Aarhus Universitets segl

Jacob - historie 8 - Uddannelse

Beskrivelse

Jacob (32 år) fik diagnosen ADHD som 4-årig, men den blev senere lavet om til Aspergers syndrom. I dette podcast afsnit deler han sine tanker om at gå i skolen og få en uddannelse. Jacob synes, at det var svært at huske ting og var især udfordret med det boglige, hvilket gjorde ham usikker på fremtiden. Det ændrede sig da han startet på produktionshøjskolen. Tiden da han var på produktionshøjskolen var en af de bedste perioder i hans liv. Derfor tænkte han, at hans fremtidige arbejde skulle indebære fysisk arbejde. I dag har han et skånejob, hvor han føler, han kan give noget af sig selv og det er vigtigt for ham.