Aarhus Universitets segl

Emilie - historie 3 - Parforhold 2 - At vælge ikke at få børn

Beskrivelse

Emilie (24 år) har atypisk autisme og deler ud af sine tanker om fremtiden og forhold. Inden hun fik sin diagnose, havde hun forestillet sig at hun en dag skulle giftes og have børn, fordi det er normen og omverdenens forventning. Efter hun fik sin diagnose, besluttede hun sig for, at hun ikke vil have børn. Det er der primært to grunde til. Den ene er, at hun er usikker på, om hun ønsker at videreføre sine udfordringer til et barn. Den anden er, at hun tænker, at det vil være svært med de udfordringer, som hun har også at skulle tage vare på et barn. Det er svært at leve op til omverdenens forventninger og en svær beslutning at træffe. Hendes bedste råd er at lytte til en selv, og forsøge og lægge forventningerne fra andre til side, og gøre det som man selv gerne vil. Vær din egen ekspert. Du ved bedst, hvad du gerne vil med dit liv.