Aarhus Universitets segl

Cassandra - historie 4 - Forventninger

Beskrivelse

Cassandra (21 år) har Asperger diagnosen og synes, det er svært at leve op til de forventninger, som hun møder udefra og som hun har til sig selv om, hvordan hun skal leve sit liv, og hvordan hendes liv skal være om 20 år. En af de forventninger fra omverden, som hun ofte møder, er forventningen om, at hun skal vide, hvad hun gerne vil, når hun bliver student. Hun bliver tit spurgt om, hvor hun ser sig selv om 5 år. Det synes hun er svært at forholde sig til, fordi hun ikke kender svaret på det spørgsmål. Hendes råd til andre er, at det er godt at have drømme, men at man ikke skal lade forventningerne sparke en ned. Det er derfor en god idé at mærke efter, hvornår man stiller for høje krav til sig selv og at snakke med venner og familie om det.