional resources?
Slavery, natural resources, marine resources, Caribbean, colonial societies, fishery, West Indies, environmental history.
Gunvor Simonsen.
Slaveriets historie, kolonial statsdannelse, øhistorie, miljøhistori.
Kontakt: rasmuschr@hum.ku.dk
Tusinder af skandinaviske lejesoldater (congofarere) indgik frivilligt i kong Leopold II's hær og deltog i mishandlingen af indfødte i Fristaten Congo fra omtrent 1879 til 1908. Congo var Leopolds eje fra 1885 til 1908, og det anslås, at det kostede 5-8 mio. liv. I Joseph Conrads Mørkets Hjerte beskrives en flodrejse gennem Congo som vanviddets grænseland, hvor brutaliteten altid lurede i det kolonialistiske blodbad, og det er ingen overdrivelse ift. historiske kilder, der bevidner, at voldskulturen var hverdag for congofarerne. Brutalisering er projektets genstandsfelt og undersøges ud fra casen: Fristaten Congo. En brutaliseringsproces medfører forråelse, kynisme og demoralisering, hvor de første relativt milde aggressioner baner vejen for voldsudøvelse og i ekstreme tilfælde massedrab. Derfor udforskes brutalisering ud fra, hvordan skandinaver blev medgerningsmænd i congohærens forbrydelser - med forebyggelse af brutalisering samt oplysning om skandinavisk congohistorie som formål.
Brutalisering, kolonihistorie, voldskultur, kulturmøder, racisme, dehumanisering, vold- og gerningsmandsteori, folkedrab, Fristaten Congo, radikalisering.
Claus Bundgård Christensen.
Besættelsestiden, Anden Verdenskrig, retsopgøret, erindringspolitik, erindringsteori, historiebrug- og forvanskning, mindekultur, Fritz Bauer.
Kontakt: smariav@ruc.dk
My project deals with Arabic and Persian sources which discuss, broadly speaking, the Viking diaspora, though with a specific focus on descriptions of the Rūs. In particular, my focus is on gender and race; looking at where women appear in these sources (against prior dismissals of their visibility), and at how understandings of gender are constructed in this textual corpus. I complicate my gendered readings of the sources by considering how ideas of racial difference affect the ways that writers gendered men, women and children among the uncivilised Rūs in the north.
Against frequent misuses of the Arabic and Persian textual corpus as something of a garnish for Viking Studies, without full contextual or linguistic engagement with the texts in question, this project centres the sources themselves, exploring them as a body of constructed information in their own right. Rather than considering what is or isn’t factual or reliable, I use these sources as guidance on perceptions of the Rūs in the Islamicate world, and trace how attitudes are created and changed. The temporal scope is large, covering geographical and historical sources written between the ninth and sixteenth centuries AD, in order to encompass patterns of geographical transmission and the development and alteration of knowledge over time.
Gender, race, sexuality, queer theory, Arabic, Persian, Viking Age, Rūs.
Agnes Arnórsdóttir & Richard Cole.
Viking Age, Archaeology, The Global Middle Ages.
Kontakt: tonichaupham@cas.au.dk
Mit projekt, En kulturel undtagelsestilstand, er en undersøgelse af censuren af kulturlivet under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Hovedspørgsmålet er, hvordan Udenrigsministeriets Pressebureau håndterede censuropgaven. I mit projekt undersøger jeg censuren på et kulturelt niveau (bøger, film, teater, foredrag, revy), hvor jeg på baggrund af en systematisk undersøgelse af Udenrigsministeriets Pressebureaus arkiv og diverse håndskriftsamlinger på Det kgl. Bibliotek i København undersøger, hvordan Pressebureauet håndterede censuren i praksis. Min tese er, at censuren på det kulturelle område (bevidst) var yderst vilkårlig og i stort omfang ikke lignede den politiske censur, man etablerede af pressen. Derudover bygger mit projekt på supplerende kilder fra andet publiceret kildemateriale i form af dagbøger, erindringer, essays, efterskrifter, romaner, m.m.
Projektet vil også indeholde et komparativt afsnit om censuren i Norge, som vil bygge på kilderstudier fra Riksarkivet og Nasjonalbiblioteket i Oslo.
Censur, besættelsestid, ytringsfrihed, litteratur, Udenrigsministeriets Pressebureau.
Niels Wium Olesen.
Censur i gamle dage og i dag, forbudt litteratur, boghistorie, politisk historie, bogtryk, litteraturhistorie, mikrohistorie.
Kontakt: tsa@cas.au.dk
