Det kinesiske tehus er rammen for forskellige typer af sociale og faglige arrangementer lavet på initiativ af undervisere og studerende på Kinastudier. Det første tehus-arrangement løb af stablen i 2018 og siden har mange forskellige typer af gæsteforelæsninger, filmforevisninger, alumnefortællinger, specialepræsentationer og kinesiske nytårssammenkomster fundet sted.
Tehusets arrangementer annonceres på hjemmesiden såvel som i Kinastudiers Facebook-gruppe.