Felix (40 år) har en autismediagnose. Han fortæller om maskering og følelsen af at være forkert. Det var først i de sene teenageår og efter, han fik sin diagnose, at Felix opdagede, at han var forskellig fra de andre. I mødet med andre har Felix oplevet fordomme og en følelse af, at ikke være okay sammenlignet med andre. Han oplever, at autismediagnosen ofte bliver beskrevet som mangler fremfor forskelligheder. Han ønsker, at autismediagnosen skal omtales som en forskellighed på linje med andre forskelligheder og ikke som noget mangelfuldt. Felix vil råde andre til at bruge maskering som et værktøj, hvis det gør hverdagen nemmere, men ikke til at skjule sin forskellighed på grund af skam. At være åben om sin forskellighed hjælper andre at se diversitet som en naturlig del af det at være i verden på.