Felix (40 år) er en autistisk mand, han har en autistisk far og måske en autistisk søn. Igennem sin opvækst havde Felix ikke tænkt, at han en dag skulle få et barn. Han havde tænkt, at det var menneskerne omkring han, som gav han øget livskvalitet, og ikke et menneske han aldrig havde mødt. Men det menneske (hans søn) skulle vise sig at give han mange glæder i livet. Felix fortæller om, hvordan man skal skabe helt nye rammer og om det, autistiske forældre er ekstra gode til. Autistiske forældre har ofte en bevidsthed om sensoriske forskelligheder, særinteresser og forståelse for, at alenetid er vigtigt.