Emilie (24 år) har atypisk autisme og fortæller om sin vej til accept og forståelse. Emilie har altid sammenlignet sig selv med sin tvillingsøster, som er neurotypisk og helt modsat hende selv. Hendes tvillingsøster bruger meget tid med venner og på arbejde, og det har fået Emilie til at føle sig som den forkerte tvilling. Da hendes søster en dag sagde, at hun ville ønske, hun var den, der havde autisme, fik Emilie øjnene op for alt det, hun kan som en del af sin autisme, som ikke alle andre kan. I stedet for at maskere den hun er for omverdenen, blev Emilie nysgerrig på sig selv. Hun har skrevet de ting hun har opdaget ned og har opnået en større indsigt i og accept af den, som hun er som menneske.