Aarhus Universitets segl

Lisa - historie 15 - Tøj - Anekdote om at passe ind

Beskrivelse

Lisa (36 år) er sendiagnosticeret autist og fortæller om det at gå i det rigtige tøj. I skolen blev hun mobbet med det tøj, hun gik i, og en dag fik hun nok og gik ind i en tøjbutik og købte det samme tøj som klassekammeraterne gik i, selvom det var virkelig ubehageligt at gå i. Som 13-årig brugte hun en hel månedsløn på at købe det tøj, som de andre gik i. Men da hun kom tilbage i skolen, blev hun stadig mobbet. Da gik det op for hende, at lige meget hvilket tøj hun gik i, så ville det være forkert. På en måde var det en befrielse for Lisa, for nu kunne hun gå i det tøj, som hun synes var behageligt og ikke stræbe efter at gå i det samme tøj, som de andre for at passe ind.